09 november 2007

Musik i valgkampen 4 - doping i musikken


Som vi kunne skrive igår, var idrætten ikke en del af Mogens Jensen's kulturpolitik, da han præsenterede Socialdemokratiets program for et løft af 7 bærende kulturområder. Det er underforstået, at man ikke piller ved sporten - det er der bare ikke stemmer i. Men sporten kan inspirere på tværs af de andre kulturdiscipliner. Hvad siger i til forslaget fra socialdemokratiets Mads Reinholdt fra Rudersdals Kommunes valgkreds:

"Bliver en sportsudøver taget i doping eller er der blot mistanke om doping, føre det straks til karantæne og måske senere til udelukkelse. Men brug af forbudte stoffer er ikke kun noget man kender til indenfor sportens verden. Brug af forbudte stoffer er også kendt indenfor musikkens verden. De officielle historier om musikeres misbrug af stoffer kender vi. Senest sangerinden Amy Winehouse, der virkede påvirket under hendes koncert i Danmark.

Derfor foreslår Rudersdals Socialdemokratiske folketingskandidat Mads Reinholdt, at der under Kulturministeriet oprettes en institution til at bekæmpe stoffer i musikbranchen. På samme måde som vi i dag har Antidoping Danmark, som vi kender det fra sportens verden, burde der oprettes et Antistof Danmark. Også så vi kan få belyst hvor alvorlig stofmisbrug er, inden for den danske musikverden. Spillesteder og pladeselskaber burde teste musikartister for stoffer, på samme måde som sportsfolk jævnligt testes for stoffer og findes der stoffer hos en artist bør det få konsekvenser, præcis som vi kender det indenfor sportens verden."

6 Comments:

Anonymous Anonym said...

Ja, lad os da teste musikerne!

Og i samme ombæring var det måske en idé at indføre intelligenstest blandt politikere?

fredag, 09 november, 2007  
Anonymous Anonym said...

Det var da det mest åndsvage og selvdestruktive forslag indenfor musikken historie - NOGENSINDE!
Uden stoffer, ingen musik - ganske enkelt. Hvor ville musikken være nu, uden beatles, aerosmith, led zeppelin, pink floyd m.m.? ALLE på stoffer. ALLE deres største hits, lavet ud fra inspiration fra stoffer. Hvad med The Doors? PÅ STOFFER! Hvad med amy winehouse? PÅ STOFFER. Hvad med Timbaland? PÅ STOFFER. Hvad med Scott Storch? PÅ STOFFER. Hvad med Sort Sol? PÅ STOFFER. Hvad med de største navne indenfor elektronisk danse musik? PÅ STOFFER. Hvad med de gamle kulturer, hvoraf vi er udsprunget fra - PÅ STOFFER. At teste musikere for stoffer, forbyde dem at tage stoffer og straffe dem rent plademæssigt/musikmæssigt pga. brug af stoffer er direkte at gå fallit, og lade musikken stå stille i udviklingen. Stoffer er den MEST naturlige ting i HELE verden. Uden stoffer var vi ikke os. Hele verdensøkønomien er hviler på forskellige stoffer. Den eneste kode, der duer vedr. strafudmåling grundet stoffer - er et stofMISBRUG der er tilskade for vedkommende selv og ANDRE. Det er ikke pladebrancen, kommunen, statens, bilforhandlere ell. legetøjsbutikker at kontrollere stoffer - Det er vedkommendes eget valg, at lade være med at tage stoffer ell. tage stoffer. Tænk jer nu lidt om.

lørdag, 10 november, 2007  
Anonymous Anonym said...

Jep, drugs are part of our nature, common to all human cultures.

tirsdag, 13 november, 2007  
Anonymous Anonym said...

Det er utrolig firkantet at sige de store musikeres idéer udelukkende er kommet fordi har taget stoffer.

MEN man kan ikke sammenligne det med doping fordi:
Sport handler om resultater opnået gennem fysisk anstrengelse og dertilhørende træning. At tage et stof så man lettere kan overkomme disse anstrengelser er således godt gammeldags snyd.
Indenfor musik er det resultatet der er det gældende, ikke hvordan man er nået frem til det (medmindre man stjæler andres optagelser).
Musikere er selvfølgelig underlagt samme lovgivning som alle andre, dvs. det er straftbart at købe/sælge/opbevare ulovlige stoffer. Men hvis man skal til at drugteste musikere inden koncerter, så har VÆRSGO at teste alle politikere for alkohol, nikotin o.a. i blodet, og gerne et par gange om dagen. Politikere skal jo om nogen foregå som eksempler for borgerne...

tirsdag, 13 november, 2007  
Anonymous Anonym said...

Der er ved at indfinde sig en snigende nypuritansk overbevisning i det danske samfund. Shit, det er til at brække sig over. Gi mig Danmark tilbage!

torsdag, 15 november, 2007  
Anonymous Anonym said...

Jeg spiller musik for at få rpd til stoffer..nej vent..

tirsdag, 20 november, 2007  

Send en kommentar

<< Home