17 september 2006

Lydkvalitet i den digitale distribution?

Noget man før i tiden snakkede meget om og som stadig kommer op til overfladen engang i mellem, er lydkvaliteten på digital distribueret musik - eller mangel på sammen.

Mange i branchen, specielt af den gamle skole, holder fast på at man godt kan høre forskel på en sang købt på nettet og en CD. Hvilket er meget muligt, hvis man VIL høre forskel og har et anlæg som kan gengive de nuancer vi snakker om.

Et faktum er dog, at musik i min og ikke mindst efterfølgende generationer, bliver hørt via computeren og på iPodden, hvor lydgengivelsen alligevel ikke er så god at man (hvis man ville) kunne høre forskel.

Fordelene ved digital distribution er desuden langt større end et eventuelt minimalt tab i lydkvalitet. Noget som dele af branchen, ikke mindst musikerne, måske kan have svært ved at acceptere, men som man må finde sig i og forholde sig til, ligesom den digitale distribution i al almindelighed. En distributionsform som endelig er ved at blive anset som en unik mulighed, frem for en trussel mod et forældet medie (CDen).

I takt med filformaternes udvikling og udbredelsen af rigtig hurtige internetforbindelser, kan distributørerne skrue op for lydkvaliteten, til glæde for lydentusiasterne. Her snakker vi altså ikke om at alle skal skrotte deres båndoptager og købe sig en CD-afspiller for at få den ultimative lyd. Man skal maksimalt bruge et par klik og to minutter på at opdatere softwaren på sin computer og får måske endda mulighed for også at opdatere den musik man allerede har købt til det nye format.

Jeg personligt har de sidste 2 år kun købt 4-5 CD'er - fordi man ikke kunne købe dem på nettet - hvorefter jeg straks har rippet dem til 192 kbps MP3er og så ellers ikke skænket det flade stykke plastik en tanke.

Dårlig lyd eller ej, CDen dør og den digitale distribution tager over, det er kun et spørgsmål om tid.

14 Comments:

Anonymous Anonym said...

Jeg har det på samme måde, og alligevel omvendt.
Jeg har kun købt 4-5 numre på nettet de sidste to år, fordi jeg ikke kunne få dem på CD. Problemet med køb af musik på nettet, er at rettighedshaverne vil have så meget kontrol med deres udgivelse, at den sovses ind i teknisk snavs kaldet en elektronisk licens. Dvs. at når nummeret skal afspilles skal licensen checkes, og det kan tage tid, og ødelægger oplevelsen. For ikke at nævne det helvede, der opstår når man vil flytte numrene til en anden computer. Numrene må også kun brændes fem gange???
Derfor vil jeg hellere købe numrene på CD, for derefter, ligesom Morten, at rippe numrene til 192 kps mp3. Og det er, som Morten skriver, muligt at høre forskel på mp3 og wave, men efter ti år i Folkeskolen, så er den mulighed nærmest ikke eksisterende for mig.
Dog vil jeg sige, at taler man forskel i lyd, så kommer vinyl ind på en suveræn førsteplads. Den varme og den fylde der er i vinyllyd, har jeg endnu ikke hørt gengivet digitalt - men det kommer måske...?

søndag, 17 september, 2006  
Blogger Peter Bøggild said...

haha enig - vi er jo også den RIGTIGT gamle skole, og jeg har også en stor stak vinyl endnu.

Jeg er også fucking ærgelig over at de meget få sange ikke kan komme med overalt. Jeg købte en single der pludselig ikke ville spille mere fordi den var flyttet for mange gange. Slut på det, gider kun musik der er mit når jeg køber det, eller downloades gratis. Så jeg køber stadig CD'er - ikke så mange men det er fordi undergrunden/mymusic/myspace har mere spændende ting.

søndag, 17 september, 2006  
Anonymous Anonym said...

Vinyl FTW :-D
Jeg har vist flere lp'er end min far efterhånden.

