05 september 2006

Regler og update i OpTour 2006

Der har været et par udfald i forbindelse med konkurrencerne i OpTour 2006 og det beklager vi. Bl.a. har serveren været nede i ca. 20 timer, mens forsiden har været låst pga. manglende opdateringer en fuld dag.

Vi har på kontoret diskuteret, om de involverede bands skulle have en omkamp, men vi har besluttet, at resultaterne står ved magt og afstemningerne tæller, eftersom begge involverede bands har haft sammer vilkår. Det samme ræssonnement vil gælde for fremtidige udfald.

Desuden må vi foregribe sidste års uenighed ved at understrege, at i tilfælde af pointlighed mellem to bands, vil reglen om indbyrdes opgør være afgørende, ligesom i andre CUP-sammenhænge. I tilfælde af pointlighed mellem tre eller flere orkestre bliver vi til gengæld nødt til at kigge på det samlede antal af stemmer mellem disse bands.

Håber det klarer nogle spørgsmål og at vi ses til offentliggørelsen på Studenterhuset d. 15. september, hvor bl.a. Fibra, Aztrid og Caspian Chronicles spiller, mens Jannik og Sune er DJs. Billige pilsner og masser af OpToursmusik.