14 februar 2008

De 100 bedste albums gennem tiden

Alle Større musikmagasiner giver ind imellem deres bud på, hvilke albums de mener er de bedste gennem tiden. Listerne er ofte præget af kommercielle succesfulde udgivelser og albums, der i al almindelighed har klassikerstatus. Rolling Stones' liste har fx forventeligt nok Beatles, Beach Boys, Bob Dylan, The Clash osv. helt i toppen. NME byder heller ikke på de store overraskelser, på trods af deres farvede syn på Stone Roses. Acclaimed Music spænder en smule bredere, men det er igen primært de gamle rockkoryfæer, der indtager de høje pladser.

Det kan måske være interessant for nogen at se en liste, der afviger en smule fra traditionen. Danmarks vel største debatside for alternativ musik lavede måneder siden en top 100 over de bedste albums nogensinde udgivet. Der er indgivet stemmer fra i alt 75 brugere, hvoraf alle har haft 50 stemmer med forskellig vægt på stemmerne altefter hvor højt de forskellige albums var rangeret. Listen kan ses sammen med den efterfølgende diskussion her. De enkelte brugeres lister kan findes her, mens den meget omfattende diskussion omkring dem kan findes her.

3 Comments:

Blogger Rasmus Ardahl said...

Fornemmer man en gaanske svag overvægt af rock-albummer? :-)

fredag, 15 februar, 2008  
Anonymous Anonym said...

Det ser sådan ud. Det var også til stor debat på selve siden, men når alt kommer til alt er den slags lister vel netop præget af at det ikke nødvendigvis er de albums der ligger højt hos den enkelte, men snarere nogle så mange som muligt kan blive enige om. Derfor er det også primært de enkeltes lister, der virkelig er interessante i mine øjne.

fredag, 15 februar, 2008  
Anonymous Anonym said...

Denne liste er for mig at se lige så forudsigelig som dem, man finder hos Rolling Stone og NME. Nok er det nogle lidt andre albums, end dem man finder på ovennævnte lister, men det er rimelig tydeligt, at det er et ganske bestemt publikum, der overvejende har bidraget til listens udseende. Ikke at der er noget galt i det, i øvrigt.

Jeg har f.eks. en klar fornemmelse af, at en meget stor del af dem, der har stemt, mest lytter til punk, new wave, støjrock, artrock og de mørkeste mørke obskuriteter (såsom Joy Division). F.eks. er en ret stor del af de medtagne 60'er-plader blandt dem, punkgenerationen gad beskæftige sig med (Velvet Underground, Floor Elevators, Syd Barrett osv., jeg havde dog forventet at se Captain Beefheart et sted, men måske har jeg bare overset ham). Det mest overraskende er måske medtagelsen af Beatles-albummet Rubber Soul og Beach Boys' Pet Sounds, men derudover er listen præcis lige så antikommercielt betonet, som de andre er kommercielt betonede.

Mvh. Anders Ejsing

lørdag, 16 februar, 2008  

Send en kommentar

<< Home