Når man tager kontrollen

I forlængelse af gårsdagens Radiohead-stunt har jeg gået og summet lidt over en paneldebat, jeg overværede på Popkomm. Titlen var en anelse abstrakt, nemlig ”Artists as Architects” - en titel åben for fortolkning, med tusind spændende emner lurende i kulissen, men snakken der kom ud af det ellers interessante oplæg, viste sig at være en temmelig tam størrelse. En ufokuseret snak om hvorfor man ikke partout skal kaste sin karriere i hænderne på et major label (er det ikke efterhånden indlysende?).

Alligevel må man give moderator Mark Sutherland (Billboard Media) kredit for at ramme hovedet på sømmet, når han indledningsvist pointerede, at det det hele drejede sig om for tiden var ”artists taking control of their own career”.

Og det er præcis det Radiohead gør lige nu. Ikke at de nogensinde har virket specielt kuede af pladeselskaber eller managere, men lige nu siger de fuck off til både iTunes og real-life distributører, som ganske sikkert hellere så albummet ”In Rainbows” stå ved siden af Evanescense og U2 i Bilka, Føtex, Fona og alle de andre steder, der er penge, der skal bruges. Det er en åben omfavnelse af deres fans, og en afværgende gestus i fjæset på alle dem, som elsker Karma Police, men som aldrig har hørt om ”OK Computer”. Det er sgu da at tage kontrol over sin egen karriere!

Det eneste du har brug for er altså god musik og så evnen til at kunne gå i lige linie mod dine fans. Hvilket direktøren for Hill Valley Records, Jon Tufnell, paradoksalt nok var den eneste i panelet, der lod til at være klar over; ”Direct contact to your fans is worth 1000 flyers.” Til hvilket Michael Monroe fra det legendariske rockband Hanoi Rocks svarede; ”Yeah well, the Internet is a necessary evil...”

Håndsoprækning. Hvor mange tror Radiohead kommer til at tjene penge på deres skødesløse salgstaktik?

”Her!”