MyMusic.dk Behind The Scenes

Skal internetudbydere standse fildeling?

2008-08-26T10:01:00.004+02:00

I øjeblikket er en arbejdsgruppe under Kulturministeriet i gang med at undersøge mulighederne for at lade internetudbyderne lukke for forbindelsen, i tilfælde af at abonnenter henter eller deler materiale ulovligt , som det er tilfældet i Frankrig, hvor man får lukket sin forbindelse efter tre advarsler.

Arbejdsgruppen har tidligere mødt kritik for ikke at lytte til repræsentanter for forbrugerne ved bl.a. at udelukke IT-Politisk Forening fra gruppens arbejde, og det kan måske forklare de noget hårde tiltag der lægges op til. For nok forstår man den pressede pladebranches ønske om at gardere sig mod fildelingen i det omfang det er muligt at dæmme op, ligesom de kunstnere, hvis værker ikke betales for, kun må være interesseret i at få stoppet ulovlighederne. Spørgsmålet er blot, hvordan man bedst gør det.

1. For det første har internetudbyderne meldt klart ud, at de, som ventet, ikke har den store interesse i som private firmaer at skulle agere internetpoliti for at tjene musikbranchens interesser, ligesom det i øjeblikket heller ikke er politisk entydigt om det overhovedet er lovligt i forhold til gældende EU-lovgivning.

2. Dernæst er det uklart om det overhovedet er muligt rent teknisk - også på længere sigt. Bl.a. står The Pirate Bay klar med et modsvar i form af kryptering. Tiltaget har lidt karakter af skræmmekampagne, og selvom det nok har sin effekt, bør de negative konsekvenser for branchens image tænkes med ind.

3. For det tredje og det er nok det argument, der vejer tungest, kan man nemlig tvivle på om det overhovedet er i pladebranchens interesse at begrænse forbrugernes adfærd, og om ikke målet i stedet burde være at forsøge at tjene penge på den selvsamme adfærd.

Her markerede TDC Play (trods DRM) et skridt i retning, hvor man ud fra forbrugerens synspunkt skaber modeller, der både kan generere indtægter og samtidig stemmer overens med den faktiske forbrugeradfærd, hvorimod nye former for begrænsning ligner det mere eller mindre forfejlede eksperiment med at sælge kopibeskyttede musikfiler.

Pointen er, at en gavmild branche, der omfavner forbrugerne og lytter til deres behov, på papiret burde have bedre muligheder for at komme helskindet ud på den anden side, end en branche, der er restriktiv og ikke forholder sig til hvordan musik reelt anvendes i dag og ikke mindst i fremtiden.

Bloc Party – hvem?

2008-08-25T21:59:00.004+02:00

Da Radiohead sidste år udgav ”In Rainbows” med 10 dages varsel forårsagede det visse problemer hos de anmeldende medier. Den normale procedure med at modtage albummet på forhånd så anmeldelsen er klar til udgivelsesdatoen blev med ét ødelagt, ligesom pointen med at vejlede køberne gik tabt, da albummet kunne rekvireres frit. I ren panik endte det med lidt af et kapløb om at anmelde først.

I sidste uge lavede et lidt mindre, men trods alt ganske stort britisk band, Bloc Party, en Radiohead/NIN ved at annoncere mp3-udgivelsen af deres nye album ”Intimacy” med få dages varsel. Torsdag blev det for fem flade pund frigivet fra bandets hjemmeside.

Status mandag aften er, at flere danske medier har skrevet notitser om albummet og den alternative udgivelsesfacon, men ingen (online-) medier har endnu anmeldt det. Måske et positivt tegn, hvis man er til eftertænksomhed frem for hurtige nyheder – forudsat, at albummet faktisk bliver anmeldt inden for den næste måneds tid.

Samtidig er det dog påfaldende, hvor lidt opmærksomhed, der er i Danmark omkring et så relativt stort nyere navn som Bloc Party. Måske fordi nyhedsværdien ved udgivelseseksperimenter allerede er pistvæk? Har Bloc Party skudt sig selv i foden ved fra én dag til den næste at frigive ny musik, i stedet for at opbygge forventninger over en længere periode, som man traditionelt gør?

Eller er Danmark bare for lille et land til at generere tilstrækkelig interesse via blogs og rene online-mediers virale kræfter sammenlignet med UK og USA? Bloc Party har muligvis luret, at de spiller og udgiver for deres fans mere end en stor bred masse, og derfor kan de med en pris på under 50 kroner faktisk opbygge løbende buzz frem mod cd-udgivelsen samtidig med, at mp3-albummet er lettilgængeligt til en fair pris, der tager brodden af fildelingen.

Mislykket eksperiment eller velvalgt distributionsform?

TDC Play: succes og/eller fiasko?

2008-08-18T21:31:00.008+02:00

Hvordan måler man om Play har været en succes?

De seneste tal fra TDC viser, at der i april og maj sammenlagt blev hentet hele 16 mio. numre fra servicen. Ifølge TDC ”et formidabelt resultat”.

Vær ikke så sikker på det.

TDC betaler de første to år 40-50 mio. kr. til pladebranchen (inklusive Koda og NCB) for licens til at levere gratis musik til deres kunder.

Er det den rette pris?

Det afhænger for kunstnere og branche af måden og mængden TDC Play bruges og hvilke konsekvenser det har for det øvrige digitale og fysiske salg. Og om lignende licenser sælges til andre aktører end TDC, og hvilke konsekvenser det i givet fald får for Play. Et noget kompliceret regnestykke.

Et andet kompliceret regnestykke er TDCs økonomi. Tele-giganten fremlagde i sidste uge et skuffende regnskab før første halvår af 2008, og selskabet betegnes af Børsen som værende ”under meget stort pres”. Antallet af mobil- og bredbåndskunder steg dog en smule, og netop det var jo målet med lanceringen af Play.

Antallet af downloadede tracks er derfor i princippet inderligt ligegyldigt, så længe kunderne vælger TDC frem for andre selskaber – i en grad der minimum dækker 50 mio. kroners-udgiften vel at mærke. På et marked, der allerede er mættet har TDC altså valgt at satse på service frem for pris i forsøget på at flytte andele.

