Kulturministeriet kalder vækstlaget
MyMusic.dk er med i en arbejdsgruppe under Kulturministeriet. Målet med arbejdsgruppen er at styrke vækstlaget og udviklingen af talenter og derfor har vi valgt at spørge vidt og bredt i det danske musikliv. Måske har du lyst til at bidrage med synspunkter eller erfaringer?
Herunder finder du udvalgets centrale spørgsmål - præsenteret af vores formand Gunnar K. Madsen fra ROSA.
"Spørgsmål om udvikling af den rytmiske musiks vækstlag
En vigtig del af vækstlagsforståelsen ligger i anerkendelsen af, at der findes autonome musikmiljøer indenfor alle den rytmiske musiks genrer og stilarter. Komponister, musikere, producere og diverse promotionsled udgør på et tidligt tidspunkt frøene i de rytmiske vækstbede.
Kulturministeren har nedsat et udvalg om vilkår for det rytmiske vækstlag, der skal udarbejde et forslag til en udviklingsstrategi for det rytmiske vækstlag og komme med konkrete forslag til initiativer (udvalgets kommissorium vedhæftes).
Udvalgets medlemmer vil gerne supplere deres egne erfaringer og viden i forbindelse med udvalgsarbejdet.
Derfor håber vi på, at du/ I vil medvirke ved at besvare nedenstående spørgsmål.
Og vi modtager gerne konkrete ideer og forslag til forbedringer af vilkårene for dette område – uden vi dog kan garantere, at alle forslagene vil indgå i den endelige rapports anbefalinger.
1. Hvordan deltager du i udviklingen af vækstlaget?
2. Hvilke idéer har du til initiativer, der kan bedre kvaliteten i de rytmiske vækstlag i Danmark?
3. Kender du til problemer, der hindrer vækstlagets udvikling?
4. Hvilke værdier og evner synes du skal være bærende for udviklingen af rytmisk musik?
5. Hvilke digitale muligheder kan imødeses og udvikles til gavn for vækstlaget?
6. Bør der være grænser for hvordan vækstlaget defineres?
Besvarelse af spørgsmålene kan skrives i enten enkeltvis eller i en sammenhæng på bloggen herunder.
På forhånd tak for hjælpen.
På udvalgets vegne
Gunnar K. Madsen
formand"
Kom med jeres indspark!
Herunder finder du udvalgets centrale spørgsmål - præsenteret af vores formand Gunnar K. Madsen fra ROSA.
"Spørgsmål om udvikling af den rytmiske musiks vækstlag
En vigtig del af vækstlagsforståelsen ligger i anerkendelsen af, at der findes autonome musikmiljøer indenfor alle den rytmiske musiks genrer og stilarter. Komponister, musikere, producere og diverse promotionsled udgør på et tidligt tidspunkt frøene i de rytmiske vækstbede.
Kulturministeren har nedsat et udvalg om vilkår for det rytmiske vækstlag, der skal udarbejde et forslag til en udviklingsstrategi for det rytmiske vækstlag og komme med konkrete forslag til initiativer (udvalgets kommissorium vedhæftes).
Udvalgets medlemmer vil gerne supplere deres egne erfaringer og viden i forbindelse med udvalgsarbejdet.
Derfor håber vi på, at du/ I vil medvirke ved at besvare nedenstående spørgsmål.
Og vi modtager gerne konkrete ideer og forslag til forbedringer af vilkårene for dette område – uden vi dog kan garantere, at alle forslagene vil indgå i den endelige rapports anbefalinger.
1. Hvordan deltager du i udviklingen af vækstlaget?
2. Hvilke idéer har du til initiativer, der kan bedre kvaliteten i de rytmiske vækstlag i Danmark?
3. Kender du til problemer, der hindrer vækstlagets udvikling?
4. Hvilke værdier og evner synes du skal være bærende for udviklingen af rytmisk musik?
5. Hvilke digitale muligheder kan imødeses og udvikles til gavn for vækstlaget?
6. Bør der være grænser for hvordan vækstlaget defineres?
Besvarelse af spørgsmålene kan skrives i enten enkeltvis eller i en sammenhæng på bloggen herunder.
På forhånd tak for hjælpen.
På udvalgets vegne
Gunnar K. Madsen
formand"
Kom med jeres indspark!
Skrevet af Martin Buck |
23 Comments:
De skal først og fremmest begynde at interessere sig for vækstlaget i stedet for bare at lade som om. At bruge 350.000kr på Tue F***** West behøver ikke yderligere kommentarer.
Problemet med kulturministeriet er at de folk der sidder i det er så håbløst inkompetente at det halve kunne være nok. Brian boksebold Mikkelsen er toppen af kransekagen, og bare han kan få et hold med i Champions League har han fået sin storebæltsbro - politikere er en dårlig joke.
Åh gud, jeg bliver så frustreret over alle deres udvalg osv. Det gør ikke en skid andet end at pynte på billedet. Farver og pensler der aldrig kommer til at male. Jeg priser mig lykkelig for at der er så mange uafhængige, virkelig dygtige musikere, producere, selskaber osv. Gud Fader Bevares hvor jeg hader dansk kulturpolitik. Så er det sagt.
1. Hvordan deltager du i udviklingen af vækstlaget?
Jeg er udøvende musiker, indgår i musikalske samarbejder med mange andre på eller over "mit niveau." Jeg er p.t booker for Norberg festival, og har været redaktør for den elektroniske del af mymusic.dk, jeg har et lille label til egne og venners produktioner.
2. Hvilke idéer har du til initiativer, der kan bedre kvaliteten i de rytmiske vækstlag i Danmark?
Penge løser mange problemer, men er også et indsatsområde det er svært at måle effekten af. Umiddelbart ville jeg mene en tungere vægtning af musikkendsskab eller -påskønnelse i skolen. Ikke at alle nødvendigvis skal kunne spille efter noder, men i det mindste give børn og unge værktøjer til at forstå hvorfor de selv syntes f.eks hip hop er fedt.
3. Kender du til problemer, der hindrer vækstlagets udvikling?
Det primære problem er for mig at se, at branchen (og mennesker generelt?) er indrettet sådan at når et band først har sat sin brede røv på håndgribelig succes, skal man være overordentligt talentløs for at blive vippet af pinden igen. Desværre er mangel på talent ikke en hindring for at nå dertil. Når rolling stones kan turnere verden 37 år efter at de holdt op med at lave interessant musik, er det klart at nye bands har svært ved at få en del af kagen, som smtidig bliver mindre og har fået en halvnasty bismag.