En ting der piner mig ved downloadet er det fraværende cover. Jeg ripper også alle nye cd'er (mest fordi min cd afspiller ikke duer efterhånden), men jeg vil nu meget nødigt undvære coveret (tag bare Tools seneste), og jeg synes der er noget fedt ved bogstavelig talkt at have det man har købt imellem hænderne.
Jeg håber ikke coveret som koncept forsvinder - sådan noget som Sgt Pepper, Dark Side of the Moon, talrige Zeppelin og Zappa-plader... det er jo et stykke kunst i sig selv. At reducere det til en jpeg-fil på harddisken er jo lidt det samme som at have en masse A5-kunstkataloger, og påstå man har en kunstsamling.

En anden ting, som nok kun er tilfældet ved den illegale fildeling, er den manglende sans for hvilken rækkefølge numrene skal være i, samt selvfølgelig (og mest graverende) de forkerte titler, som folk smækker på numrene.
Folk der sværger til fildeling har på sin vis efterhånden skruet tiden tilbage til da man kun lavede singler, og et album var et sammenskrab af de seneste singler.

Den der "Free for all" ideologi, der blomstrede op, da folk fandt ud af hvor let det var at gå på 5-fingers udsalg og slippe afsted med det, den er da fin nok et eller andet sted, men jeg synes nu det er en skam at degradere kunsten til en lille plads på HD'en.

søndag, 17 september, 2006  
Anonymous Anonym said...

Det kan godt være at den digitale lyd-distribution vil tage over, men det betyder ikke at den ville overgå det nuværende "real life"-medie på alle punkter.

Der er stadig brug for at have mediet i en kompakt form.
Det er jo ikke særlig praktisk at man absolut er nødt til at være i nærheden af en computer for at skaffe sig musik, vel?

Man får den absolutte lydkvalitet på CD.
Ydermere får man de helt rigtige medieoplysninger fremfor dem der følger med en mp3 som en tredje person har siddet og indtastet,
desuden så er det den ægte vare man får. Coveret, billederne,
Husk nu for øvrigt at det jo ligsom ikke er alle og enhver der sidder ved deres computer det halve af dagen!

Hvis jeg tager andre steder hen, kan jeg have mine CD'er med i en taske. Slf. fylder det mere, men man kan også bruge en mappe.

Og jeg kan sætte dem på en hvilket som helst form for afspiller, uden at skulle høre det i et enkelt headset.

Se, det er jo en mangel ved iPod'en, det er ikke et musikanlæg hvor man spille musik for flere mennesker end en selv. Og faktum er at du IKKE kan plugge ordentlige kvalitetshøjttalere ned i en lille bitte elektronisk dingenot.

Desuden bliver folk bedre og bedre til at hacke sig igennem lortet, og en 100% internet-drevet musikindustri, ville gøre det til en større junglelov for musikerne at tjene penge!

Jeg har aldrig, og jeg gentager ALDRIG købt musik på nettet.
Hvis jeg skal betale for musik, vil jeg have det ægte.
Som Heavymaskinen siger, er der også noget ved at have det mellem hænderne, og bare fordi mediet er svagt, betyder det ikke at mp3'eren ikke kan gå i stykker heller.

Det er især fedt at have CD'er ude i bilen, i en afspiller der kan switche mellem 3-6 forskellige og så bare fyre op.
CD'en dør vel, men noget nyt skal tage over, og det skal ikke være monopoliseret af computeren/internettet..

DET der bare ville vidunerligt, var hvis det nye medie så ville være langt mere robust end CD'en, da den som bekendt bliver mega fedtet af blot den mest diskrete berøring.

Og HEY!!! ÉN meget vigtig ting!
Der er intet der forsikrer din harddisk mod at blive formateret/gå i stykker, så hvad ville du lige pludselig gøre, hvis alle dine købte mp3-filer var forsvundet ud i ingenting? På dét punkt kan man ikke ramme CD'en! For selvom de kan blive væk på værelset, eksisterer de stadig i deres fysiske form ;).