Selvom det endnu er for tidligt at vurdere (tag derfor resten med et gran salt) om Play kan være katalysator for vækst, så tyder noget allerede nu på, at det ikke er tilfældet.

Fordi TDC Play er designet forkert og er forud for sin tid.

Musik kan ikke bruges som lokkemiddel fordi det allerede er gratis. Det tror jeg unge musikforbrugere tænker. Moraliseren skal TDC og musikbranchen næppe prædike over for dem.

Deres forældre kan måske lokkes, men ikke så længe de skal afspille musikken via deres kontor-computer og ikke kan bringe den ind i stuen, ud i bilen og med ned i sommerhuset. Desuden er det vel reelt børnene, der bestemmer i hjemmet, og så er vi lige vidt.

DRM er problemet i forhold til den yngre generation, det digitale computer-bundne format er problemet over for den ældre. Samlet set er pakken uattraktiv. Nettet tilbyder stadig en overlegen service.

Start med et farvel til DRM, og fortsæt med udviklingen af set-top boxe, Squeezeboxes og Sonos-systemer med direkte musik, så tror jeg på, at services a la Play kan flytte markedsandele. Lige nu er det konkurrerende marked desværre det, der er gratis. Det demonstrerer Play.

TDC Play er stadig en god start og vejen frem, men ”et formidabelt resultat” – for hvem, må man spørge?

Jeg tror, de der havde TDC i forvejen glæder sig over at kunne lytte gratis – det afspejler de overbevisende tal. Jeg tror ganske, ganske få vælger at skifte til TDC pga. Play.

Har du overvejet at skifte?

Roskilde-tanker IV: Luk Orange Scene!

2008-07-10T22:48:00.006+02:00

Jeg var overrasket over den relativt store debat, offentliggørelsen af årets program på Roskilde i sin tid affødte. Debatten er selvfølgelig lige så obligatorisk som den er vigtig, men med fare for at lyde bedrevidende, så var det som om, at de fleste bidragsydere havde glemt, at vi lever i en ny musikvirkelighed, hvor stjernenavne er en uddøende race til fordel for diversitet i en stor musikalsk middelklasse. Derfor vil debatten formentlig kun vokse de kommende år, mens en potentiel konsensus om programmet langsom forsvinder i horisonten.

Årets Roskilde Festival bekræftede med små overfyldte telt-scener og en Orange Scene, der ikke kunne holde fast i publikum, at vi nu for alvor mærker konsekvenserne af The Long Tail.

Som vores festival-blogger Peter Bøggild skrev:

”Presset på de små scener er blot en konsekvens af at Orange ikke kan holde på folk... når ikke folk ser hovednavnene, søger de jo alternativer... og så er der pludseligt mange mennesker alle vegne.”

Eller som Ralf Christensen lysår foran resten af pressen skrev i sin leder i Information 8. juli:

”En bred vifte af hovednavnene kunne have spillet 10, 20, 30 år tidligere. Neil Young er 62 år, Judas Priest har huseret siden '70, Slayer siden '81 og Bob Hund og Chemical Brothers toppede i 90'erne. Og hvad pokker lavede Tina Dickow på Orange Scene? Svaret er, at hun og de gamle drenge var der for at samle masserne i forsøget på at skabe de store magiske kollektivoplevelser, som brander festivalen og mejsler den i publikums erindring.”

”… superstjernernes tid er ved at være forbi, og i stedet tegner der sig et billede af en kultur, som ikke længere lader sig styre af multinationale pladeselskabers strategier.”

”Det skal vi være glade for. For det giver diversitet, det giver udsyn og det eliminerer monokulturelle mangelsygdomme. Men det medfører altså også en bevægelse væk fra Dyrskuepladsens største scene og ud på de små scener, foretaget af et mere uforudsigeligt og egensindigt publikum.”

”Så det er tid til nye tanker. Enhver der har været til en fuldt besøgt koncert i Cosmopol-teltet, dvs. med 5.999 andre, ved at de store kollektivoplevelser ikke behøver måles i titusindvis af lykkelige menneskers fremmøde.”

”Roskilde Festivalen har ikke mistet sin relevans, publikum har bare flyttet sig. Det er på tide at indhente dem.”

En løsning kunne være at dele Orange i to mindre scener på størrelse med Arena, booke flere navne i mellemlejet og satse på flere forskellige genrer og derved målgrupper. Det kunne være et fremtidens Roskilde tilpasset den ny virkelighed.

Spørgsmålet er om man ved at klippe Orange Scene over i to eller flere også klipper Roskildes sjæl, eller om man blot går en uundgåelig fremtid i møde og lever op til de krav musikfans efterhånden stiller til alsidighed og genrediversitet.

Roskilde-tanker III: Tak, Mathias Nielsen

2008-07-07T23:24:00.009+02:00

Debatten er i gang på den udmærkede blog Frekvens.dk, og er strengt nødvendig. For hvad skete der egentlig for anmelderne på Roskilde Festival 2008? Lidt hurtig hovedregning viser, at Gaffa (der pudsigt nok sluttede med tre negative anmeldelser) landede omkring et karaktersnit på 4,25 ud af 6 mulige stjerner for godt 40 anmeldelser, mens Soundvenue ramte ca. 4 i snit for samme antal.

Og i stort set alle danske dagblade blev der fulgt trop med lignende høje karakterer, men mere slående var i virkeligheden den enorme enighed om, hvilke koncerter der var helt i top (udover, at det jo så var stort set alle). Selvfølgelig er det en imponerende række navne Roskilde har samlet, men det er jo allerede slået fast med udtagelsen til festivalen...

Er det ikke netop derfor mediernes rolle at diskutere live-optrædenerne i anmeldelserne mere end blot bekræfte, at et stort navn er stort…? Det er i al fald temmelig alarmerende, hvis der efterhånden er så stor enighed om, hvad der er godt, at alle medier synger med i samme kor. I så fald kan vi jo sådan set godt spare nogle stykker af dem væk.

Jeg synes som oftest, at en festivalkoncert er en teaser, der giver én lyst til at løse billet til the real deal, og derfor burde snittet over en bred kam være godt en stjerne lavere. På årets Roskilde virkede det omvendt og som om medierne enten var bange for at forstyrre den velfungerende solskinsfest eller også havde glemt, hvad egne holdninger var. En velspillet koncert behøver jo ikke være en god koncert. Gør det?