Derudover syntes jeg vi har en musikforbrugerkultur der i stigende grad bliver simplificeret, den almindelige musikforbruger tvinges ikke ud i eksperimenter, men kan pakke sig selv pænt ind i en pastelfarvet boble af evergreens der beskytter mod al den musik der rent faktisk har potentiale til at rykke ved noget, især hvis man ser på de landsdækkende musikmedier (DR,the voice, M-TV etc.)
Kulturministeriet som sådan har så vidt jeg kan se ingen der har fingrene i den beskidte muld (med al respekt for Gunnar og andre, mere ansigtsløse) men benytter sig af førnævnte medier som pejlepunkter, hvilket giver et rimeligt snævert, sikkert velment udsyn.
4. Hvilke værdier og evner synes du skal være bærende for udviklingen af rytmisk musik?
Innovation, netværk og fornyet respekt for musikken, musikeren og dens evner som formidler og spreder af glæde, for nu at være lidt hippieagtig omkring det.
5. Hvilke digitale muligheder kan imødeses og udvikles til gavn for vækstlaget?
alle. det er vel gået op or de fleste at det ikke er muligheder for eksponering der mangler? i bund og grund er det en holdningsændring hos forbrugerne og institutionerne der skal være det bærende element.
6. Bør der være grænser for hvordan vækstlaget defineres?
Er der nogen? Og hvem skal definere det?
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
hmm. Den nåede jeg ikke at læse, Martin, stod der noget godt?
Jeg kommenterede blot Frederiks indlæg, som på en lidt trist måde viser, hvor svært det er at adskille støtteordningerne. Udvalget har et helt konkret formål, nemlig at give Kunstrådet nogle anbefalinger til hvordan man fremover bedst understøtter vækstlaget - så det er såmænd ganske konkrete summer der er en del af denne tiltrængte musikhandlingsplan. Så den er reelt et redskab. Ligesom pensler er et redskab - og det er som bekendt malerne der styrer penslerne og ikke omvendt - det er ingen i udvalget i tvivl om. Enhver kan vælge at råbe røv, men det bliver ingen af os hverken klogere eller bedre af.
1. Hvordan deltager du i udviklingen af vækstlaget?
Skaber kontakter, hjælper folk videre med kunstneriske initiativer, samarbejder med seriøse upcomming musikere via mail-konferencer. afprøver nye markedsførings teknikker, hjælper andre bands med forståelsen af den nyopståede virale markedsføring.
2. Hvilke idéer har du til initiativer, der kan bedre kvaliteten i de rytmiske vækstlag i Danmark?
Bland christiansborg, politik og politikerne udenom vores arbejde. Helt konkret giv os fred til at skabe kunst, istedet for at kanonisere alt det semi-folkelige danske musik (som skabes udfra lokal-globale kriterier!)
3. Kender du til problemer, der hindrer vækstlagets udvikling?
Kanonisering, mangel på professionalisme i/på den rytmiske musik/scene (dvs. mere band-coaching, mindre "primadonna-pis") evt. en ordentlig professionel behandling af musikerne som f.eks. kan udarbejdes til et net-kursus omkring det psykiske/mentale press, som er en stor del af det at være professionel-musiker.
4. Hvilke værdier og evner synes du skal være bærende for udviklingen af rytmisk musik?
Professionalisme, "peace, love & UNDERSTANDING" altså ment med; åbenhed overfor nye (eller brugte) tiltag blandt komponister & musikere. TÆT samarbejde med KODA for udbredelse af forståelse for komponistens rettigheder SAMT forståelse for musikkens rødder. En god og rar stemning, med en glad og imødekommende attitude. Dét skaber god rytmisk musik.
5. Hvilke digitale muligheder kan imødeses og udvikles til gavn for vækstlaget?
Visuelle muligheder i form af officiel dansk musik video-uploadnings portal til brug på offentlig net-tv kanal styret af en video-redaktion. (vi kan jo altid finde nogle friske folk hos DR)
en officiel dansk upcommings net-radio som også er reddaktions-styret (ja DR har jo en masse folk i overskud for tiden). En mere prof. og officiel top-30 liste over samtlige kunstnere vist på flere officielle danske musik-community-websites... tættere kontakt til lokal-radioerne, og meget mere airplay fra de danske musik-communities...
6. Bør der være grænser for hvordan vækstlaget defineres?
ikke tale om! der skal absolut ikke være begrænsninger, det kan gå ud over nye talenter og ny-opståede genrer eller hele den rytmiske musiks fremtid!
På trods af min noget frustrerede tone (og ja jeg er frustreret), så synes jeg ikke mit indlæg kan reduceres til "at råbe røv".
Jeg synes at det er fantastisk at mymusic på den måde ligefrem går ind og forsøger at hjælpe kulturpolitikken på rette vej. Jeg har dog meget svært ved at forestille mig at det skulle rykke det fjerneste ved fodboldministeriets hidtidige komplette ligegyldighed i forhold til dansk musik.
Det er vældigt at Jan, som er en dygtig og innovativ musiker, o.a. også, vil give sig tid til at besvare spørgsmålene. Men:
1: Spørgsmålene er temmeligt vage i forhold til hvilke grundlag en embedsmand udfærdiger sine vurderinger på. Jeg ved ikke hvad planerne for rundspørgen er, men holdes det til fx denne blog er chancerne for et bredt udvalg af besvarelser temmelig småt.
2: Det virker som endnu et billigt trick for at få lidt credit i en branche man har skedet højt og flot på.
3: Man når højest sandsynligt ikke ud til netop nicherne vha. mymusic og ROSA, men snarere til Entakt og Mads Langer.
