22 december 2006

Glædelig jul og musikspækket nytår til alle!

Den sidste bold har rullet på fodboldbordet i år. Programmørerne på det internationale site holder dog ikke fri, men headquarters på MyMusic.dk har trukket stikket indtil 2. januar.

Derfor vil vi bede jer have tålmodighed med evt. tekniske vanskeligheder, supportspørgsmål, bandansøgninger osv.

Vi glæder os til et spændende 2007 i selskab med jer alle sammen. Tak for både input, tålmodighed og opbakning i 2006 - et år, hvor vi ramte en præcis fordobling af antallet af bands, sange og besøgende siden redaktionens start i 2004.

Glædelig, fredelig højtid til jer og jeres.

20 december 2006

10 tips til netmedier 2.0 (1.0 og 0.1)

I gamle dage var de fleste etablerede mediers hjemmesider blot en light version af deres reelle produkt. I takt med danskernes stigende brug af Internettet som nyhedsmedie, fik man øjnene op for mulighederne, dog fortsat i stor stil i form af envejskommunikation.

Med verdens bedste bredbåndsdækning og en stigende tendens til at indblande brugerne direkte i mediet, også kaldet Web 2.0, er et nyt kapitel i fuld gang med at blive skrevet.

Som altid, er Danmark et par år bagefter de forenede stater, et hul som dog hurtigt kan lukkes hvis midierne følger med og ser mulighederne i den brede udbredelse af de brede forbindelser og brugernes lyst til at blande sig.

Som en lille hjælp til de danske medier, har I her min top 10 over ting som vil forbedre et hvert dansk onlinemedie. Web 2.0, 1.0 eller 0.1, det handler kort sagt om at udnytte mediet. De letteste først:
  1. Links, links, links. Uden links, ville nettet hænge lige så godt sammen som en perlekæde uden snor - det må være Web 0.1. Det er mig en gåde at man kan skrive den ene historie efter den anden, sågar om hjemmesider og såmænd også på it-nyhedssites, uden at lave et eneste link. Jo flere links jo bedre. Hvis de gamle journalister ikke selv gider, så ansæt en praktikant med Googlefingre!

  2. Mindre tekst, flere billeder. Internettet er et visuelt medie. Det har aldrig været rat at læse en stil på en computerskærm, derimod er muligheden for at vise lækre billeder i høj opløsning overset på stort set samtlige danske sites. Glem alt om 56k modems og billeder under 100 kb. Mange og store billeder, tak.

  3. Kommentarer, anyone? En simpel mulighed for at give sin mening til kende, giver kommunikation, som jo netop er forskellen på det trykte og det digital medie.

  4. Hvem er i? Giv alle faste skribenter en profil med en Blog, så alle kan følge med i hvad der sker bag murene. I værste fald vil det gøre det lettere at finde ny arbejdskraft, i bedste fald give læserne et reelt forhold til skribenterne. Husk for øvrigt omkring blogging og til dels nyhedsbreve – det er ikke vigtigt hvor mange der læser det, men at det er de rigtige.

  5. Simpelt design. Bare fordi alle sidder på bredbånd, er der ingen grund til at plastre siden til med alskens tingel-tangel. Vis sidens ønskede profil i farvevalgte, tænk brugervenlighed før spraglet design og brug pladsen på de før omtalte billeder i stedet. For øvrigt: 1024x768 er det nye 800x600 (hvis du ikke ved hvad jeg mener, så spørg en webdesigner).

  6. Mit indhold. Skridtet efter kommentarer, er direkte tilføjelse af indhold. En væsentlig del at web 2.0 er brugernes integration i mediet. Hvorfor ikke lade Lone fra Balling skrive sin historie, det kunne jo være den var god og så er det jo blot at fremhæve den. Behøver jeg sige anmeldelser? Man behøver ikke 100 journalister for at få godt indhold. Se blot OhMyNews.

  7. Let login. Skal man være logget ind for at skrive kommentarer ol. så gør det let at oprette et login. Har I, i virkeligheden bruge for brugerens fulde navn og adresse, før I skal sende noget til dem? Fang brugerne og spørg først om alt det kedelige, når der er brug for det.