Hvorfor fik Burhan G og Santogold ikke et par flade for at spille playback? Hvorfor blev José Gonzales ikke afstraffet for at spille tro kopier af numrene fra sine albums? Hvorfor var der ingen der skrev, at Neil Young og Nick Cave da selvfølgelig skal have tak for indsatsen, men altså ikke er noget den yngre generation skal spilde et minut på? Hvorfor var der ingen der så, at selv LOC krummede tæer over, at både Veto og Kvamm var nødt til at assistere?

At Slayer var ren metal-nostalgi, at Alphabeat var candyfloss uden sukker, at Efterklang er darlings fordi ingen tør råbe ”kejserens nye klæder”, at Lykke Li laver klange - ikke sange, at Raveonettes er 50 år for sent ude, at Veto er form uden indhold, Duffy blot mere nostalgi og The Streets attitude for musikalsk hørehæmmede?

Dermed ikke sagt, det er sandheden, men det ville afgjort gøre dækningen noget mere farverig, at få diskuteret den slags, og måske i bedste fald åbne for nogle perspektiver ved musikken, som man som lytter og læser slet ikke selv havde opdaget. Eneste anmelder fra de stjerneuddelende medier, der løb i den modsatte retning var Mathias Nielsen fra BT, der ”turde” spise Kings of Leon af med to stjerner og ”turde” anfægte den i mine ører allermest diskussionsværdige koncert på Roskilde, da han – må Gud være ham nådig – gav Radiohead 3 stjerner. Tak, Mathias!

Roskilde-tanker II: Tradition eller konservatisme?

2008-07-07T23:20:00.006+02:00

Genkendelsens glæde er stor på Roskilde – måske større end den reelle glæde over Mama Bombasa, Ski-burger og billigt sydeuropæisk markedsskrammel. I hvert fald må man være glad for, at samme konservatisme ikke gør sig gældende i udformningen af musikprogrammet, selvom der nok er dem, der vil mene at også det er tilfældet.

Det er selvfølgelig en klar taktisk manøvre fra Roskilde, at lave festivalen så rar og genkendelig fra år til år – som en god gammel ven, man genforenes med denne ene gang om året og skaber nye minder med, som kan vare et helt år. Stor respekt for det. Men behøver det at være så udpræget?

Det er ubetinget smukt, at hippie-ånden stadig kan skabe en så fredsommelig fest for 100.000 mennesker på så lidt plads. Virkelig. Men måske er Roskildes grønne og røde fundament ved at have nået et punkt, hvor det mere handler om rigtige holdninger for holdningernes skyld end for festivalgængernes.

Den yngre generation kan jo sagtens skille skidt fra kanel når det kommer til kommercialisme, så hvis Roskilde kunne lave en bedre festival ved at hive nogle flere sponsorer ind, så siger jeg helt sikkert go for it! Bedre navne på programmet, bedre bade- og toiletfaciliteter (!), flere og mere varierede muligheder for at købe mad og øl, lavere billetpriser osv.

Kun fantasien sætter grænser for, hvor meget man kunne udvikle Roskilde Festival, hvis der var flere sponsorkroner i kassen. Og eftersom ingen i dag vel alligevel opfatter Roskilde som noget Woodstock, eller tror, at deres favoritband lider overlast ved at spille på en festival, der opnår sit skyhøje niveau via hjælp fra sponsorer, ja, hvorfor så egentlig ikke?

Roskilde-tanker I: Roskilde, din poptøs

2008-07-07T23:13:00.011+02:00

Min måske ikke største, men i hvert fald mest interessante oplevelse på Roskilde, var så afgjort koncerten med den svenske popsild Robyn. Forud for festivalen var jeg ellers blevet drillet med, at jeg glædede mig til at høre hende, og under festivalen blev jeg næsten stenet ud af mediebyen, efter at have fortalt, at jeg også regnede med at høre Burhan G.

Intet er så upopulært som popmusik på Ro(ck)skilde! Troede jeg. Koncerten med Robyn viste noget andet. Et fuldstændig pakket Cosmopol skrålede og dansede løs i en time, så jeg var helt målløs. Det var til at få kuldegysninger over. Helt utroligt. Medierne fulgte da også trop med rosende anmeldelser (lidt som forventet, jf. andet blog-indlæg).

Fire mulige forklaringer (der kan kombineres på kryds og tværs):

1. Blandt moderigtig indie-rock fik Robyn pludselig en credibility hun ellers ikke ville have haft.

2. Publikum havde brug for et uforpligtende pusterum og her blev Robyn ventil for indestængt(e) følelser og energi. Den forbudte fest alle i virkeligheden ville med til.

3. Robyns umiddelbare pop havde den effekt, rock’en på Roskilde burde have. Den gik rent ind uden at skabe behov for et ekstra lag abstraktion til at reflektere over musikkens kvalitet.

4. Ja, well, Robyn styrer!

Uanset hvad, så viste popprinsesse Robyn måske, at Roskilde med fordel kunne indlemme lidt flere kvalitets-popnavne i programmet!

Musikvidenskab søger studerende

2008-06-17T11:15:00.002+02:00

En lille håndsrækning til min gamle hjemmebane:

Den nye gymnaisereform har medført nye - ikke helt logiske - optagelseskrav på visse universitetsstudier. Det betyder, at Musikvidenskab i Århus helt undtagelsesvis har en del ledige pladser forud for studiestart i september.

Derfor afholder Musikvidenskab en ekstraordinær optagelsesprøve i uge 33 for alle interesserede. Læs mere om uddannelsen her og læs om, hvordan man kommer til optagelsesprøven i uge 33 her.

Vi er alle i samme båd, men er vi alle også i samme band?