4: Fibras besvarelser udtrykker jo noget stort set alle musikudøvere/musikkendere ved. Det virker som en joke at kulturministeriet skal have forklaret hvordan de skal gøre. For mig lyder det lidt som "Vi ved ikke rigtig noget om det, de der mymusic har da vist noget med sådan noget undergrund at gøre. Lad dem lave en undersøgelse og så giver vi et par millioner til nogle foreninger". Hvis kulturministeriet virkelig ville gøre en indsats for dansk musik nedsatte de ikke en "arbejdsgruppe" bestående af to mastodonter i dansk musikliv, hvoraf den ene har meget travlt med at gå internationalt. Hvis de virkelig ville det her gik ned til rødderne, fandt de frem til Illphabetik, yoyooyoy, Melt Down og hvad alle initiativerne ellers hedder. Men det gør de ikke - de spørger de store for så kan de skrabe overfladen, (ligesom de hidtil har baseret den smule musikpolitik der har været på boogie) og kaste nogle penge efter "den danske undergrund". Konklusionen på punkt 4 er, at de allerede burde vide det de spørger om. Jeg vidste det da jeg var 15 år gammel, en gruppe højt lønnede funktionærer der er ANSAT til formålet, og arbejder med dette på fuld tid aner ikke hvad det drejer sig om. Det synes jeg er intet mindre end skandaløst.
5: Om kulturministeriet så fik 10.000 svar, hvor der stod der skulle mere fokus på musik i skolen, ville det ikke rykke noget. Overhovedet. Desuden synes jeg at alt hvad Jan har sagt er noget så flot skrevet, og jeg er helt enig hele vejen, men det er alt for komplekst. Hvis man skulle rykke noget kunne man lave en afstemning om hvem der skulle have den støtte det alligevel i sidste ende handler om. Det handler ikke om en støtte til bedre organisatorisk infrastruktur, det handler ikke om at DR lige har skåret stort set al kulturdækning væk, det handler ikke om græsrødder eller Norberg Festival. Det handler om: "Jeg synes der skal flere penge til øvelokaler" eller "Jeg synes der skal flere støttepenge til uafhængige pladeselskaber".
Det er min mening, og den bliver temmelig svær at rokke ved.
@Martin - Hvorfor har du slettet et svar til mit indlæg? Hvis det er fordi du er uenig skal du da være mere end velkommen til at svare. Jeg skriver for at få svar, ikke for at få ret.
Jeg slettede svaret - og ændrede og postede det efterfølgende - fordi det kom til at lyde som et svar på Jans og ikke dit indlæg. Jeg vender tilbage til dit indlæg senere - indtil videre bærer dit svar præg af at du ikke ved, hvem der sidder i udvalget, hvilket ellers giver et fint indblik i hvilken gennemslagskraft det har. Men helt fint med lidt skepsis og diskussion.
Jeg er ikke musiker og kender miljøet sådan lidt sporadisk udefra. Men jeg vil godt gi et pip.
Efter min mening mangler der fx i København spillesteder for for vækstlaget i den rytniske musik. Og dem der findes er for snævre og indspiste. Rytmekons er sikkert udmærket, men der er mange unge musikere, som ikke kommer der. Steder som Kroteket og Lafontaine er for begrænsede og ikke støttende nok til at unge talenter kan få noget ud af at jamme med hinanden. Ungdomshuset var et godt sted for musikere, der kunne møde hinanden i et aktivt miljø og umiddelbart gå i gang med at realisere ideerne. Men det blev, jeg havde nær sagt selvfølgelig, kasseret.
Der er brug for at opbygge autonome miljøer med brede samværsmuligheder - ala Ungdomshuset, men med bredere musikinteresse - hvor talenterne blandt de rytmiske musikere kan mikse og jamme og inspirere hinanden. Lige nu sidder talenterne rundt i byen og kender ikke hinanden - og har ikke mulighed for at møde hinanden på en fleksibel og i starten uforpligtende måde, der kunne være udgangspunkt for et mere seriøst samaarbejde. Mange af disse talenter brænder ud efter nogle år uden at have fundet sammen - og lægger måske musikken på hylden igen. Det er et stort spild, synes jeg.
Konklusionen synes at være: brug pengene på at etablere nogle uformelle spillesteder, hvor talenterne kan mødes og spille for og med hinanden på en nem måde - og hvor der kan komme et publikum, som kan være med til at støtte musik der fungerer godt...
Jeg er ved at tage uddannelse som pædagog og har arbejdet som Pæd. medhjælper i nogle år efterhånden. Jeg bruger musikken pædagogisk og i undervisningsøjemed. Desuden udgiver jeg mit eget musik på mymusic.
Jeg mener at det værste der er sket de seneste år for kommende musikere er, at Den Fri Ungdomsuddannelse er blevet nedlagt. Mange jeg har talt med og kender til, har fået deres seriøse start på musikken gennem denne uddannelse. Her kunne man få praktiskpladser i studier, undervisning af professionelle musikere rundt om på de forskellige højskoler. Deltage i mangeartede kurser med musikken som hovedformål.
Her kunne vi tilrettelægge vores egen uddannelse og jeg har personligt fået en MASSE med fra min Fri Ungdomsuddannelse, som jeg giver videre i kraft af mit arbejde som pæd. medhjælper. Musik er et fantasktisk redskab i kampen mod Negativ social arv!
Denne uddannelse gjorde at vi havde mulighed for decideret at uddanne os indenfor musikken uden at det var på konservatorie-niveau.
Lad os få denne mulighed tilbage. Jeg er enormt taknemmelig for, at jeg nåede Den Fri Ungdomsuddannelse, inden den blev afskaffet.
Christina
Åh hvor er det nemt at være utilfreds! For engang skyld har vi en kulturminister der faktisk byder vækstlaget velkomment, og som samtidig tilbyder hjælp hvis vi ellers kan definere hvad hjælpen skal bestå af. Så vidt jeg ved har flere spillesteder i det danske land overlevet p.g.a. hjælp som kulturministeriet har ydet penge til. Der er også kommet flere øvelokaler - selv i den lille flække jeg bor i (Skibby), hvor Brian Mikkelsen personligt kontaktede kulturpolitikerne, da vi havde kontroverser med dem. Problemerne blev løst og vi fik vores øvelokale.
Hver gang disse udvalg dannes pibler det frem med musikere der er åhh så trætte af nye initiativer fra ministeriet, skønt at nye initiativer alle andre steder fra ses på med positive øjne. Her er der nogle der vil prøve at gøre en forskel, men hvorfor skal de egentlig gøre det når vi tér os som forkælede små børn fra grøn stue.
Det er muligt, men så kræver det lidt bedre info end "mymusic og ROSA". Det er sikkert Rasmus Nøhr og sådan nogle. Hvad ved jeg.
Jeg vil gerne bidrage med min mening, selvom jeg også har svært ved at gennemskue i hvilket omfang disse kommentarer bliver læst af udvalget og derefter om det får en betydning for udfaldet.