  8. Brugerne bestemmer, så giv dem hvad de vil have. Gemmer man brugernes læsevaner, kan man forholdsvist let sørge for at man på f.eks. forsiden, får serveret de nyheder man er mest interesseret i.

  9. God søgning. Utrolig mange sites har en utrolig dårlig søgning. Man ser sågar Google direkte integreret – Google er godt, men ikke så godt. Brug lidt tid på at sikre at man kan finde hvad man søger.

  10. Video video. YouTube har gjort video på nettet til hver mands eje. Lidt tungt at arbejde med, men giver store muligheder.

Kan du krydse en 7-8 af disse af, er dit medie rimelig godt sikret i den nærmeste fremtids udvikling, men glem ikke de sidste 2-3 punkter, det kan være der guldet ligger.

Top 25 grimmeste albumcovers i 2006

Pitchfork har lavet en liste med deres bud på de 25 værste albumcovers i 2006. Mew har været så "heldige" at få en plads blandt nogle, efter min rød/hvide mening, langt grimmere covers.

Måske en Top 10 over grimmeste virtuelle MyMusic.dk albumcovers var på sin plads. Giv os nogle bud!

Debatten om iTunes tager ny drejning

Mange har reageret på Nils Harbos artikel "Det sure æble- Apples varme vinter", som blev bragt i DMFs blad, Musikeren og senere også på Musikerens blog.

Artiklen kritiserede - både grundigt og ensidigt - Apple for at være monopolistisk, udbyttende og lukket, hvilket fik bl.a. vores redaktionssekretær, Christian Schlelein til at kaste sig i blækhuset. Nils Harbo samler nu op på synspunkterne i en ny artikel. Læs den her.

12 december 2006

Digtere spiller bare bedre

Debatindlæg. En opskrivning af »digtningen« som værdikriterium i den musikkritik, der beskæftiger sig med tekstimplicerede musikgenrer.

”Man behøver ikke være en stor digter for at være en god musiker”. Kors hvor har jeg hørt det slogan mange gange - ja nærmest til »bevidstløshed«. Det ligger og ulmer under anmeldelsesfeedback a la ”jeg synes, du fokuserer for meget på teksterne, de er jo dygtige musikere”. Indrømmet, der har givet vis været dygtige musikere i det pågældende band, jeg har anmeldt. Men dét, der kunne gøre dem endnu bedre, er i høj grad teksterne.

Nu må det være på tide at anfægte det almindeligt accepterede synspunkt, ’at man ikke bliver en bedre musiker af at være en god digter’. Dét, vil jeg hermed mene er en lodret løgn, og hvem der har fundet på den, kan man jo kun gisne om. Jeg gisner i flæng: den musiker, der digter dårligt.

Lad mig først skille fårene fra bukkene. Når jeg ønsker at opskrive »digtningen« som værdikriterium i musikkritikken, taler jeg selvsagt kun om de genrer, der har tekst og lyrik som fast bestanddel; dvs. oftest den musik, der også har vokalen centralt placeret (fx metal, rock, pop, soul, blues, R&B, rap, hiphop og dele af electronica’en, alle med dertilhørende sub- og fusionsgenrer).

Nuvel. Hvad er i grunden musik? Et spørgsmål, der unægtelig er ligeså vanskeligt at besvare som dets store overparaply, nemlig »hvad er kunst?«. Hvad Duchamp gjorde for kunsten, har japansk noise gjort for musikken; dvs. udfordret grænserne for begrebets rummelighed, sådan at vi til stadig må diskutere, hvad vi opfatter som musik. Normalt siger vi som selvfølgeligheder, at fuglene også synger, ligesom uret tikker i en rytme og to panodil brus, der opløses i vand, kan lyde som sød musik for tømmermænd (osv). Skulle man alligevel driste sig til at tale om en musikessens, kunne man jo forsøgsvist pege på lyden.

