24 april 2007

Apropos – skal vi synge dansk på DR2?

Jeg ved ikke hvor mange af jer, der opdagede mit slet skjulte vredesudbrud forleden dag i anmeldelsen af Henrik Tuxens GAFFAs Kulturkanon. Men apropos så kunne man jo bedst forestille sig, at dagens temaaften på DR2 - "syng dansk" i kanonens ånd - ville gyde benzin på bålet. Jeg citerer Lars thedrummer's kommentar: "hvad fanden skal vi med de kanon's" – my point exactly! Så meget desto mere retarderet er hele kanontanken, når det gælder en pluralistisk musikkultur, hvis styrke og fascinationskraft præcist ligger i mangfoldigheden. En mangfoldighed der hverken kan eller bør presses ned i nationale spændetrøjer.

Her i undergrundskollektivet arbejder vi for musikkulturens fremtid i et netmedie, der netop er minded på at sprænge de nationale offentligheders hierarkiserende grænser. Og det pisser mig ærligt talt af, når musikkens frie intention og udfoldelsesmulighed bliver røvrendt og modarbejdet af dagsordensættende organer som GAFFA og DR2, der af uvisse årsager føler et primitivt magtbegær efter at bestemme hvilken musik, der skal betyde noget for det såkaldt "danske folk". Der skal vitterligt ikke meget magtpsykologisk indsigt til, før man må formode at sådanne kanondemonstrationer dybest set udspringer af egen angst for at miste magtpositionen.

Fra den dybeste utæmmelige undergrund og udover hele genrespekteret burde vi skrige af ren og skær smerte, når den Pia K'ske penismisundelse inkarnerer sig i Kanonkongelige Højheder, der nu også vil voldtage musikkulturen.

4 Comments:

Anonymous Anonym said...

Jeg forstår og er meget enig i kanonmodviljen, men har meget svært ved at se hvad DR2's temaaften om en af tendenserne i mange musikmiljøer i Danmark i de senere år har at gøre med kanondebatten. Vel er det ikke den eneste tendens i de danske musikmiljøer for tiden, men det er dog heller ikke det eneste musikprogram DR har sendt, og uden at have set temaaftenen, har jeg ikke indtryk af at den var udtryk for at 'syng dansk' skulle være en af de 12 eneste saliggørende ting i verden. Jeg har i hvert fald ikke fundet 'kanonens ånd' i foromtalen
Men det kan sagtens være jeg har misforstået din pointe. Så må du gerne forklare mig hvad du mener.
Forår, solskin og gode tanker
Steffen/plonk *<8-)

onsdag, 25 april, 2007  
Blogger Helle Juhl Lassen said...

Jeg mener såmænd bare, at det er da påfaldende, at DR2s vælger at lave en temaaften og dermed sætte fokus på nationalstatens dansksproglige musikkultur. Og derudover mener jeg også, at de eksempler, som blev givet i løbet af aftenen, kun med et bare enkelte tilføjelser svarede ret præcist til GAFFAs Kulturkanon.

onsdag, 25 april, 2007  
Anonymous Anonym said...

Fint nok at HJL hader Gaffa og DR2, men at hun hader dansk musik så meget at hun kalder den "nationalstatens dansksproglige musikkultur" og sammenligner folk der der spiller eller lytter til dansksproget musik med Pia K, er da at gå en anelse over stregen...

lørdag, 28 april, 2007  
Blogger Helle Juhl Lassen said...

At jeg skulle hade dansk musik, ved jeg ikke lige hvordan, du læser af mit indlæg. Men over stregen går jeg da sådan set gerne, eftersom jeg ikke er specielt glad for de streger eller grænser, som mennesker på toppen sidder og tegner på vegne af andre.

onsdag, 02 maj, 2007  

Send en kommentar

<< Home