Hilsen en old school-fanatiker, på kun 18 år ;)..

- K.T.

søndag, 17 september, 2006  
Anonymous Anonym said...

Jeg savner nu ikke rigtigt det transportmæssige med cd'er, dvs. at slæbe 20 cd'er med på ferie (ja, man kan sætte dem i holder, men så skal de også tilbage i coveret osv). Min Zen-micro kan have langt flere cd'er liggende end jeg ville gide at slæbe med, og den kan sagtens sluttes til et ordentligt anlæg via line-indgang. Den har også en rigtig fed random-feature som tager fra *alle* numre på harddisken, og i øvrigt lader dem glide flydende over i hinanden, hvilken er et glimrende alternativ til dansk radio :)
Kvaliteten afhænger jo også af hvilken opløsning man ripper i, så det kan også gøres i reel cd-opløsning. 192 kbps er nu rigeligt for mig :)
Til gengæld giver det et problem hvis man køber en cd når man er hjemmefra, og i bedste fald kun har en bærbar uden internet, og i værste fald må man vente til man kommer i nærheden af afspilningsudstyr.

søndag, 17 september, 2006  
Anonymous Anonym said...

Godt i valgte at poste denne blog efter i selv har fået lavet jeres player så folk med bredbåndsforbindelser har en grund til at bruge den ;-)

selvfølgelig dør cd'en. Hvem gider ridser og numre der springer frem og tilbage?! "Jamen harddisken kan også brænde sammen" Ja, men så kan du, på de fleste sider du kan købe musik fra (dog ikke itunes af underlige årsager?!) redownloade musikken. Typisk op til 5 gange. Og hvor mange gange er din harddisk brændt sammen i løbet af de sidste 5 år? :-) hvis du samler pegefinger og tommelfinger på spidsen, får du antallet af gange min er.

Covers til cd'er (dvd'er, spil, consolspil mm) kan i hente på cdcovers.cc. Jeg er fuldstændig enig i, at det slet ikke er det samme som at sidde med en helt ny cd man lige har været i byen og hente. Hvor man sidder og bladrer igennem og læser lidt tekster sammentidig med at man lytter til musikken. Men for at være ærlig, tror jeg det er et spørgsmål om ændring af sine vaner. Hvis man kan finde ud af at købe musikken på nettet, så kan man også finde ud af at google kunstneren, finde deres hjemmeside, og sidde og hygge sig med den i mens i stedet.

Kim skriver at musikken sovses ind i licens og at det ødelægger oplevelsen. Altså. Det tager 1-3 sekunder at hente licensen, så hvor meget det lige ødelægger af oplevelsen må jeg indrømme jeg ikke helt forstår.
Det at flytte sangene til en anden computer er jo bare at hive dem der over, og så erhverve licensen en gang til. Det kan man også typisk på op til 5 computeren.

Og så er det også at jeg heller ikke helt forstår, hvis i alligevel ikke har nogle skrubler ved at rippe en cd, så ikke bare køber den på nettet, brænder den ud på en cd og ripper den tilbage på computeren igen. Så er licensen væk og i kan gøre med filerne som i vil.

Og Peter. Køber du musikken på Itunes, kan du annullere alle de computere du har givet adgang til at spille det nummer du vil afspille. Så kan du bare starte forfra :-) Du har rettighed til at afspille nummeret på 5 computere. Går du ind på din konto i itunes, kan du vælge det derinde.

Og når man ripper en cd; så finder man et program som går ind på cddb databasen og finder ud af hvem kunstneren er, og hvad titlerne på numrene på cd'en er.

"Det er jo ikke særlig praktisk at man absolut er nødt til at være i nærheden af en computer for at skaffe sig musik, vel?" Jeg tror faktisk det er størsteparten der ville mene at de finder sig placeret foran en computer oftere, end i en pladebutik.