1. Hvordan deltager du i udviklingen af vækstlaget?
-Jeg har igennem en årrække været arrangør for undergrundsfestivalerne Nakkefestival og Sommercreme, hvor især den første aktivt arbejder for vækstlagsmusikken. Derudover har jeg i en del år arbejdet som lydmand for mange upcomingbands.
2. Hvilke idéer har du til initiativer, der kan bedre kvaliteten i de rytmiske vækstlag i Danmark?
-Hvis man skal snakke om 'kvalitetsforbedring', så mener jeg at vækstlagsmusikerne skal være mere sultne efter at gøre noget seriøst ved musikken. Det er for nemt at sidde med mac'en og lavede polerede produktioner og spille et månedligt job for mor og tre venner. Det ville være fint med initiativer, der opøvede en koncertkultur i Danmark. Så bands får mere erfaring og modenhed. Og publikum får flere positive koncertoplevelser. Det kunne ende i en positiv spiral.
Mere konkret kunne man lave en landsdækkende kampagne hvor spillesteder over hele landet præsenterer en håndfuld vækstlagsbands en gang om månedet, til billig entré, støttet at kulturministeriet.
3. Kender du til problemer, der hindrer vækstlagets udvikling?
-Jeg tror undergrunden blomstrer bedst ved at få frie tøjler, frem for at blive institutionaliseret. Formelle, juridiske og praktiske begrænsninger skal udryddes. Det kræver nytænkning, fx når det drejer sig om elektronisk musik og musik på internettet, hvor ophavsretten ofte bliver en hindring i sin nuværende form. Et pres overfra (kulturministeriet) til Koda, NCB, Gramex og Copy-Dan, vil måske løsne lidt op i deres reaktionære og bagudskuende forståelse af musikproduktion og distribution.
4. Hvilke værdier og evner synes du skal være bærende for udviklingen af rytmisk musik?
-Det bliver nemt for svævende, ukonkret og ubrugbart at skulle snakke værdier, især da musik er så alsidig at hver genre bygger på dybt forskellige indgangsvinkler og grundlag. Hvis det handler om at skabe en udvægelsesgrundlag, så ville jeg hellere sætte nogle meget generelle kriterier som fx at det skal være originalmusik, dernæst rådføre sig med specifikke musikmiljøerne og til sidst sortere efter initiativernes gennemslagskraft.
5. Hvilke digitale muligheder kan imødeses og udvikles til gavn for vækstlaget?
-Dette er jo et ledende spørgsmål, når det er stillet af MyMusic. Jeg kunne svare at digitale guitarpedaler ville gavne. Men mon ikke det handler om internettet. Med polariten af MySpace er det svært ikke at se fordelene ved interaktive websites for bands. Danske initiativer som MyMusic og Soundvenue har desværre ikke fået fat i brugerne på samme måde. Og jeg tror heller ikke af man kan fremtvinge en national myspace-succes. Men man kunne lempe lidt på kravene og satserne fra Koda, sådan at det var nemmere at lave sites der promoverer vækstlagsmusik, blandt andet internetradioer.
6. Bør der være grænser for hvordan vækstlaget defineres?
-Hvornår det ikke er vækstlag mere, er selvfølgelig en gråzone, men som medierne prioterer deres musikvalg for tiden, er DR, Voice o.l. gode indikatorer for hvornår det holdet op med at være vækstlag.
Enig med Denning, omend måske af forskellige årsager. Støtteordninger trækker efter min mening tænderne ud på kunstnerne. Kunst skal efter min mening være et usikkert felt. Enhver kollektiv støtteordning er desuden i sidste ende subjektivt bestemt og korrumperer derfor før eller senere. Det er ikke gavnligt for nogen ting.
Beklager mit ukonstruktive bidrag, ku' bare ikke komme på KLARE svar til nogen af spørgsmålene :(
Hovsa, så ikke kommentaren først skal godkendes, så læg selvfølgelig kun mit første forsøg ud :)
Hvis det ellers godkendes ;)
1. Hvordan deltager du i udviklingen af vækstlaget?
- jeg sidder som demo-lytter på VoxHall, er med ind over Klub Sanz (som er VoxHall's scene for nye, primært lokale bands. Har tidligere arbejdet på ROSA med bl.a. synliggørelse og støtte til nyere bands/kunstnere.
2. Hvilke idéer har du til initiativer, der kan bedre kvaliteten i de rytmiske vækstlag i Danmark?
- indføre dikatatur i DK med mindcontrol ;-))) en stor hurdle for nye bands er at den brede befolkning ikke aner hvad der foregår udover hvad Radio Alfa, The Voice, 100FM, DR P3 og diverse TV'stationer spiller. Bare spil Mae, Carsten Pflum eller Marybell Katastrophy for en 35-årig hjemmehjælper i Hadsten og hun vil elske det.
Jeg mener ikke der er behov for at højne kvaliteten i de rytmiske vækstlag; kvaliteten er der og kun det der skal frem i lyset - det bedste - ser dagens lys på spillestederne og festivalerne i DK. Jeg giver Jan Jørgensen ganske ret i at det er et mentalitetsproblem i den brede danske befolkning. Det er ganske givet at enhver person ikke kan være stærkt interesseret i alt (som f.eks tennis, mode, design, computerspil), men det behøver man heller ikke at være for at blive udsat for noget nyt af høj kvalitet, når man åbner for radio eller TV. Hér er DR P1 et fantastisk eksempel, der så vidt jeg ved bliver aflyttet af vældigt mange danskere.
Så hvis min ide om diktatur falder til jorden, så må min ide være at lovgive sig ud af problemet overfor de medier, der bruger musik i en kontinuerlig kontekst. Lige så vel som at man har lovgivet om musikudbuddet på regionale spillesteder i Danmark.
3. Kender du til problemer, der hindrer vækstlagets udvikling?
- er just beskrevet under pkt 2.
4. Hvilke værdier og evner synes du skal være bærende for udviklingen af rytmisk musik?
- kort sagt: evnen til at udfordre og begejstre. Indenfor andre kunstarter er det et must at nye værker netop skal gøre dette. Samtidig bør man lægge vægt på at musik og musikindustri (og evt. berømmelse via denne) er to vidt forskellige ting. Hvor musik er en kunstart, så er musikindustrien og hitlister et kommercielt vindue til en verden musik. Derfor bør det være musikken der driver værket og ikke drømmen om berømmelse. Og hér har de musikalske evner ikke nødvendigvis relevans, så længe man netop kan: udfordre og begejstre.
