11 september 2006

Hvordan ser fremtidens musikpolitik ud for dig?

Rød, kammerat, dekadent ligeglad eller stegende liberal?

Gode ideer er ikke bundet af politiske holdninger og derfor kan MyMusic.dk under alle omstændigheder være glade for at være med i Socialdemokratiets Arbejdsgruppe for Fremtidens Musikpolitik. Udvalget skal udarbejde en rapport, der ligger til grund for, ja, nemlig, Socialdemokratiets kulturpolitik på Musikområdet.

I torsdags havde jeg til opgave at fremlægge mine bud på udviklingen indenfor den digitale distribution og dernæst på talentudviklingen. Jeg havde svært ved at definere talent, men kunne til gengæld se mange muligheder for samarbejde i en branche, der ikke altid hænger lige godt sammen.

Hvis du/I har ideer til hvordan fremtidens vækstlag skal udvikle sig, kan du hooke dig op med denne blog og give los for alle dine/jeres ideer. Ideerne bliver hørt, samlet op og diskuteret på næste møde i starten af oktober.

M