21 juli 2006

Ny feature: fanoversigt

For et par dage siden lancerede vi en ny feature for sidens bands. Muligheden for at se og skrive til alle sine fans, dvs. de brugere som har bandet på sin favoritliste. Lige nu kan man kun se de 15 nyeste, nederst på bandsiden.

300 kr. om året forlanger vi for dette værktøj (25 kr./måned eller 82 øre/dag). Et, mener vi, beskedent beløb for noget meget brugbart. Og et stille skifte mod at brugbare værktøjer, lavet til de mere seriøse bands, godt kan koste $. En udvikling som er nødvendig for at opretholde en sund forretning på Internettet og som er helt naturlig, alt taget i betrækning.

Der hersker dog allerede en del utilfredshed med vores nye nu-ripper-vi-alle-vores-brugere-for-deres-penge politik: http://www.mymusic.dk/forum/post.asp?id=37144

Skal MyMusic nu til at koste penge at være på?
Nej, der vil aldig være en stor gratis service, som alle kan bruge og få glæde af.

Vil det betyde at ethvert fremtidigt tiltag skal koste penge?
Nej, men tiltag som henvender sig til de mere seriøse bands vil for det meste komme til at koste et rimeligt beløb. De vil med tiden blive samlet i en "pro" pakke.

Helt ærligt, det er kun på nettet man kan få så meget for så lidt. En tendens som blev skabt tilbage i de gamle dot com dage hvor folk stod på nakke af hinanden for at smide penge i et sort hul. Ser man f.eks. på mobilbrnachen, så har man fra starten skulle betale i dyre domme for alt, hvorfor man let kan slippe afsted med at sælge en Madonna ringetone for 20 kr. og tage 10 kr. pr mb. man downloader via GPRS.

Kort sagt: Vi elsker det vi laver og vil gøre at for at det kører på den bedst mulige måde for alle parter, men ligesom i alle andre virksomheden, skal vi også have løn :)

19 juli 2006

Reklame på æg

I en tid hvor man ser reklamer over alt, er turen kommet til æggene. Jeg har før tænkt at det er lidt klamt og uøkologisk, at der står et lilla tal på de æg man spiser. Men hvis det skal være, hvorfor så ikke gå hele vejen: i USA kan man nu købe reklameplads på æg hos EggFusion - "en fisk ny måde at reklamere på" som de skriver.

Måske noget vi skulle overveje, hvis konceptet kom til Danmark. Røde øg med et hvidt M og det ene hjørne skåret af :)

17 juli 2006

Guitar med Y-strenge

Faldt over dette guitar-lignende instrument på cnet's music blog. Instrumentet kaldes en "Tritare" og blev i juni præcenteret for "Acoustical Society of America" af dens opfinder Sophie Léger.

Klik på billedet for at se det i et større format og se mere om "Tritare" på: http://www.acoustics.org/press/151st/Leger.html - måske noget til dit næste projekt?

13 juli 2006

10 vigtigste teknologier i dette årti

Innovation Lab har lavet en liste over de 10 teknologier som de mener får størst betydning for erhvervslivet og samfundet i resten af dette årti. Spændende læsning, som bl.a. byder på noget vi kigger meget på og til dels allerede arbejder med, nemlig Web 2.0.

På listen findes også teknologier som den alternative energiform brændselsceller og 3D print, som gør det muligt at printe f.eks. en kaffekop. Sådan en printer må jeg have fat i...

Innovation Lab skriver om Web 2.0:
"Denne næste internet-æra fordrer ikke behov for nyt soft- eller hardware – alle platforme er uændrede. Skiftet består derimod i en radikal ændring i brugen af nettet, der før i tiden primært var baseret på web-indhold, som brugere så kunne hente ned på deres computere. I dag er internetbrugerne i centrum, og der bliver uploaded indhold, eksisterende indhold bliver modificeret og kommenteret og nye teknologiske tiltag udbygger interaktionsmulighederne brugerne imellem radikalt. Nogle af disse værktøjer er AJAX, Asynchronous Javascript and XML, og RoR, Ruby on Rails, der muliggør øjeblikkelig opdatering af brugerbidrag på websites. Blogs, Wikipedia og RSS er andre eksponenter for web 2.0 udviklingen."Glæd jer til at se dette benyttet i langt højere grad på MyMusic.dk i femtiden.