2008-06-09T13:15:00.005+02:00

Spot 2008 er netop overstået, og med det endnu en glædelig oplevelse af, hvor mange virkelig gode bands Danmark egentlig har for tiden. Det er måske ikke alt sammen international klasse, som kan få den store Rolling Stones-journalist David Fricke til at marinere i sine trompetbukser (og hvor indflydelsesrig er den mand egentlig overhovedet på den store skala?), men mindre kan vel også gøre det. Nej i 2008 er det ikke længere et spørgsmål om Danmark har talenter nok til en såkaldt talentfestival, det er mere et spørgsmål om, hvorvidt det ikke er lidt besynderligt at alle talenterne synes at spille i mindst 10 bands hver.

Engang var det sådan, at ens band var ens hjerteblod. Det var her al energien blev lagt, herudfra drømmene opstod og for dette ville man sælge sin mor (lige indtil bandet gik i oplysning og man startede et nyt selvfølgelig). I år havde jeg flere gange oplevelsen af at spørge til et band og så få et svar tilbage alá ”det er superfedt, det består nemlig af en Figurine, en halv I Got You On Tape og to Diefenbacher”. Jeg så fire koncerter med fire forskellige bands hvor den samme cellist havde sneget sig med i alle konstellationer, og det var bare hvad jeg så. Hvem ved hvor mange andre bands vedkommende var med i!? Det minder mere om den gode gamle ”kast en masse lort op på væggen og se hvad der bliver hængende”, end et erklæret mål med et enkelt projekt som betyder alverden.

Selvfølgelig er det et meget godt trick i forhold til indkvartering, at man kan nøjes med 50 sovepladser fremfor 500, men allligevel virker det absurd med alle de talentprædikater, når der så åbenbart alligevel ikke er flere talenter end at de alle er nødt til at spille så mange koncerter for at få scenerne til at blive fyldt op. Dette er ikke et forsøg på at sige ”et band til hver og det er det, tak!”, den slags restriktioner ville være ligegyldige og sikkert også betyde at en masse fantastisk musik aldrig ville komme i nærheden af øregangene, men er det virkelig sådan i dag, at det at spille i band er så flygtigt, at man er ligeglad med hvordan man slå i gennem, bare man slår i gennem på en eller anden måde? Er det lige meget om det er Are We Brothers eller The Gypsies? Eller er det bare sådan i dag, at musikerne har så uendeligt meget på hjerte, at det simpelthen bare ikke kan være i et enkelt band?

Jeg samlede engang på tegneserier, men stoppede da der kom så mange cross-overs (forskellige tegneseriefigurers gæsteoptrædender i andre blade), at jeg var nødt til at købe en fældet regnskov hver måned. Jeg har det lidt på samme måde med musik. Jeg vil vide hvori hjerteblodet ligger for hver enkelt, og så lægge mit fokus der. Det lan jo ikke passe at hele Danmarks talentscene er en stor omgang Travelling Wilburies!?

Lige en sidste ting. Jeg så Wong Boys på Spot 2008, det er SUPER fedt! Det består af én Frank Ziyanak (eller hvordan man nu staver det) og én Lillebror Kvamm. De to må for min skyld gerne spille i 30 bands hver.

4, 5 eller 6 stjerner?

2008-06-04T21:38:00.005+02:00

Jeg synes det er enormt spændende at følge med i, hvilke albummer de forskellige dagblade anmelder, for efter, den digitale bølge mangedoblede antallet af relevante danske og udenlandske udgivelser, er det vel nærmest kun Gaffa, der hænger i for at dække det hele. De andre må vælge.

Da jeg den anden dag så, at Politiken havde anmeldt det nye album med Nice Little Penguins (i øvrigt under en lidt overraskende overskrift..) til ét sølle hjerte tænkte jeg: "hvorfor pokker anmelder de det lort, alle kan jo regne ud, at det er dårligt?".

Ja, for hver dårlig plade der anmeldes er der mindst fem gode, der bliver overset. Så hvorfor ikke nøjes med at anmelde det gode?

Udover at man selvfølgelig ikke altid ved på forhånd, hvad der er godt og skidt, vil den løsning resultere i, at vi kun vil se anmeldelser til 4+ stjerner. Men vil det betyde, at kvalitetsmusik uden "den dårlige" modpol på længere sigt bliver umuligt at vurdere ? At 4 stjerner bliver lig med 1 stjerne, hvorfor vi får en skala på bare tre trin? Eller hvad er konsekvensen?

Teknisk set, er der vel sket det, at hvor pladeselskaberne tidligere var kommercielle gatekeepere, der næsten automatisk fik deres produkter vurderet af kulturelle smagsdommere som dannede et konstruktivt modstykke til kommercialismen, så er medierne i dag de suveræne bestemmere i forhold til, hvad der skal vurderes - udover en masse blogger og brugere selvfølgelig.

På MyMusic.dk kæmper vi med problemet hver eneste dag. Alle udgivelser bliver lyttet igennem, men da vi kun har en begrænset anmelderskare er det ganske svært at fravælge noget godt for noget man umiddelbart opfatter som mindre godt. Bør man i det hele taget gøre det? Er det ikke fortjent, at de dygtigste bliver fremhævet?

I de kommende år vil mængden af relevante bands stige endnu mere og det her ligner begyndelsen på en identitetskrise for kulturredaktionerne. Med mindre det blot er sundt, at de kære redaktioner nu selv skal ud og lede efter guldet? Også selvom det betyder, at kultursektionerne bliver helt fri for snavs og journalisterne forvandles til en samling Midas'er.

Måske valgte Politiken at anmelde Nice Little Penguins fordi albummet er håbløst.

Brugte mp3-filer sælges

2008-06-04T21:22:00.005+02:00

Forleden læste jeg et ganske interessant hypotetisk spørgsmål på en anden musik-blog:

Hvis du køber nogle DRM-fri mp3'ere hos fx iTunes, finder ud af, at du ikke kan lide musikken, og vil sælge det videre til nogen, som kan, hvad er den musik så værd?!

Det samme? Mindre? Ingenting?

Jeg ved kun, at jo mere jeg tænker over det, jo flere nye spørgsmål dukker der op i mit hoved. Følg debatten her.

Min Music(2.0)-helt!

2008-05-15T16:39:00.006+02:00

Den ene halvdel af Steely Dan, 58-årige Walter Becker, er nok bedst kendt blandt de mere ekstreme lydnørder og jazzpop-aficionados. Jeg bliver så også betragtet som en 58-årig på kontoret. Nå, Hr. Becker har et soloalbum på trapperne, og selvom Steely Dans debut fra '72 kun udkom på vinyl i sin tid, behøver man jo ikke ligge på den lade side i 2008.