5. Hvilke digitale muligheder kan imødeses og udvikles til gavn for vækstlaget?
- sjovt nok så er alle de digitale muligheder stort set i brug pt. Blogs og musik-communities har idag en stor del af æren for at der opstår netværk omkring musik i det digitale domæne.
En ting mangler dog: en total revision af området for ophavsret og copyright. Som musiker i den fagre nye verden med internettet som den største distributionskanal, er man ilde stedt med de regler der pt. gælder på området. KODA har efter laaaang tid givet lempligere regler (stadig kun "forsøgsordning"), men ersonligt må jeg erkende at jeg såfremt jeg laver et musiknummer, jeg gerne vil distriburere på nettet, vil tænke mig en del om, før jeg anmelder det til KODA. Copyright er ligeledes et område, der er utilstækkelige regler for set i lyset af internettets muligheder. Pladeselskabernes faldende salg er et godt udtryk herfor og i høj grad selvforskyldt på grund af manglende rettidig omhu.
Og så noget helt andet: Undervisningsministeriet burde hvert år gratis give landet folkeskoleelever - som en del af undervisningen - en genremæsssig bred CD med ny dansk musik. Nu er MXP (Music from Denmark) desværre nedlagt, så noget nyt må udtænkes...
6. Bør der være grænser for hvordan vækstlaget defineres?
- hvad med en indkomstgrænse? de fleste vækstlags-bands tjener jo ret sjældent noget særligt.
Nils Åkesson
VoxHall
1. Hvordan deltager du i udviklingen af vækstlaget?
Som musiker er jeg selv en del af det såkaldte vækstlag; har således lavet musik og givet koncerter i flere år. Herudover er jeg formand for Klub Golem (www.klubgolem.dk), Odenses gothklub, hvor vi præsenterer koncerter og DJ-arrangementer. Jeg er også skribent på musikmagasinet Geiger, hvor jeg hovedsageligt tager mig af at anmelde musik og lave interviews indenfor genrer som synth, industrial, ebm, goth, electronica. Jeg har også været vært på Odense Studenterradio i flere år, hvor jeg var med til at præsentere ugentligt magasin om elektronisk musik i bredeste forstand.
2. Hvilke idéer har du til initiativer, der kan bedre kvaliteten i de rytmiske vækstlag i Danmark?
Jeg tror faktisk, at spørgsmålet afslører noget af det, der er galt. Jeg tror ikke man fra højere sted skal bekymre sig om at 'bedre kvaliteten i de rytmiske vækstlag' - det kan hurtigt ende med at smage af topstyring og traditionsrytteri, og det kan være en gal udvikling. Jeg tror det er langt bedre, at være opmærksom på vækstlaget, komme den i møde og finde de folk, der rent faktisk brænder for det de laver, måske snarere end de, der har en idé om, at de skal være hurtige stjerner.
3. Kender du til problemer, der hindrer vækstlagets udvikling?
Ja, masser - jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal begynde. Den største udfordring for de fleste musikere i vækstlaget er formentlig, at skabe opmærksomhed omkring sig selv. Vi lever i en medieverden, hvor musikindustrien har det svært og derfor, ofte på desperat vis, satser på de sikre kort. Samme syndrom synes at plage underholdningsindustrien, hvor musik kun optræder i sammenhænge, hvor man kan stemme folk hjem, eller sende sms-beskeder til vennerne undervejs. Det er oplagt, men stadig sandt - der er al for megen fokus på indpakningen og alt det uden om, og for lidt på musikken. Og det gør det naturligvis vanskeligt for vækstlaget, for undergrundsmusikere har typisk ikke råd til, at pakke musikken ind i dyre TV-reklamer, A-rotation på landsdækkende radio, forkromede video-produktioner, etc.
4. Hvilke værdier og evner synes du skal være bærende for udviklingen af rytmisk musik?
Kreativitet, fantasi og det ærlige engagement.
5. Hvilke digitale muligheder kan imødeses og udvikles til gavn for vækstlaget?
Der kan tænkes mange digitale hjælpemidler, men de fleste findes jo faktisk i forvejen, enten herhjemme eller internationalt. Jeg tror igen det drejer sig om synlighed. Man kan godt lave en fin platform, der gør en dyd ud af også at promovere undergrundsmusikken og ikke kun de sikre navne, men så skal man samtidig smide nogle kroner i projektet, så man kan reklamere for det og sørge for at trække brugere til. Det er noget af en opgave, men måske det kan lade sig gøre, hvis viljen - og økonomien - er til det.
6. Bør der være grænser for hvordan vækstlaget defineres?
Det er nok farligt i udgangspunktet, at sætte grænser, men jeg tror da de fleste vil være enige om, at Nik & Jay og Big Fat Snake ikke hører til vækstlaget, for nu at sige det sådan.
Måske er det bare en grundig undersøgelse, der skal til, før det flyder med investeringer i vækstlaget og kunst og kultur generelt.
For nylig præsenterede Dansk skuespiller Forbund en undersøgelse gennemført af CBS Handelsskolen i København, der helt enkelt viste at for hver krone man investerer i teaterverden kommer der tre ud på den anden side.
Beregningerne er lavet med vandtætte skodder overfor både teaterbranchen og politkere. Det er så objektivt et CBS-produkt, det kan blive.
Beregningerne viser at når en dansker går i teatret, bruger han en hel masse penge på beslægtede ting, fx restaurant og cafébesøg, som han ellers ikke ville gøre, hvis ikke han netop skulle i teatret.
Undersøgelsen bakkes i øvrigt op af tilsvarende udenlandske undersøgelser, som viser nøjagtig samme billede.
Lur mig om ikke man finder nøjagtig det samme forbrugsmønster indenfor musik fx ifm koncerter, festivaler, installationer etc..ja, og ande kunstarter også.
I hvert fald ved enhver, der har prøvet selv at lave en cd, at de penge, man evt. får i støtte til cd-produktionen går direkte ud til erhvervslivet i form af studieleje, fotografer, layout etc.. De tilfalder ikke kunstneren selv, for de er som regel øremærket til produktionen.
Ja, og almindeligvis smider kunstneren endda en god portion af sine egne mønter i projektet og medvirker i øvrigt ulønnet. Så først når cd-salget når break-even, begynder kunstneren at få noget ud af det, (omend der stadig er langt til et egentligt overskud, hvis man beregner hans arbejdsindsats ud i timeløn).