Se hele listen på: http://innovationlab.dk/sw17538.asp

08 juli 2006

Metallica dokumentar på TV2 mandag

Er du som mig vokset op med Lars Ulriks flabede dansk-amerikansk udtalelser og har du hoppet ind i væge i ren energiudladning til Metallicas "søde rytmer"! Så tænd for flimmeren på mandag kl. 22:50, hvor TV2 viser Metallica dokumentaren "Some Kind of Monster".

Der er lagt op til grimme ordvekslinger, gruppeterapi og et unikt indblik i tilblivelsen af et heavyrock-album på toppen af poppen.

TV2s beskrivelse af programmet:
Historien om verdens største heavy metal-band. I 25 år har medlemmerne af Metallica sat deres umiskendelige præg på den mere hårdtslående del af musikscenen. Men selv musikalske megastjerner kan løbe panden mod muren, både kreativt og personligt, og det er præcis den situation Metallica står i, da gruppen giver et filmhold lov til at følge arbejdet med det første studiealbum med originale sange i fem år.

Den amerikanske dokumentarfilm skildrer livet i Metallica over en periode på to og et halvt år og byder på en både enestående og nærgående indsigt i livet i toppen af rockmusikkens superliga. Vi er bl.a. med, når medlemmerne går i gruppeterapi for at bearbejde de problemer, de midaldrende 'heavyrockere' hver for sig og sammen står over for. 'Det er ikke en film om Metallica, det er en film om forhold mellem mennesker,' udtalte gruppens danske trommeslager Lars Ulrich til magasinet 'Rolling Stone'.

Instruktør: Joe Berlinger og Bruce Sinofsky
Medvirkende: James Hetfield, Lars Ulrich og Kirk Hammett.

06 juli 2006

VM-tips: "All in" med feriebudgettet

Så er det ved at være sidste udkald for at få lov at spille med i VM. Efter det er der jo en helt åben Tour, man kunne spekulere i - eller hvad med Wimbledon? Vinder favoritterne ikke altid alligevel i tennis? Det kan sgu da ikke være så svært at tjene lidt - bare man satser stort nok. Vi kigger på det.

Nåmen, tilbage til VM.

En 20-krone smides på alle fire tips, og så er det ellers at læne sig tilbage:

Resultat:
Tyskland 2 - 1 Portugal
Frankrig 2 - 1 Italien

Første målscorer:
Tyskland (Klose)
Italien (Toni)

Vi har ikke samlede odds endnu, men det er heller ikke interessant. For sandheden er alligevel det, vi har beskrevet herover. Uanset om oddsene er gode eller dårlige, så kan det altså bedst betale sig at spille ovenstående.

04 juli 2006

VM-tips: 2-2 og Fabio

Kristoffer er som bekendt taget til Mexico, så nu må jeg tage over alene, efter en godt uges ferie.

Aftenens kamp Tyskland - Italien ender 2-2 til odds 11 og der bliver italieneren Fabio Cannavaro der scorer det første mål til odds 45. Vi sætter en 20 på begge og håber på det bedste :)

03 juli 2006

Ny player i luften!

Så kom den nye player endelig i luften. Der var lidt for meget pres på op til min ferie i sidste uge, så vi nåede ikke at få det sidste lavet som lovet. Beklager :)

Kristoffer har kodet en Flash player, som skulle virke i alle browsere der understøtter Flash. Men bedst af alt, er det nu blevet muligt at streame i "Hi-FI" - dvs. streame den originale MP3 fil i mellem 128 og 192 kbps. Dette kræver blot at man er logget ind som bruger.

Smid os endelig beskeder om evt. problemer med og fejl i playeren. Så må vi håbe det ikke er i flashkoden, for Kristoffer er taget en måned til Mexico (gid det var mig!).