Lad nu vær med at være oldschool bare fordi i er nogle gamle nisser ;-)

håber i lærte lidt af mit indlæg :-) (også uden at jeg bare virker som en smartass ung knejt der ikke har respekt for de ældre nu til dags ;D)

søndag, 17 september, 2006  
Anonymous Anonym said...

tja man kan tydligt høre forskel på en mp3 og en cd efter min mening, og så er der jo super audio dvd haløj, som er tydligt bedre end cd'er og ja der er stor forskel på lydkvaliteten, man vender sig bare til den skramlede lyd af mp3 filer, høre selv mest mp3.. der var jo også engang hvor kassettebånd var det mest populære medie

-FLUKE-

mandag, 18 september, 2006  
Anonymous Anonym said...

Jeg Overgiver mig aldrig til digital musik! Det er et meget fint supplement, men det vil aldrig nå op på siden af at have en lang række cd'er stående.

Det handler jo også om at være samler, og en cd på en computer giver jeg ikke meget for. Det er slet ikke det samme!

Så konservativ er jeg : )

mandag, 18 september, 2006  
Anonymous Anonym said...

Ja Resbo, du er en ivrig smartass ung knejt med mangel på rspekt der damper af hormonsvingninger ;-).

Ej, seriøst.
Jeg har stadig givet mine grunde som f.eks:

#1
Den lille musikafspiller giver kun individuel nydelse. CD'er kan man sætte på et anlæg, og spille for flere. Og som vi alle nok har set, kan man aldrig bygge kvalitetshøjttalere i så tiny dingenoter.

#2
Det er stadig ikke alle der sidder ved deres computer det halve af dagen, helt ærligt, ligemeget hvor langt vi når vil det altid være dødsygt at skulle bruge al sin tid på det, og komme væk fra det faktum at vi er mennesker, der bør have tid til at lave andet end at downloade musik, og surfe rundt.
Hvis jeg skulle have alt det musik jeg gerne ville have, på den måde, skulle jeg sidde det meste af dagen for at hente det ned, fremfor at bestille det på nettet, få det leveret, eller købe den blændende ægte vare, som af og til endda også indeholder ekstra materiale.
Hu-hej, i fremtiden skal vi slet ikke bruge plads på værelset, vi skal måske derimod have rummet halvt fyldt op af 20-50 backup HD'er :o)

#3
Siden al musik ville blive flyttet til nettet, ville der være langt større interesse for pirater at 'hacke sig ind' på en'll anden manér, og da disse teknikker også er i udvikling, vil vi stå overfor en storm af kompetente pirater, der får banet mee og mere vej, for at tyvstjæle hårdtarbejdende musikeres numrer, og sprede det i massevis.
Folk kunne også gå ind, og lave helt om på informationerne.
Hvor imod på CD'en, er det altid musikerne der (til dels) står for coveret, og sørger for der står de rigtige infos..

#4
Så er der jo de detaljer omkring licenser som lige er blevet kortlagt.
Kan man kun spille det på 5 forskellige PC'er? Hvis jeg havde tusindvis musiknumrer i årevis, skulle jeg bruge timer, og atter timer på at downloade igen, istedet for at det hele bare kunne være uafhængigt, som det er med CD'erne..
Og overvej nu også, hvor upraktisk det egentlig er, at skulle købe noget musik på nettet, brænde det over en skive, og rippe det tilbage igen, for hver 80 min. musik man har.. :-/ !
Det gider jeg simpelthen ikkedøje med. Og det er ikke et spørgsmål om at være gammeldags, men om at gå imod unødvendige indsmøringer af irriterende forbruger-begrænsninger, når man kunne komme udenom det og ty til det berørlige format.