Igår fik jeg som fan en mail med tilbud om at forudbestille det nye album, ”Circus Money”, i følgende tre DRM-fri mp3-formater og til følgende priser:

Cd - $13.99
MP3 (Download) - $9.99
FLAC-Lossless (Download) - $13.99

Hører man kun musik på sin iPod køber man den billige udgave til under 50 kroner, ellers vælger man en af de to andre. Ved at forudbestille, får man albummet en uge før det officielt udkommer, og så snart man har bestilt, et enkelt nummer fra albummet til umiddelbar download.

Det her er hverken genialt eller løsningen på, hvordan fremtidens model for salg af musik skal se ud. Det er nutidigt, funktionelt og forbrugervenligt - til en fair pris. Og da Walter Becker næppe skal næppe ud at skaffe nye fans, er han sikkert godt tilfreds med at sælge albummet direkte og score hovedparten af de penge, der kommer ind.

Det betyder ikke, at Becker ikke fortjener flere fans - bestil albummet her.

Metaltemaet skudt i gang

2008-05-02T19:14:00.003+02:00

Så blev det maj måned, og vi har sat gang i vores lille tema, som vi håber I vil tage godt imod.
Ved du ikke hvad jeg snakker om så kig her: http://www.mymusic.dk/page.asp?2945.

For at komme lidt i stemning, tog jeg efter et par bajere i Fælledparken i går på Lades Kælder for at høre danske Lack samt to amerikanske bands. De gange jeg har oplevet Lack live tidligere på Krudttønden og Roskilde Festival, har de leveret varen med deres ekspressive post-hardcore. På deres nyeste album har de dog bevæget stilen mere i retning af en form for progressiv, hård rock 'n' roll, men det fungerer faktisk udmærket - også live.

I morgen aften står den på finale i Emergenza Festivalen. Desværre er der ikke så mange "tunge" navne med, men det bliver spændende at se hvad Diamond Drive kan stille op, med en splinterny og velfungerende demo i ryggen. Reportage fra finalen følger snart.

I er meget velkomne til at komme med forslag til, hvilke emner vi skal tage op i forbindelse med temaet, og så vil vi prøve at se, hvad vi kan gøre. På livesiden har jeg i hvert fald tænkt mig at dække et par koncerter i løbet af måneden, og et passende spørgsmål i den forbindelse, der måske kan starte en debat op herinde, er, om de danske spillesteder gør nok for upcoming metalbands?

Hej Matematik på TV2

2008-04-22T13:21:00.003+02:00

I går havde TV2s Go’ Aften Danmark besøg af Hej Matematik, der udover at fortælle om deres nye TV-kanal også snakkede om videokonkurrencen på MyMusic.dk. Det korte indslag så bl.a. duoen besøge vinder Simon Fensholm for at aflevere konkurrencepræmien til ham.

Se indslaget på Sputnik, enten ved at følge det direkte link (der teoretisk set burde virke) eller ved at drible ind på Sputnik.dk, vælge Go’ aften DK under "programmer" og tune ind på mandag den 21/4.

Se legatvideo med Didium

2008-04-06T15:11:00.006+02:00

De kære legatvindere fra Didium & the Black Bonnie Picture var så flinke at medbringe en kameramand til legatuddelingen på MyMusic-kontoret i tirsdags. Det betyder, at du kan høre Mads Just-Olesen afsløre MyMusics forhold til "kæmpe-checks, pokaler og masser af champagne", se undertegnede som blomsterpige... eller måske bare spole frem og høre Didium spille det første af fire fine numre, nemlig "Crushed".

Rock on!

2008-03-10T16:00:00.002+01:00

Rock on! Det er ikke kun en konstatering, men også en opfordring til alle upcoming bands om at komme ud af øvelokalerne og op på landets scener.

Endnu engang afholdes i 2008 "Rock On Contest" for bands i alle genrer; en konkurrence der har til formål at give upcoming bands mulighed for at prøve kræfter med de danske spillesteder og måske endda gå fra åstedet med præmier fra konkurrencens sponsorer.

Der er netop åbnet for tilmeldinger til "Rock On Contest" og hvis jeres band endnu ikke har en repræsentabel demo liggende, så kan I godt nå det endnu - der er nemlig først tilmeldingsfrist den 1. juni.

Læs mere om konkurrencen her eller hop direkte til tilmeldingen!

Rettighedsalliancens hovedpine

2008-03-03T22:44:00.016+01:00

Rettighedsalliancen repræsenterer stort set alle aktører inden for dansk musikliv, og har i bund og grund som formål at sikre, at musikere bliver betalt for den musik de skaber. Respekt for det. Men selv de bedste intentioner sikrer ikke altid den bedste fremgangsmåde. Hermed fem punkter som oplæg til debat om den nuværende kampagne:

1. Er det fair at sammenligne tyveri af en fysisk genstand med kopiering af en digital? En digital kopi skaber i princippet noget mere, mens fysisk tyveri flytter noget fra én person til en anden. En kopi er jo bl.a. også med til at udbrede kendskabet til det kopierede i en tid, hvor ikke så få kæmper om opmærksomheden. Loven gør nogle digitale kopier til tyveri, ja. Men er den eksisterende lovgivning nødvendigvis, hvad der er bedst for musikerne?

2. På Rettighedsalliancens hjemmeside står der:

”Vi prøver at undgå de løftede pegefingre, og i stedet appellere til almindelig sund fornuft: Kommer der ikke penge ind i den ene ende af fødekæden, kommer der heller ikke ny, original kunst ud af den anden. For så enkelt er det faktisk.”

Ny, original kunst har vist aldrig været afhængig af penge, men derudover er der næppe uenighed om, at kunstnere skal godtgøres for deres arbejde. Spørgsmålet er bare om ikke de penge, der kommer ind i den ene ende af fødekæden, kan komme fra andre steder end betaling for kopier. Rettighedsalliancen giver selv en del af svaret:

3. ”For at gøre det muligt for kunstnere og producenter at frembringe ny kunst, er publikum nødt til at betale for den i stedet for at kopiere den.”