Men pointen er, at investerer staten i kunst og kultur, så investerer den reelt direkte i erhvervslivet og får sandsynligvis alle pengene trefold retur, men derudover får den verdens billigste arbejdskraft, som oven i købet gør det med smil og glæde (ja, vi er sgu mærkelige!), med i købet. Og så selvfølgelig væsentligst af alt: Mangfoldig kunst og kultur - niche såvel som mainstream - som er det eneste, der for alvor kan fortælle historien om hvem vi selv er.
Når det går op for politikerne (og det er det ved at gøre hist og her) at kunst og kultur er en decideret god forretning, ikke mindst i det "kreative klasse-samfund", så tror jeg nok, der skal komme gang i uddelingerne (læs: investeringerne).
Ja, jeg er optimist og tror at netop vores branche går gode tider i møde, selv om det kan være svært at få øje på, når man som mange os gør, lever i og for en niche-genre. Men netop dem vil der blive brug for og mere interesse for end tidligere. Det vil bare altid ske samtidig med at mainstrem også vokser. De to er gensidigt afhængige af hinanden, men det er en anden diskussion.
Når jeg lige tager det med, er det fordi en anden debatør harselerer over betydelige investeringer i en mainstream-musiker. Husk lige på, at pladeselskabet lægger et tilsvarende beløb i produktionen. Der skal altså langes en del cd'er over disken før break-even.
OK, beløbet kan synes stort. Men det skal vel også stå i fordold til de forventninger man har til projektet, kunstnerisk og rentabilitetsmæssigt.
Her kan man måske sige at udvalget har foretaget et modigt skøn, men lad os nu lige se, når projektet er fuldført, om det i virkeligheden er så uforsigtig en investering endda. I øvrigt er beløbet ikke så stort som debattøren blæser det op til. Så vidt jeg erindrer fra Kunstrådets hjemmeside er det 225000.
Her kan man forresten også se alle de andre der har fået af samme pulje. Det er trods alt en del. Og den måde ordningen er skruet sammen på, giver en god chance for at projekternebliver fuldført. Det skal man også have med i betregtningerne.
Mange tak for en masse brugbare kommentarer, som bliver læst af undertegnede og formidlet videre til udvalget. Vi har spurgt rundt i branche og vækstbede og følger på hvert møde i Kulturministeriet op på de indkomne svar og kigger dem igennem for nye behov og ideer.
Indtil videre er det vigtigt at understrege, at tingene bliver læst og at de bliver læst af den simple grund at vækstlaget bliver prioriteret. Derudover er det selvfølgelig op til hver enkelt, hvad man vælger at bruge taletiden til.
Nyt spørgsmål
Dialogen er dog ikke slut her. Jeg synes at mange af forslagene er meget generelle. Hvis i havde en pulje tpå 1-2 mio, hvad ville i så bruge dem til - til gavn for så mange som muligt og ikke som et fyrtårnsprojekt?
Visse indkomne svar bliver svære at bruge, da de - selv om de roser sig af stor indsigt - bygger på mangel på forståelse af hvordan denne type impulser forplanter sig rent politisk.
Udvalget er ganske vist et udtryk for bruger-genereret tankegang, men det betyder jo ikke at Kulturministeriet ikke ved hvad de gør. Ideen om udvalg er ikke ny og den er uomgængelig i en kortlægningsproces og i forsøget på at analysere et miljø. Hvis Denning tager det som et svaghedstegn at kulturministeriet spørger sine udøvere til råds er det vist på tide at flytte sydpå.
Selv om denne type åbenhed på alle måder er gavnlig og vel i grunden tilfører den kulturpolitiske dialog noget mere nærhed, vil jeg vil dog istemme en vis skepsis for hvad der kommer af politiske løsninger og hvornår, men det er er en skepsis som ethvert kulturområde og ethvert udvalg må leve med.
Det er udvalgets opgave at kortlægge behov og muligheder og se om vi kan komme frem til nogle løsninger som tilfører struktur, midler og energi til vækstlaget.
Og så består udvalget i øvrigt af ROSAs leder Gunnar Madsen som formand og ellers af Signe Høirup Wille-Jørgensen (musiker), Martin Buck (MyMusic.dk), Jakob Brixvold (spillestedet Stars), Kenneth Hansen (Copenhagen Jazzfestival), Carsten Holm (DR), Leif Skov (Kunstrådets Musikudvalg) samt Jan Opstrup Poulsen (Kulturministeriet).
Jeg er selv udøvende musiker og efter min mening er musikundervisningen i folkeskolen et stort problem, det er et meget nedprioriteret fag og underviserne er ofte ikke særligt kompetente. Lad dog profesionelle uddannde musikere undervise eller sørg for der gives en ordentlig uddannelse på seminarierene. Et andet stort problem for væksten er manglen på øvelokaler der er til at betale, det kan ikke være rigtigt at det skal være så svært at finde et. Det sidste der er vigitgt er at støtte spillesteder så bands kan komme ud med deres musik. Det er da tre konkrete forslag at kaste nogle penge efter.
Efter min mening, så er der kun et virkelig stort problem i dansk musikliv. Spillestederne, og deres manglende støtte. Jeg arbejder selv som booker, så har en fornemmelse for det.
Se en gang på hvem der er støttet af Kunstrådet som regionalt spillested; VEGA, Pumpehuset, Stengade 30...hvad gør disse steder for den upcoming musik - bortset fra sporadiske arrangementer fra Stengades side?
Hvorfor er det ikke spillesteder der har det i deres målsætning og værdier, at give en scene til bands, der ellers ville have svært ved at få spilletid - pga. mangel på "navn" nok til at få tid på f.eks. Vega?
Kan det være rigtigt at Kunstrådets eftertragtede kroner tilfalder Smashing Pumpkins (som i øvrigt er en skygge af dem selv), når Lades og Huset hver eneste uge præsenterer cremen af dansk upcoming - vel at mærke uden at kunne give dem den løn de egentlig har fortjent, fordi disse to steder i Kunstrådet øjne IKKE er talentplejere?
I øvrigt mener jeg, at det er på tide at Kulturministeriet vågner op og anerkender dj's og andre elektroniske kunstnere som KUNSTNERE. For det er de. Men som det er i dag, har både de og dem der laver arrangementer med dem, svært ved at søge penge.
