10 tips til netmedier 2.0 (1.0 og 0.1)
I gamle dage var de fleste etablerede mediers hjemmesider blot en light version af deres reelle produkt. I takt med danskernes stigende brug af Internettet som nyhedsmedie, fik man øjnene op for mulighederne, dog fortsat i stor stil i form af envejskommunikation.
Med verdens bedste bredbåndsdækning og en stigende tendens til at indblande brugerne direkte i mediet, også kaldet Web 2.0, er et nyt kapitel i fuld gang med at blive skrevet.
Som altid, er Danmark et par år bagefter de forenede stater, et hul som dog hurtigt kan lukkes hvis midierne følger med og ser mulighederne i den brede udbredelse af de brede forbindelser og brugernes lyst til at blande sig.
Som en lille hjælp til de danske medier, har I her min top 10 over ting som vil forbedre et hvert dansk onlinemedie. Web 2.0, 1.0 eller 0.1, det handler kort sagt om at udnytte mediet. De letteste først:
Med verdens bedste bredbåndsdækning og en stigende tendens til at indblande brugerne direkte i mediet, også kaldet Web 2.0, er et nyt kapitel i fuld gang med at blive skrevet.
Som altid, er Danmark et par år bagefter de forenede stater, et hul som dog hurtigt kan lukkes hvis midierne følger med og ser mulighederne i den brede udbredelse af de brede forbindelser og brugernes lyst til at blande sig.
Som en lille hjælp til de danske medier, har I her min top 10 over ting som vil forbedre et hvert dansk onlinemedie. Web 2.0, 1.0 eller 0.1, det handler kort sagt om at udnytte mediet. De letteste først:
- Links, links, links. Uden links, ville nettet hænge lige så godt sammen som en perlekæde uden snor - det må være Web 0.1. Det er mig en gåde at man kan skrive den ene historie efter den anden, sågar om hjemmesider og såmænd også på it-nyhedssites, uden at lave et eneste link. Jo flere links jo bedre. Hvis de gamle journalister ikke selv gider, så ansæt en praktikant med Googlefingre!
- Mindre tekst, flere billeder. Internettet er et visuelt medie. Det har aldrig været rat at læse en stil på en computerskærm, derimod er muligheden for at vise lækre billeder i høj opløsning overset på stort set samtlige danske sites. Glem alt om 56k modems og billeder under 100 kb. Mange og store billeder, tak.
- Kommentarer, anyone? En simpel mulighed for at give sin mening til kende, giver kommunikation, som jo netop er forskellen på det trykte og det digital medie.
- Hvem er i? Giv alle faste skribenter en profil med en Blog, så alle kan følge med i hvad der sker bag murene. I værste fald vil det gøre det lettere at finde ny arbejdskraft, i bedste fald give læserne et reelt forhold til skribenterne. Husk for øvrigt omkring blogging og til dels nyhedsbreve – det er ikke vigtigt hvor mange der læser det, men at det er de rigtige.
- Simpelt design. Bare fordi alle sidder på bredbånd, er der ingen grund til at plastre siden til med alskens tingel-tangel. Vis sidens ønskede profil i farvevalgte, tænk brugervenlighed før spraglet design og brug pladsen på de før omtalte billeder i stedet. For øvrigt: 1024x768 er det nye 800x600 (hvis du ikke ved hvad jeg mener, så spørg en webdesigner).
- Mit indhold. Skridtet efter kommentarer, er direkte tilføjelse af indhold. En væsentlig del at web 2.0 er brugernes integration i mediet. Hvorfor ikke lade Lone fra Balling skrive sin historie, det kunne jo være den var god og så er det jo blot at fremhæve den. Behøver jeg sige anmeldelser? Man behøver ikke 100 journalister for at få godt indhold. Se blot OhMyNews.
- Let login. Skal man være logget ind for at skrive kommentarer ol. så gør det let at oprette et login. Har I, i virkeligheden bruge for brugerens fulde navn og adresse, før I skal sende noget til dem? Fang brugerne og spørg først om alt det kedelige, når der er brug for det.
- Brugerne bestemmer, så giv dem hvad de vil have. Gemmer man brugernes læsevaner, kan man forholdsvist let sørge for at man på f.eks. forsiden, får serveret de nyheder man er mest interesseret i.
- God søgning. Utrolig mange sites har en utrolig dårlig søgning. Man ser sågar Google direkte integreret – Google er godt, men ikke så godt. Brug lidt tid på at sikre at man kan finde hvad man søger.
- Video video. YouTube har gjort video på nettet til hver mands eje. Lidt tungt at arbejde med, men giver store muligheder.
Kan du krydse en 7-8 af disse af, er dit medie rimelig godt sikret i den nærmeste fremtids udvikling, men glem ikke de sidste 2-3 punkter, det kan være der guldet ligger.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home