Her er det reelle problem med kampagnen: Hvorfor er det, at der ifølge Rettighedsalliancen skal være en modsætning mellem betaling og kopiering? Kunne kan ikke i stedet udnytte fildeling, så brugerne betaler for at få lov til at kopiere? (Eller betaler for noget andet, fx koncertbilletter). Mobiltelefoner, computere og Mp3-afspillere er trods alt velfungerende kopimaskiner, og dem kommer der næppe færre af.

4. Jeg fandt filmen på YouTube, for man kan nemlig ikke embedde filmen fra Rettighedsalliancens hjemmeside. Det ville ellers få budskabet ud til mange flere, skulle man mene, og være et godt eksempel på, at nogle medier faktisk er ok at kopiere under de rette omstændigheder. Ligesom de 41.000 numre på MyMusic.dk. "Kopier til vennerne" behøver ikke være lig økonomisk tyveri.

5. Historien viser, at teknologi som regel altid vinder, og at fastholdelse af ældre systemer sjældent fører noget godt med sig. Derfor burde Rettighedsalliancen måske i højere grad indgå i en dialog, og finde ud af, hvordan man plejer interesserne for både musikere og musikkøberne. Uden de sidste er der nemlig ikke megen grund til at forsvare de første.

Dag 3: Goodiepal, et gulv af lava og tak for nu Oslo

2008-02-24T11:07:00.005+01:00

I går var sidste dag med seminarer og musik til by:Larm. Vi fik lidt nye vinkler på branchen og lidt mere musik fra de nordiske lande.

Og endelig fandt vi Oslos sjæl. 400 meter i den modsatte retning end vi havde gået de andre dage. Minder lidt om en blanding af Paris, de nye business-kvarterer i Berlin og havnen i Lissabon. Jeg skylder en lille undskyldning til byen, men er nu stadig ikke imponeret...

Goodiepal (Færøyene)
Underviser på musikkonservatoriet, yderst begavet og en smule underlig. En meget meget speciel oplevelse. (video)

The Floor Is Made Of Lava (Danmark)
En lidt underlig samling folk med meget energi men også lidt for meget suppe, steg og is mellem numrene. "Hittet" er godt, men det er svært at høre, hvornår det bliver spillet, det hele lyder jo ens - jeg får nok efter 2-3 numre. Not your perfect rock band.

Binärpilot (Norge)
En godt gang norsk elektrodance, der til tider kunne minde om vores egen Crix.

Slagsmålsklubben (Sverige)
Klart federe sidst, hvor det var et større sted med langt flere mennesker. Spillede vildt højt.

Vi vender næsten hjem omkring kl. 15.

by:Larm: 2. dag med Slagsmålsklubben

2008-02-23T11:58:00.005+01:00

De har nogle fede venues i Oslo, det må vi give dem. Visse steder minder det helt om fantastiske Berlin. Aftenen gav os følgende oplevelser:

Lykke Li (Sverige)
Vi startede på 11. etage med terrasse og view over hele byen - New York kunne man nemt tænke. Stedet passede perfekt til Lykke Li, der bestemt viste potentiale og ikke mindst specielle dansetrin, der før koncerten blev beskrevet som "mågen" af de herrer Mads og Rasmus, som stiftede bekendskab med hende til Eurosonic.

As in Rebekkamaria (Danmark)
Stort sted med mange mennesker og god stemning. Musikken holder live og hun synger sku godt - jeg nåede desværre kun at se afslutningen.

Veto (Danmark)
Jeg har efterhånden set dem et nogle gange. Altid godt, men det her var klart den bedste koncert både fra dem og til by:Larm i år. Tight, super lyd og Troels i en uvant, men meget klædelig løssluppen stemning - underligt, der ikke var flere mennesker.

Slagsmålsklubben (Sverige)
Fedt navn. 6 svenske club kids der formentlig stadig går i folkskola', men i den grad forstår at fyre en hård gang C64-tech-house-halløj af foran 700-800 glade hoveder - smukt. Spændende hvordan det spænder af når de i aften skal op på 11. sal og udelukkende spille for branchefolk. Kan ende i noget af et antiklimaks eller blive årets vildeste branche-rave. (Video)

Flere seminaret og koncerter med navne vi ikke kender - nu må vi have set nok af det danske, det kan vi jo altid se. Redaktøren er enig.

På jagt efter Oslos sjæl

2008-02-22T16:23:00.004+01:00

Efter et par spændende seminarer, et godt møde med Justin fra bl.a. The Hype Machine (fedt site) og en tur på burger king (82 kr. for en menu!) gik vi på jagt efter Oslos manglende sjæl.

Turen gik de 400 meter mod Operaen, som i den grad giver Mærsks monster baghjul. Problemet er bare at det virker som om, at Oslo som by har sparet alle sine penge sammen de sidste 10 år og så fyret det hele af på Operaen.

Vi fandt ikke sjælen og er nu vendt tilbage til hotellet og nettet - det ved man hvad er.

På programmet i aften står bl.a. As In RebekkaMaria, der efter sigende gav en rigtig god koncert i går (de fleste bands spiller 2-3 jobs - god idé), og Lykke Li fra Sverige, der skal forsøge at leve op til hypen.

Billedet er taget af Mads (undertegnede th. og Rasmus "emo" Ardahl tv.) - vi tager en fotograf med næste år.

Mikroanmeldelser fra 1. aften i Oslo

2008-02-22T08:59:00.005+01:00

Vi havde alt i alt en god førstedag i Oslo. Byen imponerer ikke, jeg troede de var pisse olie-rige, men her er ret trist og alt, hvad vi har set indtil nu, minder mest om området lige omking hovedbanen i København (Tivoli ikke medregnet).

Vi fik holdt et par gode møder og set tre koncerter, som her får et par mikroanmeldelser med på vejen:

Boys in a Band (Faroe Islands)
Superenergiske færinger med visse rigtig fede elementer. En god start, men en smule trivielt i længden (men det bliver mange koncerter sku, hvis ikke man kender musikken i forvejen). (ikke med på videoen)

The Fashion (Denmark)
Lagde ud med rigtig dårlig lyd, men lydmanden (vist nok deres egen) fik heldigvis styr på det, så det pænt pakkede spillested kunne nyde musikken. Fedt lys, god musik og fint show, som sædvanligt.