For at lige at svare på det med musikundervisning i skolen, så vil jeg vove at påstå at det kommer meget an på skolen. Jeg har selv gået på kommunal folkeskole i København, men lærte på de 5 år jeg fik undervisning at spille blokfløjte, guitar og en smule bas (med en lille smule hjælp fra mit kommunale fritidshjem, der havde øvelokale), samt at læse noder.
Musikinteressen blev for mit eget vedkommende højnet, og jeg ved at tilstanden stadig er den samme.
Jeg tror også samtidig at man skal passe på med at begynde at fokusere ALT for meget på musik i skolen. De fleste børn gider ganske enkelt ikke at lære at spille musik, synge og læse noder. De vil hellere andre kreative ting - så hvad med det? Hvad med at kunstrådet postede nogle penge i håndarbejde, sløjd, formning, hjemkundskab, musik osv. samlet? Der skal sjovere ingredienser i maden så den er interessant, og vi ikke bliver fede. Det skal være muligt at male sine- figurer fra Sløjd - hvem ved - måske er lille Albert den nye Jens Galschiødt? And so on.
Min afsluttende kommentar er, at vækstlaget ikke kan defineres. For Tue West kan i princippet være en lige så stor del af det, som mange af de bands der ligger på mymusic. For hver ny melodi der komponeres bliver vi en lille smule rigere. Men fordel pengene ligeligt. Det bliver lige pludseligt lidt sværere at finde øve tid, hvis man konstant skal tænke på ubetalte regninger..
Jeg synes, der er kommet mange fine og gennemtænkte indlæg allerede. Folk gør sig virkelig umage for at byde ind med konstruktive tilgange - og dem, der er ved at brække sig i deres indlæg, forstår jeg så ganske vel. Det er vigtigt, at politikerne begynder at forstå, at vækstlagens vilkår faktisk gør ondt på nogle af landets borgere, og at man ikke bare kan få dialog ved at sige, at man vil ha' den.
Jeg har nogle lidt andre vinkler på debatten, fordi mit felt er det mentale; de økonomiske betingelser for et sundt vækstlag skal baseres på bevidsthed om vækstlagets udvikling og de betingelser, der fremmer sådan en. Denne bevidsthed skal både politikere og kunstnere være i besiddelse af.
Man kan jo sige, at denne opfordring til os kommer på et noget sent tidspunkt, hvor regeringen systematisk har gjort alt for at udgrænse alt, hvad der ikke er målbart og ikke umiddelbart økonomisk rentabelt, fra såvel det kulturelle, det uddannelsesmæssige som det sociale felt. Man sidder som skribent med en bekymring for, om éns indlæg overhovedet vil blive forstået. For den kontekst, det skal forstås i, eksisterer ikke længere. Men altså:
1. Hvordan deltager du i udviklingen af vækstlaget?
Jeg er folkeskolelærer, ba. i filosofi, yogalærer og dramaleder.
Men jeg arbejder i dag som musiklærer for småbørnsområdet (0-9 år) på Fredericia Musikskole og er desuden arrangør af Nakkefestival 8. år. Her står jeg for backstage og bandworkshop.
Derudover underviser jeg voksne udviklingshæmmede i bl.a. musik og bevægelse.
Jeg skriver og komponerer indenfor rytmisk folk og har udviklet metoder til at lade småbørn komponere og skabe musik/dans.
Jeg har været bandcoach for rytmiske bands 15 år.
2. Hvilke idéer har du til initiativer, der kan bedre kvaliteten i de rytmiske vækstlag i Danmark?
Jeg er jo praktiker, så jeg svarer meget konkret.
På Nakkefestivalen arbejder jeg for, at vore bands tager sig selv alvorligt. Vores backstage er et forum for kreativitet og udvikling. Her kan musikerne og vore andre optrædende male, tegne, få massage mm. Vi sørger for friske blomster, the, kaffe, stearinlys osv. og musikerne kan tage bad!
Endvidere er det vores ønske, at bands'ne er der under hele festivalen, så de kan møde andre musikere. Vi har etableret et konkurrencefrit forum for udveksling og fantasi, og vi har ikke nogen distance mellem optrædende og gæster.
Selvfølgelig gør vi det, for at de optrædende skal lave deres livs optræden på Nakke. Men også for at vise, hvordan deres forhold rundt omkring på spillesteder burde være!
Æstetik og kunstnerisk skaben hænger sammen, og så kan det ikke nytte, at man placerer musikere i pedellens redskabsrum uden vinduer med en kasse øl.
Som musiklærer arbejder jeg med musik og krop. Jeg er overbevist om, at jo mere børn bevæger sig, des bedre musik producerer de. Rytmisk musik bor i kroppen! Et faktum, mange synes at glemme. Jeg håber, at rigtig mange af mine elever får et glad og aktivt liv med musik. Jeg lader formen udspringe af indholdet - ikke omvendt. Jeg betragter mit arbejde med børn og handicappede som vækstlagsarbejde, også selv om det er indenfor etablerede rammer. Man definerer jo selv, hvordan man fylder dem ud.
3. Kender du til problemer, der hindrer vækstlagets udvikling?
A) Det er rigtigt, som Theis Madsen skriver, at problemet blandt andet ligger folkeskolens musikundervisning. Den musik, der skrives til skolebørn med henblik på sammenspil, er ofte fortænkt, både i komposition og tekst, og lærerne er for bundne af at skulle lære eleverne noget bestemt på bestemte klassetrin. Musik bliver et rekreativt fag og ikke et kreativt, og det har slet ikke den plads i folkeskolen, det burde have. Musik er et hadefag for mange børn, og det er synd. Men den egentlige årsag tror jeg findes hos
B)de rytmiske konservatorier, som ikke har redskaberne til at udvikle galskab og nytænkning. De har overført de klassiske uddannelselsesteknikker til det rytmiske. Dermed uddanner de
C) musikskolelærere, som står uden redskaber til rytmisk udvikling. Hvem har ikke hørt musikskolebørn dræbe 'Hey Jude', udsat for skolepigekor og marimba? Man skaber altså ikke rytmisk musik ved at påstå, at det er det!
Når vækstlaget skal udvikle sig, er der altså ikke megen hjælp at hente i det etablerede miljø, for her lægger man ofte bånd på udtrykket i stedet for at forstærke og udvikle det. Groft sagt.