#5
Der er ubenægteligt, forskel på kvaliteten.
Formatet det oprindelige medie er indspillet i, holder sig til en størrelse som dem der findes på wav-filerne.
Der er måske f.x. over 1400 spor i en wav-fil, mens det på mp3 er komprimeret ned til de velkendte 128 bit.. :-).
Det kan man ikke komme udenom.

Vel vil CD-formatet gå hen og blive kedeligt..
Men hvor kedeligt ville det ikke også være at alt der hedder musik til sidst foregår UDELUKKENDE via internettet?
Bestemt er vi da i nærheden af computere konstant, men ikke alle har internet, og stadigvæk, når harddiske så ofte brænder sammen, i værste tilfælde bliver hacket, så er der stadig noget skønt ved at have al musikken ved sin side altid.

Desuden, der er intet der forhindrer os i, at nettet ofte crasher, at der er vrøvl med kablerne, at der er kommet virus på det, og har også selv mødt et utal af mennesker, der opgiver deres computer, fordi den er så fyldt med systemfejl, og intet virker.
Det problem forgår ikke, da virus/fejl/opdateringer alt sammen er én stor skrue uden ende.

Fremtiden skulle give os flere muligheder. Men det her peger på åbenbart på, at alt vil blive snævret ind til kun at foregå ét sted? Og så endda så virtually "fake"..

Og, hvis din harddisk er brændt sammen 2 gange på 5 år, giver det en lille snert af ekstra medvind, da CD'er holder i en sump af årtier, og bliver ikke ridset når bare man behandler dem ordentligt.

Ens iPod/mp3, kan også gå nemt i stykker, blive tabt. Og er det en iPod er det måske nogle tusinde kr. der lige ryger i vasken på én gang.

og ej, nej nej nej.
Stadigvæk, som Heavy påpeger:

"Jeg synes der er noget fedt ved bogstavelig talt at have det man har købt imellem hænderne.
At reducere det til en jpeg-fil på harddisken er jo lidt det samme som at have en masse A5-kunstkataloger, og påstå man har en kunstsamling".

Jeg kan kun føle mig blødende enig i det, da det hele ville være så plat og tomt at blive reduceret til en lille 20 x 20 jpg-fil.

Skal vi så også til at gøre det samme med spilinustrien?
No f*** way. Det er jo kedeligt.
Og det hele vil bunde i at vi bliver nogle kvalmende fede nørder, der sidder sammenklemt til vores læderstole, og forbruger alt over nettet, fordi vi er fesne, og fordi det lige pludselig er gået af mode, at gå på sine ben og bevæge sig op og købe de virkelige varer..
Mand.. Hvor trist er det ikke?

Hermed har jeg lagt en ordentlig smøre, i at kritisere en musikindustri idealiseret som udelukkende domineret af internettet.

Har de sidste 2 år købt op imod 100 CD'er, hvis ikke mere.. :)

tirsdag, 19 september, 2006  
Anonymous Anonym said...

Eftersom at det ikke lader til at én eneste af jer rent faktisk ved hvad i snakker om bliver jeg lige nødt til at kaste en kommentar ind.(jaja, svin mig nu bare til for at fortælle sandheden).
For det første bør alle uden problemer kunne høre forskellen på CD, MP3, og analoge medier som f.eks. vinyl. Grunden til at nogen påstår de ikke kan (som morten) er at man sjældent lytter til det samme materiale i samme miljø fra forskellige medie typer. Komprimering(som ved f.eks. mpeg3) kan som oftest høres i de høje transienter(som f.eks bækkener, lilletrommer, og også vokaler).
CD kvalitet er sjovt nok blevet til "fuld kvalitet" idag, men selv dette medie er i høj grad et levn fra en tid hvor vores harddisk størrelser var max 100 mb, og materialet der kunne lagres på et optisk medie(650mb på dette tidspunkt) var utroligt meget. Og ja...en CD ER et digitalt medie...så hvorfor modtager vi ikke vores downloads i ukomprimeret wave format?
Vi har 80 gb iPods idag der udemærket kan afspille .wav filer, men alligevel fylder vi dem op med materiale der er komprimeret 10:1...hvorfor? Simpel uvidenhed? Eller fordi at vi alle sammen lagre vores 2000 CD'er derpå? (jeg ved godt at nogen lagre film også)

citat:
"...og på iPodden, hvor lydgengivelsen alligevel ikke er så god"

D/A(digital/analog) konverteringen på en iPod er ikke så ringe, at komprimering bliver irelevant!