Casiokids (Norway)
Legende og meget "happy" musik kombineret med live dukketeater i form af skyggespil på en skærm. Til tider sørgeligt og til tider meget dansabelt. En undtagelse, der bekræfter reglen om kedelige førstegangsoplevelser, for det blev faktisk aldrig rigtig kedeligt.

Dagen i dag står på seminarer og i aften, flere koncerter...

Ankommet til by:Larm i Oslo

2008-02-21T12:11:00.006+01:00

Så er vi lige kommet til Oslo, hvor der i de kommende 3-4 dage er by:Larm, som vi selvfølgelig dækker.

3 generationer af iPods er medbragt (læg mærke til at Rasmus på sin "ældre" model hører "Ude af sync" med CV Jørgensen...). Vi har fået hotelværelse med gratis net og storbyudsigt, så alt er godt.

Frokost med Henrik Böwadt, som bl.a. er Lily Electrics manager, og nyligt udnævnt ansvarlig for Nokia's musikbutik i Danmark, is coming up. Mere senere.

De 100 bedste albums gennem tiden

2008-02-14T23:09:00.002+01:00

Alle Større musikmagasiner giver ind imellem deres bud på, hvilke albums de mener er de bedste gennem tiden. Listerne er ofte præget af kommercielle succesfulde udgivelser og albums, der i al almindelighed har klassikerstatus. Rolling Stones' liste har fx forventeligt nok Beatles, Beach Boys, Bob Dylan, The Clash osv. helt i toppen. NME byder heller ikke på de store overraskelser, på trods af deres farvede syn på Stone Roses. Acclaimed Music spænder en smule bredere, men det er igen primært de gamle rockkoryfæer, der indtager de høje pladser.

Det kan måske være interessant for nogen at se en liste, der afviger en smule fra traditionen. Danmarks vel største debatside for alternativ musik lavede måneder siden en top 100 over de bedste albums nogensinde udgivet. Der er indgivet stemmer fra i alt 75 brugere, hvoraf alle har haft 50 stemmer med forskellig vægt på stemmerne altefter hvor højt de forskellige albums var rangeret. Listen kan ses sammen med den efterfølgende diskussion her. De enkelte brugeres lister kan findes her, mens den meget omfattende diskussion omkring dem kan findes her.

Ledige øvelokaler med baggear

2008-02-12T11:18:00.000+01:00

Lige en god nyhed til de københavnske bands, der udover at kæmpe om opmærksomhed og publikum også må kæmpe om øvelokaler...

Den 1. marts slår Musikforeningen Vesterbro nemlig dørene op for to splinternye baggearslokaler i hjertet af København. Jeg har set dem - de er pæne, med fint tapet og det hele. Lokalerne er desuden udstyret med top-professionelt udstyr bestående af to guitarforstærkere (bl.a. en Fender Hot Rod De Ville), Ampeg bastop og -kabinet, trommesæt og sanganlæg.

Det koster 250 kr. pr. bandmedlem pr. måned, og så er man som band sikret minimum 2 ugentlige øvetider i Kbhs måske mest centralt placerede øvelokaleforening - MUVE har til huse i den Brune Kødby på Vesterbro få minutters gang fra Københavns hovedbanegård.

Kontakt foreningskonsulenten Jakob Bechgaard på tlf.: 3025 2223 eller på post@muve.dk for mere information og tilmelding.

Først til mølle. Ready, set, go!

MyMusic.dk - i USA

2008-02-05T09:30:00.000+01:00

Nogen har måske bemærket, at bloggen har ligget en anelse stille på det sidste. Det er ikke mange hverken sure opstød eller kærtegn, der er blevet lagt op den sidste måneds tid. Det er skam ikke fordi vi har ligget på den lade side eller simpelthen ikke synes vi har noget på hjerte (vi synes stadigvæk at DRM-fremmende musiktjenester gør musikbrugerne en bjørnetjeneste, at Amy Winehouse er sluppet for nemt afsted med at tyvstjæle "Ain't No Mountain High Enough", og at det er noget så opløftende at KODA har taget teten i det seje træk mod at bløde op for copyright-regler og -muligheder!).

Vi har i forbindelse med Sennheiser-projektet sennheiserbluezone.dk været i USA for at præsentere vores kunnen for Sennheiser Nordics oversøiske kolleger.

Se selv:

Prøv spillet, brug Den Blå Box og lad os høre hvad I synes!

// Mads

Melodi Grand Prix?!

2008-01-21T17:20:00.001+01:00

Nogen der så Melodi Grand Prix? Så svar mig på, hvad pokker det er musikken i MGP afspejler! Hvorfor lyder musikken ikke som noget som helst andet vi kender og lytter på til hverdag? Vi har i forvejen en popularitetskonkurrence, der hedder hitlisten.nu. Det var den legendariske Chief 1 (som han blev omtalt) åbenbart den eneste, der havde fattet ved at klæde en flok færøske fårehyrder ud i komplet emo-outfit, hoppe med på Boogie-bølgen og satse på, at en masse deprimerede teenagere så med. Det virkede. Men bortset fra det lød MGP jo ikke som hitlisten, men endnu engang ad helvede til og bestemt ikke som noget andet. Jeg forstår det ikke...

Musik og fodbold

2008-01-21T17:17:00.000+01:00

En bruger på MyMusic.dk gjorde mig opmærksom på denne artikel, hvor EMIs nye chef foreslår at musikere ligesom fodboldhold bør lade sig sponsorere af firmaer. ”Dumsmarte forrentningsmand”, tænkte jeg med det samme. Men hvorfor egentlig? På samme måde som vi fascineres af Ronaldo, Robinho og Kaka på grund af deres evner inden for fodbold, fascineres vi også af Springsteens, U2s og Arcade Fires musikalske evner. Uanfægtet alle seks mere eller mindre er i samme økonomiske situation – og i princippet burde have mistet enhver form for autenticitet. Fodbold har en økonomisk værdi fordi folk er interesserede i det. Folk er interesserede fordi det underholder, fascinerer og binder mennesker sammen. Lyder det bekendt?