D) De store TV-medier er i høj grad med til at ødelægge vækstlagene, fordi de ikke ser det som en opgave at undersøge vækstlag på dets egne præmisser, men i stedet lidt benovet/fnisende laver 'stjerne-for-en-aften'-produktioner, som ødelægger mere, end de gavner. Radioen er også dårlig til at undersøge og udvikle.
E) Der mangler fora, hvor musikere kan udveksle og udvikle musik. Altså ikke net-fora, men fysiske rum, hvor man er sammen og laver noget sammen på tværs af genrer og musikinteresser. Og øvelokaler med seriøs band-coach, som gider at være med i hele processen, og som har redskaberne til at sætte kreativitet igang i stedet for at sige: "Nå, her er nøglen, ring, når I har noget!"
F) Kønsfordelingen. Der er alt for få piger/kvinder i musikverdenen, og dem, der er, er ofte overladt til sang og rasleinstrumenter. Det er i meget høj grad folkeskolens og musikskolens skyld, for de prioriterer de syngende piger med de søde stemmer. Når jeg har en folkeskoleklasse, så suser drengene hen til det elektriske gear og trommerne, og pigerne ta'r mikrofonen. Når jeg så bytter om, bliver drengene sure, og pigerne angste! Det er alt, alt for svært at udvikle sin egen musik som pige, og ligestillingen halter langt bagefter.
G) Forældre er blevet tudet ørerne fulde med, at deres børn skal uddannes tidligt og på rekordtid. Men den tankegang går slet ikke i spænd med kunstnerisk udvikling, som ofte kommer i spring, og i perioder har brug for hvile. Mange forældre tror (håber), at musik er en del af ungdommen, som heldigvis går over, så de unge kan få sig en ordentlig uddannelse.
Den Fri Ungdomsuddannelse var, som Christina skrev, genial til de unge, som ønsker at dygtiggøre sig som musikere i eget tempo. Her kunne forældrene også tro på, at ungerne lavede noget fornuftigt. Der mangler desuden vejledning til bekymrede forældre med kunstnerisk begavede børn, som ikke passer ind i det etablerede musikmiljø. Der fokuseres alt for meget på boglige uddannelser og på de etablerede konservatorieuddannelser. Men man kan godt leve som musiker/underviser i Danmark uden begge dele, og den historie fortælles sjældent.
4. Hvilke værdier og evner synes du skal være bærende for udviklingen af rytmisk musik?
Frihed, lighed, broder/søsterskab! Men det er altså et spørgsmål, som dementerer alle de andre spørgsmål, for det kan kun besvares med lirum-larum. Værdier og evner skal udspringe af proces og produkt - ikke omvendt. Så vent og se, hvilke værdier og evner, der viser sig, når vækstlaget har fået mulighed for at udfolde sig.
5. Hvilke digitale muligheder kan imødeses og udvikles til gavn for vækstlaget?
De unge musikudøvere, der er her i huset, er i alderen 13-18 år. De bruger nettet til at hente teori, noder, tekster, de lytter til musik, laver tekster om, går i øvelokalet, vender tilbage - altså et frit flow mellem net og øvelokale. De har også lagt egen musik ud, uden overhovedet at overveje KODA. De orienterer sig hele tiden, og de ved, hvad der sker. Disse unge, som er vokset op uden nogen som helst form for respekt for det digitale medie, kan ikke styres. Det er umuligt at sige, hvordan de vil arbejde med det om fem år. Desværre, kunne man også sige, for måske skyder de sig selv i foden i det lange løb. Dels afskriver de måske sig selv muligheden for at tjene penge, og dels kan det digitale medies indlysende selvoptagethed være en blokering for det, musikken handler om: Nærvær, kommunikation og kunst.
6. Bør der være grænser for hvordan vækstlaget defineres?
Nu spørges der vel, fordi man vil have et fingerpeg om, hvor pengene skal hen. Derfor:
Et vækstlag er defineret ved at være der, hvor der er grøde. Det kan ikke være det, der vokser op af denne grøde. Så hvis man vil støtte vækstlaget, skal man støtte det, der ikke er endnu. Det betyder, at politikerne må være gode til at rådføre sig med undergrunden, i stedet for at kigge ud i landskabet og støtte det, de kan se. Det, der kan ses, er ofte allerede en reproduktion. Og så er vi jo tilbage til starten: Politikerne kan ikke komme i dialog med noget, de har gjort alt for at ignorere, og som de ikke har sproget til at tale med.
At (re)etablere den dialog er svært. For politikerne skal så være indstillet på at gå ind i den, uden på forhånd at være sikret et udbytte - pr-mæssigt eller på anden måde. Og vækstlagets folk skal tilsvarende lære, hvad de kan bruge politikerne til, og hvad de ikke kan bruge dem til. Begge parter må spørge sig selv, hvad man egetlig forventer af en dialog. Det kunne jo være noget andet end penge.
Politikerne må indstille sig på, at deres mål skal være inddirekte. Målet må ikke være, at Danmarks musikscene om fem år er en rygende, international succes. Der må og skal være andre mål end de umiddelbart økonomisk-rationelle. Ellers har det ingen effekt. Politikerne skal være opmærksomme på, at det typisk er nogle inddirekte gevinster, de har ud af at være i kontakt med kulturens vækstlag, uanset om vi bevæger os indenfor musik, teater eller billedkunst. Grand Prix, Guldpalmer, og Oscars er ikke vækstlagenes mål.
Omvendt må vækstlagene passe på ikke at være for berøringsangste, når interessen er der, selvom tilnærmelsen kan opleves lidt klodset.
En start kunne være, for mit og en del andres skyld, spil noget Dansk rock & punkrock i radioen. spillesteder book for pokker det samme, jeg ved godt det ikke er moderne med rock. det er fordi i ikke tager det!!!
Det kan ikke passe at man ikke kan få jobs i Danmark med mindre man har et hit på the voice????
Tyskland styrer i den grad. ja det er et større land, det er ingen undskyldning.Og kig så lidt ud over Valby bakke....
Musikbranchen er noget Københavneri, der er intet galt med Københavnerne - kun musikbranchen!!!
hvornår har nogen sidst set en A&R mand på et spillested?
Vi vil ha' lige muligheder, ingen særbehandling af nogen genrer el. musikere el. tilhørsforhold ( læs KBH)
Send en kommentar
<< Home