06 juni 2007

SOUND DAYS - lyd a la carte


Lyden kommer næppe længere frem i skoen, end når Sound Forum Øresund indbyder lydkirurger, skabere og audio-eksperimentarier til Sound Days på Halmtorvet.

Der er både koncerter, koncerter, der er installationer og lyd der kryber langs debatpanerlne og hvis du undrer dig over hvor lyden i det hele taget kommer fra og hvor den er på vej hen - så er Sound Days på torsdag og fredag stedet for dig. Kig forbi.

Eller i arrangørernes ord[lyd]:

Sound Days er en helt ny type inspirationsmøde, hvor lydinteresserede designere, forskere og kunstnere sætter hinanden stævne på tværs af traditionelle fagområder. Samlingspunktet er lyd som oplevelse og lydens rolle i fremtidens kultur- og erhvervsliv. På netop dette område rummer Øresundsregionen stærke kompetencer inden for især mobilteknologi, softwareudvikling og kulturteori.

Tid:
Torsdag den 7. juni kl. 9.00-17.00
Fredag den 8. juni kl. 10.00-01.00

Sted:
Kulturstaldene
Forsamlingshuset, Beboerhuset og Råhuset
Halmtorvet 13,
1700 København V

Tilmelding: www.sounddays.com