28 marts 2007

Velkommen Emil

Vores kære ansvarshavende redaktør, Martin Buck, og han kæreste Camilla, har fået en lille ny i familien. Emil hedder han og vi kan her fra kontoret kun sige velkommen til Emil og stort tillykke med den førstefødte til forældrene.



Vi glæder os til at se jer og til at få dig tilbage på kontoret Martin, og håber at Emil bliver en lige så dedikeret musikmand som sin far.

22 marts 2007

Bum Rush the Charts!



I dag sættes de alternative medier på prøve. Communities, blogs, podcastere, internetportaler og virale netværk over hele verden vil i dag vise de kommercielle medier og de store pladeselskaber, at de nye medier ikke må undervurderes.

Under det heftige (og lange) slogan ”On March 22nd, 2007 we are going to strike fear into the hearts of the music industry and make an independent music artist No. 1 on iTunes!” har bloggen Bum Rush the Charts taget kampen op mod de major labels og mediekoncerner, der i årevis har misforstået og undervurderet den effekt communities, blogs og podcasts kan have på opinionsdannelse og hype.



Som det lyder i videoen her, så er det slut med at lade de store pladeselskaber fortælle os hvad vi skal kunne lide og købe. Det er simpelthen ikke nødvendigt mere. Det skal de slemme mennesker hos de store kommercielle medier og de farlige pladeselskaber forstå, så bloggen Bum Rush the Charts tager sagen i egen hånd; netværket er sat i gang og buzzen kører på YouTube, MySpace og overalt i cyberspace, hvor uafhængigt musik værdsættes. Den 22. marts - altså i dag - skal det så vise sig, om de store ord og idealistiske armbevægelser har tyngde, når man forsøger at gøre nummeret Mine Again af det uafhængige band Black Lab til nummer 1 på iTunes single-chart.

Et spændende forsøg og en sympatisk idé. Desværre er det kun den amerikanske iTunes chart der er mål for balladen. Og desværre nummeret ikke særlig godt...

19 marts 2007

Årets Æresborger & Årets Anmelder

Vi nærmer os legatfesten på Rust d. 7. april, hvor vi skal overrække MyMusic.dk Legatet 2007 og uHørt!-prisen 2007 og ikke mindst priserne for Årets Æresborger og Årets Anmelder. Årets Anmelder er med over 100 afgivne stemmer allerede så godt som afgjort! Årets Æresborger kan stadig nomineres - med begrundelser! - i vores forum her.

Vinderne af de to priser får en billet til SPOT-festivalen i starten af juni, en cd-pakke fra de danske indieselskaber Quartermain Records og Cph-Sound, samt tøj og cd'er fra MyMusic.dk.

I samarbejde med netop SPOT-festivalen kan vi desuden tilbyde samlede pakker til vores brugere - fair pris, praktisk løsning, godt selskab og en velkomstpakke!

16 marts 2007

Vesterbro Festival 2007

Sidste års smash-hit succeshistorie, Vesterbro Festival, vender stærkt tilbage igen i år. Datoen for festivalen er sat til den 15.-16. juni, og endnu engang er det Halmtorvet på Vesterbro, der danner rammerne. I år har festivalen dog valgt at udvide, hvilket vi kun kan glæde os over, da der så måske ikke bliver gnubbet helt så mange skuldre og spildt helt så mange øl på grund af pladsmangel som sidste år.

Men før festivalen kan indtage sin plads i solen i midt-København, så skal programmet på plads. Arrangørerne regner med at kunne offentliggøre programmet omkring den 1. maj, så det er ved at være sidste udkald, hvis man som band vil ansøge om en plads i programmet. Et program der kommer til at tælle en betragtelig mængde af den bedste danske upcoming musik. Hvis du eller dit band skal tages i betragtning, skal demo-cd og pressemateriale sendes til Vesterbro Festival seneste den 2. april på følgende adresse:

Vesterbro Festival
Staldgade 27
1699 København V
Mrk: "Demo"

Held og lykke. Vi ses på Halmtorvet.

13 marts 2007

Træt af koncerter? Prøv SPOR 2007

Hvis man ikke har gnedet søvnen ud af øjnene, ligner navnet til forveksling ”SPOT 2007”. Det er det ikke. SPOR 2007 er godt nok støttet af ROSA (Dansk Rock Samråd), som også står bag SPOT 2007, men SPOR 2007 har sin egen bestyrelse, der består af musikere og komponister fra meget forskellige dele af musiklivet.

