01 november 2007

Lagt mærke til noget?

What the deuce?!

Så blev der lige rykket godt og grundigt rundt på MyMusic.dks forside, sådan BAM lige ud af det blå. Eller næsten, i hvert fald.

Den 15. oktober løftede vi sløret for vores planer med det virtuelle album og redaktionens kontra brugernes rolle ifm anmeldelser og feedback. VI har efter lange, seje overvejelser valgt nu at indtage en mere tilbagetrukket rolle som karaktergivere, rådgivere og bedrevidere(?) - dvs. at man fra i dag ikke længere er garanteret en redaktionel anmeldelse når man udgiver et virtuelt album, men at vi til gengæld vil gøre hvad vi kan for at opfordre brugerne til at anmelde og give feedback. Mere ansvar til brugerne, med andre ord. Læs mere om ændringerne her.

I forbindelse med revitaliseringen af det virtuelle album giver vi også lige forsiden en tiltrængt overhaling. Vi håber I kan lide det:

De nyeste albummer, singler og bands vises nu sammen på forsiden, så man hele tiden kan følge med i hvad der sker på sitet - på en overskuelig måde. Se de otte nyeste virtuelle albummer, skift faneblad og se de nyeste singler, skift faneblad igen og se hvilke nye bands, der har sneget sig ind i vores community.

I højre side vises nu de nyeste brugeranmeldelser - både af albummer og singler - ovenover de redaktionelle anmeldelser af albummer og koncerter. Gæstelytteren er også røget over i højre side, ligesom single toplisterne har fundet sig en mere overskuelig plads i højre kolonne - single toplisterne er i øvrigt en glimrende indgang til alle de mange sange, der findes på MyMusic.dk; bare klik på en genre, se om der er noget på toplisten der frister, eller rod rundt i subgenrerne du kan vælge imellem i toppen.

Og så har vi gjort det lidt lettere at se hvordan man opretter sig som bruger af siden eller tilmelder sit band. Så nu er der ikke nogen undskyldning for ikke at gå ombord i de små 40.000 (!) sange bands har stillet til skue på MyMusic.dk. Mon ikke det er muligt finde noget man kan lide?

Håber som sagt I kan lide hvad I ser. Kast endelig noget feedback i vores retning!

3 Comments:

Anonymous Anonym said...

Klar forbedring på alle de områder I har ændret, synes jeg. Kloge valg.

Navigations-panelet til venstre er jo ret centralt, ikke mindst for nye brugere, så det ville jeg gøre mere synligt, fx mere farverigt og federe skrift, men dog uden at selve panel-arealet udvides.

torsdag, 01 november, 2007  
Anonymous Anonym said...

Det ser ganske rigtigt ganske dejligt ud, Mads. Flot arbejde.

fredag, 02 november, 2007  
Blogger William Kudahl Sørensen said...

Fedt Fedt. Det er Kanon. Med hvad med evt. at skille brugernes albumanmeldelser og singleanmeldelser fra hinanden? Altså fx at sætte brugernes albumanmeldelser ved siden af redaktionens, og så gemme singleanmeldelserne lidt væk?
Så ville der komme mest fokus på albumsne. Kunne være fedt.

Will

fredag, 02 november, 2007  

Send en kommentar

<< Home