24 september 2007

Hvem kan sove i Berlin?

Der er noget om snakken. Det er sgu svært at sove i Berlin.

I løbet af Popkomms fire larmende dage fik vi smagt lidt på den club-kultur der præger Berlins natteliv. Og nej, vi snakker ikke LoveParade-agtive fester pumpet fulde af ecstasy eller punkkoncerter i forladte industrihaller. Men en pæn, stueren blanding af de to. Så stuerent det nu kan blive når kulisserne veksler mellem showrooms på Unter Den Linden og hærgede, forladte maskinhaller-turned-futuristic-club...

Især det gamle Østberlin er imponerende, både hvad den arkitektoniske forvirring angår, men også den måde man kan gå rundt i byen på og undre sig over at man er helt alene, indtil man pludselig støder på Club 103, der er fyldt til bristepunktet af et storsvedende, danselystent klientel. Og så igen. Lige meget hvor mange mennesker der er omkring en, synes der hele tiden at være god plads i Berlin. Er det bare optisk svindel og bedrag pga. alle de mange forladte huse og pladser og de kæmpestore veje, der skiller fodgængerne?

Det er nogle jammerlige billeder, så tag ned og oplev klubberne IRL. Det er det værd. Det kan oven i købet være at du er heldig at støde på Simon her, der altid er mand for anekdoter fra hans tid på Ibiza eller et foredrag om dance-fænomenet "The Egg"





Eller måske kan du møde MyMusic.dks redaktionssekretær, Rasmus Ardahl, med poolkøen i hånden på den absurd ucharmerende cocktailbar, Truce 2...



Anyways, vi er tilbage på kontoret efter en lærerig uge på Popkomm i Berlin. Lettere klatøjede, for det ER svært at sove i Berlin.

20 september 2007

Team MyMusic.dk @ popKOMM

Holdet til popKOMM består i år af, fra venstre; Martin, Morten, Mads og Rasmus. Vi står i indgangen til det massive og faktisk ret stilede messecentret, som minder lidt om VEGA bare meget større.

Aftenen byder på reception med cocktails og pinnemader, samt showcase hos den franske musikeksport, efterfulgt at en elektronisk aften hosted af den Britiske musikeksport.

Det hårde liv i musikbranchen kalder, vi vender tilbage med mere i nat eller nok nærmere i morgen... ;)

Interview med Supertroels

Lidt efter en super fed VETO koncert fangede vi forsanger mm. Troels Abrahamsen, aka Supertroels, til en meget kort snak om løst og fast.

Vi skal ud på den kæmpe popKOMM messe i dag og regner med at kunne lægge flere, lidt mere seriøse, videoer ud i løbet af dagen.

19 september 2007

Go' morgen popKOMM

Siden skal passes, også selvom man er i Berlin.

Vi er på vej ud af døren for at arrangere receptionen til den officielle danske aften, "Denmark @ Popkomm", som vi er medværter på og hvor vi derfor præsenterer vores seneste legatvindere Lily Electric. Receptionen besøges af et par hundrede specialindbudte presse- og branchefolk fra hele verden; et utaknemmeligt publikum der mæsker sig i øl og pindemadder, men som meget vel kan blive starten på et musikalsk eventyr i udlandet.

Efterfølgende spiller et flot opbud af danske talenter for at få hul igennem ud over de danske grænser, nemlig The Broken Beats, Saybia, Figurines, Dúné, VETO, Alphabeat og The Kissaway Trail.

Vi vender tilbage med fotos, video og reportager. Roger over and out.

18 september 2007

Guten abend Berlin

Så fik vi en billig gang mad, dog ingen sushi, det var vi for sent ude til. Videoen med mads som lovet:


Vi bor her, 3-400 meter fra det kendte radiotårn i Mitte:

Vis stort kort

Popkomm blogging

Jeg havde lige fået sat ShoZu op på min mobil (Nokia e50) så jeg kunne poste tekst og billeder til blogget direkte. Testede med success i aften, men nu hvor vi er kommet på nettet, er ingen af mine indlæg fra rejsen her ned komme op.

Så I må næjes med lidt færre indlæg til jeg måske finder en løsning.

Pungen har dog ikke noget imod det, Telmore skal have 55 kr. pr mb. data man sender via mobilen fra Tyskland...

Vi lægger ud med en lille video med Mads om vores fantastiske lejlighed, som vi fik fordi den vi bestilte "desværre" blev oversvømmet. Kommer op når den er blevet uploadet og vi er tilbage fra et sushi og weissbier run.

12 september 2007

Vil du pille?

Hvis du er en musikalsk pilfinger skulle du måske lægge vejen forbi Ringsted den 30. september fra 14-17, når den forholdsvis nyåbnede instrumentforhandler DB Musik lader dig pille så tovligt du vil ved. Og når du ikke gider pille mere, så kan du fornøje dig med koncert af Autopoetic.

Læs mere om - og tilmeld dig - arrangementet her.

DB Musik kastede i øvrigt en guitar i grams for et par måneder siden igennem en konkurrence her på MyMusic.dk, og vi har hørt en mumlen i krogene om at endnu en stor konkurrence kunne være på vej. Så hold godt øje.