Bare fordi at man ikke er klar over at man kan få noget bedre, betyder det så at noget bedre ikke eksistere?

I virkeligheden kunne alt materiale leveres digitalt online i 24bit/96khz (selvom ikke alt materiale bliver optaget i 96khz), og vi ville allesammen kunne nyde en kvalitet højere en hvad der findes på selv CD mediet(16bit/44.1khz)...men vi lader åbenbart distributørene bestemme at vi ikke kan høre forskel...uden at stille spørgsmål.

onsdag, 20 september, 2006  
Anonymous Anonym said...

"Der er måske f.x. over 1400 spor i en wav-fil, mens det på mp3 er komprimeret ned til de velkendte 128 bit.. :-).
Det kan man ikke komme udenom."

Jo, det kan man komme udenom ved at vælge en højre opløsning på mp3'en... og have en god converter.

Hvis kvaliteten skal være topdollar så skal man over i dvd-a/sacd og så bliver, som tidligere nævnt, *bedre* opløsning end cd'en.
Der er det bare noget høvl med afspillere, men heldigvis kan dvd-a afspilles på computer :-)

Men selvom jeg ikke vil undvære det fysiske medie, så synes jeg da også det er smart at jeg kan have min lille afspiller med i toget til København istedet for 20 cd'er :)

onsdag, 20 september, 2006  
Anonymous Anonym said...

R.J.
Du kan godt sige det uden ligefrem at sku' komme og dunke os oveni hovedet, med det tilskud at vi er dumme og uvidende.
Hvis vi ingen spørgsmål stilte til detfor øvrigt, ville vi sidde helt ukritisk og kigge på mens denne digitale proces blev gennemført, istedet for at debattere det..

Heavymaskinen:
Ja :), men nu er jeg nødt til at spare på min harddisk plads, så jeg ripper det ikke i den højeste kvalitet.
Jeg nøjes med wma på de 64 når jeg bare hører det på com, da mine harddiske bliver bombet massivt med filer i div. omfang.
Bruger for øvrigt også selv mp3'er når jeg rejser i toge, osv.
Men til fester, og i bilen er CD'erne fede at have..

søndag, 24 september, 2006  
Anonymous Anonym said...

Ja, synes nok du farer lidt arrogant frem, R.J. ;)

Men bortset herfra har du en pointe mht lydkvalitet, for man kan sagtens høre forskel hvis man (imens man hører samme stykke musik) skifter løbende mellem CD og MP3. Og ikke kun i de høje transienter, også mht dybde og dynamik.

Desuden hører vi langt flere forskelle end hvad der registreres af bevidstheden !

Men iøvrigt har begge type medier jo deres fordele og ulemper, så jeg ville da nødigt undvære nogen af dem fuldstændigt :-/

mandag, 25 september, 2006  
Anonymous Anonym said...

Misforstå mig endeligt ikke. Jeg er ligeså afhængig af min iPod som "the next guy"(og lytter uden tvivl mest til komprimeret musik i min dagligdag). Jeg mener bare at alle selskaber burde tilbyde wave format som det mindste. Så kan brugeren selv tage stilling. Og ja, tnla, k.t., jeg er pisse arrogant, men sådan er det bare...det bliver der nok ikke lavet om på ;o)

tirsdag, 26 september, 2006  

Send en kommentar

<< Home