Musik er - helt ligesom det udtalte ord - først og fremmest lyd. Der skal en fortolkning til, for at give lyden betydning og mening. Høje toner og dur-akkorder fortolkes generelt som lyse, hvorimod vi italesætter dybe toner og mol-akkorder som mørke og dystre, mens fx sus-akkorden for visse lyttere rummer en særlig religiøsitet, fordi den er en hyppig forekomst inden for kirkemusikken i tradition fra bl.a. J. S. Bach. Sådan transmitterer musikken sine stemninger og betydninger, der sammensættes i fortællinger –meningsbærende forløb– hos den enkelte lytter. Præcis det samme gør sproget. I de tekstimplicerede musikgenrer er sproget et fortælleinstrument på lige fod (mindst) med ethvert andet instrument i orkesteret. Nu spørger jeg så retorisk: Hvis fx guitaristen spiller dårligt, eller hvis leadvokalen er falsk, vil det så ikke trække ned i vurderingen? Og må samme logik så ikke også gælde for ordet som instrument?

Hvori består egentlig forskellen mellem digteren og musikeren? Findes der reelt en forskel, udover redskabet –instrumentet– hvormed hun/han fortæller sin historie qua iscenesætter betydning? Som et musikalsk instrument udmærker sproget sig (i modsætning til fx guitaren) ved at have uendelig mange strenge at spille på. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Musikeren kan således siges at være privilegeret, fordi hun/han i tilgift til musikken også har sproget at eksperimentere med i sit kunstneriske udtryk. De to niveauer kan indgå i dialog med hinanden.

I sådan et kunstnerisk krydsfelt gemmer der sig et potentiale og en perspektivrigdom, der efter min mening alt for ofte ligger uudnyttet hen. Kan en sang så ikke være god, hvis teksten er dårlig? Jo, absolut. Hvad jeg siger er såmænd bare, at sangen kunne være bedre, hvis digtningen var bedre. Dermed siger jeg også indirekte, at en uopfindsom tekst må trække ned i vurderingen. Når man inden for litteraturkritikken analyserer og vurderer et digt, kigger man både på dets »form« og dets »indhold«. »Form« her forstået som digtets rim, rytme, versefødder, cæsurer, lydlighed, etc. eller kort sagt: digtets musikalitet. Hvorfor må det ikke være ligeså selvindlysende legitimt at analysere og vurdere 'musikkens digtning', når man bedriver musikkritik?

Berlingskes musikalske nytårsfyrværkeri

I går kunne man i Berlingske Magasin læse Thomas Søie Hansens og Janus Køster-Rasmussens nytårsrevy over Årets bedste udgivelser. På hjemmefronten lå Simpson som nr. 1, Jacob Bellens var repræsenteret to steder og Veto ikke blandt de ti første. Hvilket kunne tyde på et frugtbart år?

"Men bag de ti bedste og yderligere en håndfuld glimrende danske skiver ligger en sørgelig hemmelighed begravet. Som afslører at 2006 så langt fra var et stort år for dansk musik. 90 % af de godt 1000 plader, der blev udgivet skulle således være kørt direkte på forbrændingsanlægget".

Kritikeren deklarerer sin hån overfor det store udbud. Det ligner mest af alt en provokation, men for at gøre det klart for enhver, der ikke allerede ved det, viser musikbrugeren helt andre tendenser. Hele essensen i den for længst fortærskede long tail er, at stjernedyrkelsen forsvinder til fordel for et bredere udbud - baseret på musikforbrugerens mere selvstændige og nuancerede opsøg af musik.

MyMusic.dk er et godt eksempel herpå, når der hver dag afspilles mellem 20- og 27.000 sange - hvoraf meget få er blevet udgivet på cd. Hvordan stemmer det overens med Søie Hansen og Køster-Rasmussens stedfortrædende "man":

"... man kan simpelthen høre, at der ikke ligger hjerteblod, men hobbydrømme om hurtige kønsagter, jublende avisforsider og publikum til røverhistorier i natbaren."