I dagene fra den 10. – 13. maj vil Ridehuset i Århus være omdannet til en alternativ koncertscene. I stedet for at lade musikerne stå i rampelyset og lade sig tilbede, skal der prøves noget nyt. SPOR 2007 vil forsøge at ”udforske publikums dialogiske møde med bestemte former for digital lyd og ny kompositionsmusik”. Formålet er at få nye ideer til, hvordan den klassiske rollefordeling mellem komponist, udøvende musiker og publikum kan ændres.

Læs om hvor og hvor meget i Ridehuset her.

12 marts 2007

MaxSms+ finalisterne er fundet

436 uploadede soundtracks blev det til, i konkurrencen om at levere lydsiden til TDCs nye reklame for MaxSms+. Ganske godt gået, må man sige, og vi er både stolte af og glade for den entusiasme, der har hersket på tdcmobil.dk/upload i de seneste uger.

Men vi er skam ikke færdige endnu. Fra på mandag vises de tre soundtracks med flest stemmer på tv. Hvert soundtrack får en uge med massiv tv-rotation, og endnu engang er det tv-seere, web-surfere og socialt netværk, der skal kaste dom over forslagene. Stemmerne i toppen af feltet fordelte sig således:

Autobahn - ”Funky Revolution” med 1562 stemmer.
DavidB - ”I Don’t Care” med 1358 stemmer.
Tim Schou - ”Dead Beat” med 1380 stemmer.

Af de 30.000 stemmer der i alt er blevet givet står ovenstående stemmeslugere altså for sammenlagt en syvende-del.

I skrivende stund er de tre soundtracks taget til kærlig behandling af et professionelt produktionsselskab, der skal gøre lyd- og billedside klar til tv, så Autobahn, DavidB og Tim Schou kan indtage de danske stuer i ugerne 12, 13 og 14.

”Kaffe Hos Mormor”-rædslen bliver altså fjernet fra æteren, men nåede alligevel - på forunderlig vis - at få den højeste endelige rating på soundtrack-listen. Er den danske musiksmag gået i hundene? Er det den massive markedsføring, der giver resultater? Eller er det simpelthen evnen til at igangsætte et personligt netværk der gør sig gældende? Hmm. Den tygger vi lidt på.

06 marts 2007

EMI takker nej

Som Rasmus Ardahl kunne berette i sin artikel om verdens fire major labels, så har der siden den 20. februar gået rygter om, at Warner Music Group har vist interesse for at opkøbe konkurrenten EMI. Selskabet, der blandt andre har Coldplay og Robbie Williams i stald, havde ganske rigtigt fået et købstilbud fra Warner, men har nu valgt at takke nej.

Omtrent 23 milliarder kroner er hvad EMI har vendt ryggen til med afslaget. Men med god grund. Købstilbuddet fra Warner var betinget af, at en eventuel fusionering blev godkendt af EU, og da Sony (og) BMG i øjeblikket venter svar på om deres sammenlægning er gyldig eller ej, så er det grangiveligt en god idé at holde på sine heste før man poster 23 milliarder kroner i en hårdt prøvet forretning.

Warner har endnu ikke kommenteret EMIs afslag, men EMI selv har tilkendegivet, at de ikke mente prisen var høj nok til, at det var i aktionærernes interesse at sælge. Med en pris på 23 milliarder kroner ville prisen for en enkelt EMI-aktie svare til små 30 kroner. Selvom 30 kroner per aktie ikke umiddelbart er en høj kurs for verdens tredjestørste pladeselskab, så har Warner nu sat en eventuel salgspris for EMI så højt at private investorer vil have svært ved at følge med, og har dermed forhindret EMI i at tage nogen hastige beslutninger. Det kan vise sig en god ting, men det kan samtidig betyde at pladeselskabsgiganterne også i den næste lange tid vil soppe rundt i usikre ståsteder og vage meldinger om frem- og tilbageskridt.

Indtil videre må vi vente i spænding til den 2. juli, hvor EU-kommisionen har frist for at give Sony BMG et svar på, om deres fusionering er gyldig. Derefter kan det være der sker spændende ting og sager.