Igen denne trætte tone, hvor anmeldere i stedet for at diskutere den hidtil største opblomstring i dansk, rytmisk musik, småvrisser over at der produceres for meget musik og at talenterne er for få. Og for uautentiske!

Definér hjerteblod. Og mål det overfor nødvendigheden af iscenesættelse. Definer ærlighed og sæt det overfor nødvendigheden af at sprænge rammer og presse sig selv. Og forklar i øvrigt Mikael Simpson om det forkerte i hobbydrømme, avisforsider og røverhistorier i baren.

11 december 2006

Juleknas i forbindelsen?


Juleglimmer og glitterkugler på kontoret kan se hyggeligt ud, men det kan også skabe forstyrrelser i det trådløse netværk, skriver Idag.dk. Faktisk kan julepynt forringe signalstyrken med op til 25 procent. Hermed en god undskyldning for at pille rædslerne need.

07 december 2006

Apple - elektronikkens største miljøsvin?

Her på kontoret har 5 ud af 6 en iPod, så vi er ikke partiske, men modvinden fortsætter tilsyneladende for Apple - i dag over to fronter ifølge Computerworld.dk.

Greenpeace har kåret Apple til verdens største miljøsvin. Allerede for tre måneder siden gik organisationen hårdt til Apple, der alligevel ikke har forbedret sig. Er Apple mon ligeglad?

MySpace.com vil desuden have Apple til at opdatere sin QuickTime-afspiller, så den ikke kan bruges som angrebsplatform på den sociale netværkstjeneste. Apple er foreløbig kun klar med en midlertidig løsning. Læs her.

Læs artiklen på Computerworld.dk

05 december 2006

Rotten Apple? Heftig debat




Journalist for Musikeren Niels Harbo har skrevet en lang og meget kritisk artikel om Apple, iPod og iTunes.

Er der tale om det ultimative, intuitive og kreative produkt? - eller et produkt med ringe levetid, baseret på børnearbejde og afpressende følgeprodukter, som kommer til at afgøre dit fremtidige forbrug af hardware? Den nødvendige artikel bliver kritiseret for sin saglighed, så deltag i den kraftige debat.

...
Musikeren er i øvrigt hjemmesiden for Dansk Musiker Forbunds blad af samme navn. DMF har desuden nyhedsbrevet Musikerens E-nyt og hjemmesiden DMF.

Lovlig mp3-musik i bilradioen

Videnskabsminister Helge Sander (V) vil gøre det lovligt at overføre mp3ere til sin bilradio. Hidtil har det krævet en speciel tilladelse at overføre musik trådløst fra en FM-sender med lav sendefrekvens til traditionel FM-modtager, men nye regler fra IT- og Telestyrelsen vil fjerne den begrænsning.

De nye regler bliver ændret på baggrund af en international beslutning, hvor en række lande er blevet enige om at gøre det muligt at bruge små FM-sendere. Brugen af de små FM-sendere forudsætter, at der sendes med en lav sendeeffekt. Desuden skal FM-senderne opfylde visse europæiske krav. Blandt andet skal de være CE-mærket, oplyser ministeren.

Kilde: comon.dk

FM-båndet skal bruges til DAB og mobil-TV

Almindelig radio er sløseri med dyrebare frekvenser, vurderer Ofcom, der er et Storbritanniens svar på IT- og telestyrelsen, som har til formål at udvikle og gennemføre initiativer inden for de centrale områder af regeringens IT og telepolitiske strategi.

Over 300 radiostationer bruger et kludetæppe af frekvenser på FM-båndet, skriver Ofcom i rapporten "The future of radio", hvor Ofcom fastslår, at man vil få større udbytte, hvis FM-båndet anvendes til nye teknologier som eksempelvis mobil-TV og digital radio.

I lighed med danskerne er englænderne vilde med digital radio, og DAB er i hastig fremgang.
I øjeblikket har 16 procent af briterne en digital radio, og Ofcom forventer, at dette tal stiger til 90 procent om 10 år.

Til sammenligning kan man læse magasinet Wireds poster om The Future Of Radio.

Kilde: Computerworld.dk