02 marts 2007

Kære MyMusic.dk Behind The Scenes

Jeg har ikke sovet i nat. Og nej, det var ikke fordi jeg lå og vendte og drejede mit liv som et andet selvrealiseringsprojekt eller som den »moderne« multitaskende kvinde, der tror sig i stand til at planlægge karriere, skifte ble, dyrke sex og sove samtidig. Det gør jeg ellers også indimellem, men ikke i nat. For i nat sad jeg nemlig og klippeklistrede en artikel for mymusic.dk, og ikke for at lyde som et modernistisk digterjeg, men det forholder sig faktisk sådan, at jeg jævnligt inddrager natten til alle slags kreative skrivesager.

Denne nat var det tilfældigvis et interview. Godt og vel en times mp3 med bandet Doí som skulle koges ned til et vist antal max-anslag, så det passede ind i netmediets artikelformat; brugervenlig med opsummerende manchet, rappe pointer og links til noget fin lyd og billede og noget. Men artiklen blev hele tiden for lang, ligegyldig hvordan jeg vendte og drejede den. Sådan er det altid, når jeg skriver. Det bliver altid for langt og indholdet passer slet ikke ind i formen, hvad det så end måtte være for én. Jeg gætter på, min redaktør, den kære Martin Buck, vil hive sig voldsomt i håret, så snart han finder ud af, at han nu IGEN skal skære i en af mine tekster, og jeg får sikkert også høvl af alle I, der læser denne post, som jo for længst har afsløret sin mangel på indsigt i, hvad blogging-fænomenet går ud på.

–Det er sgu da ikke en dagbog vi skriver, vel?! Kom nu på med lidt kvikke citater, noget i punktform og relevante links, så netværket kommer til at hænge bedre sammen, og alle kommer hinanden lidt mere ved. Det dur altså ikke, at du smører bloggen ind i tåbelige tanker og ord, der fylder mere end en halv fladskærm. Man skal jo også kunne se og læse den næste post, ikke? osv. osv. osv. for argumenterne er mange, og de er også både gode og formelle, dvs. de er bundet til formens formidlingskrav, som først og fremmest dikterer en opretholdelse af internetmediets sammenhængskraft og informationsflowets acceleration.

Med andre ord, det handler om ’form for formens egen skyld’, og det er jo derfor, jeg fx insisterer på at poste mine fabulerende lange tekster. Jeg skriver dem i trods, i oprør, i søvnunderskud og undertrykkelse, fordi jeg ikke vil pakkes ned i en mediepapkasse, der reelt ikke flytter noget som helst, hverken musikken, meningerne eller fx. tolerancen, selvom den rigtignok ligner en rummelig flyttekasse, der farer forvildet rundt i cyberspace som en anden globetrotter.

Det er dybest set ligegyldigt, hvor mange kroge den flotte mediepakke kommer omkring, hvis der ikke er nogen, der standser den et sted, så man kan kigge ned i den, og se hvad den indeholder. Nogle gange virker det som om, vi helt har glemt den. Kontemplationen, fordybelsen, langsomheden, den tentative essens eller hvad man ellers kunne kalde den. Eller også tager vi os bare ikke tid til den længere, ikke engang når vi komponerer eller lytter til musik. Bare vi har et myspace eller noget tilsvarede med masser af 'friends', så vi kan netværke tonsvis af toner ud i rummet, hvor ingen rigtig lytter til dem alligevel.

Det var blandt andet også det, jeg snakkede med Doí om. Men der var selvfølgelig ikke plads til at få alle disse tanker skrevet ind i en artikel klippeklistret under max-anslaget formtyrani. Derfor denne blogpost. En blogpost som insisterer på at stå ligeså lang og vævende i sit indhold, som den musik, jeg lytter til lige nu. Og jeg mener VIRKELIG lytter som i LYTTER på-virkelig eller 'flytbar'. Det er Doí, der flytter mig, og »Doí« betyder »støj« i 6årige Martin Dirkovs fortolkning. Det var dengang Doís digter og forsanger endnu ikke havde fået helt styr på sprogets fonetiske former.
Anekdoten om støjen blev der heller ikke plads til i interview-artiklen. Selvom jeg personligt synes, den er så enkel og smuk...