Ja, rockmusikken var i sin reneste inkarnation defineret som værende mod det etablerede. Som antikommerciel. Men den tid er jo forbi. Og vi kender alle godt spillereglerne i dag. Hvorfor er det ok at levere musik til reklamer, men ikke reklamere under en koncert? Forsøger vi ikke blot at narre os selv, hvilket Guy Hands fra EMI for længst har set? Og er det ikke kombinationen af stjernedrømme og musikken som nødvendigt selvrealiserende projekt, der driver værket, og altid har gjort det? Som med fodboldspillerens leg med bolden, og medfølgende drøm om at drive det så vidt som muligt. At kunne leve af sin hobby! Ronaldinho ville jo også stadig spille bold, selv om han ikke tjente en øre på det. Klubfølelse er afløst af ussel mammon, ja, og Champions League har aldrig været bedre. Banduniform med sponsornavn på maven. Nu!

Pop, Modern og Metal

2008-01-15T11:59:00.001+01:00

Et butiksvindue hos en hollandsk version af TP i den mellemstore by Groningen fik mig til at indse, hvor fuldstændig intetsigende og hvor fuldstændig altafgørende genrebetegnelser er. For vores forståelse af musik og vores selvforståelse.

Tjek butikkens tavle over de vigtigste udgivelser i 2007, selvfølgelig inddelt i de tre væsentligste hovedgenrer, Pop, Modern og Metal. Det er næsten helt filosofisk, den måde ens verdensbillede med et trylleslag kan ændres.

PS. Læg mærke til Raveonettes under Modern samt Volbeat på metallisten og ikke mindst det i Danmark total oversete, men fremragende powerpopband Fountains Of Wayne på pop-listen.

Pladebranchen, ikke musikbranchen

2008-01-14T15:45:00.000+01:00

Min morgen startede på TV2, hvor Go' morgen Danmark tog favntag med krisen i pladebranchen. Det var ikke uinteressant. Især ikke efter Morten Resen indledende oplæg, der opsummerede hvordan: "2007 vil blive husket som endnu et kriseår for musikbranchen", herefter nævnelse af Prince og Radiohead og til sidst trumfen: "vil der overhovedet være noget tilbage at lytte på om få år?" Så var banen ligesom kridtet op med vanlig dommedagsretorik og fejlagtig sidestilling af plade- og musikbranche.

De inviterede gæster var Erik Jensen fra Politiken, Jesper Bay fra IFPI og musiker og producer Kenneth Bager. Måske ikke just de stærkeste repræsentanter for den nye generation af branchen, og Morten Resen forsøgte da også fra start at ramme den nostalgiske tone ved at lade først Bay og dernæst Bager beskrive, hvad det var for en branche de startede i tilbage i 80’erne. Dengang alt var godt, kunne man næsen høre ham tænke.

Til alt held spillede de to ikke med. Jesper Bay, der i 80’erne var ansat hos det Gnags-startede selskab Genlyd Grammofon lagde ud med at korrigere Resen ved at understrege, at der heller ikke dengang blev solgt specielt mange plader, det kom først senere, og at det jo altså går op og ned i de fleste brancher, hvorfor det underforstået ikke er en lov, at der skal sælges mange albummer. Sådan. Dernæst kunne Kenneth Bager fortælle, at da han startede i branchen var folk: ”enormt selvfede på de store selskaber”. Så var den rosenrøde fortid ligesom dækket ind.

Resten af indslaget var ganske oplysende med en Erik Jensen, der i hvert fald delvist lød som om, han nu også har opdaget fordelene ved demokratiseringen af musikken. Forskellen i forbrugsvaner fra cd-salg til digitalt single-salg kom de fire desværre ikke ind på i det korte indslag, men til gengæld fik Jesper Bay chancen for at kommentere på den kommende abonnementsordning, men valgte dog at gemme detaljerne lidt endnu.

Og således sluttede et fint lille oplysende indslag, som jeg i bedste vagthundestil ellers var forberedt på at massakrere, med Morten Resens erklæring om, at: "pladebranchen altså ikke er død". Så fik han i hvert fald lært forskellen på pladebranchen og musikbranchen. Der er håb for resten af dagspressen.

Find morgenens indslag her.

Album vs. Single

2007-12-11T22:27:00.000+01:00

Hver fredag bliver Danmarks officielle hitliste offentliggjort på hitlisten.nu. Det kan være ganske interessant læsning - specielt inden julesalget for alvor får sat sit klistrede fingeraftryk på listens udformning. Én tendens bliver for alvor bekræftet i øjeblikket: den ældre generation køber cd’er – den yngre digitale enkelt-tracks. Se blot her:

Top 10 over de mest solgte albummer i Danmark lige nu: (album-titler udeladt)

1. Kim Larsen
2. TV2
3. Paul Potts
4. De Nattergale
5. Lis Sørensen
6. High School Musical
7. Celine Dion
8. Andrea Bocelli
9. Whitney Houston
10. Eagles

Trækker man “High School Musical” fra, er de yngste kunstnere på top 10, Paul Potts på 37 og Celine Dion på 39 år. Julen sætter nok sit præg, men bladrer man nogle uger tilbage er billedet stort set det samme med bl.a. Anne Linnet, Big Fat Snake og Bruce Springsteen på toppen.

I ”gamle dage” kunne man så forestille sig, at album top 10 logisk nok også ville være stærkt repræsenteret på single-listen, men sådan er billedet ingenlunde med følgende top 10 over de mest solgte enkelt-tracks i Danmark pt. (single-titler udeladt):

1. Nephew feat. L.O.C.
2. Timbaland
3. Alex feat. Nik & Jay
4. Leona Lewis
5. Natasja
6. Rihanna
7. Private
8. Britney Spears
9. Lizzie
10. Suspekt

Ældste mand, Timbaland på 36 år, er altså yngre end den yngste i album-kategorien. Tydeligere kan en generationskløft næppe udtrykkes. Cd-salget står for godt 90 % af musiksalget i Danmark og antager man, at der er en sammenhæng mellem alderen på kunstner og forbruger, er en hurtig konklusion, at det er den ældre generation, der holder cd’en i live - og muligvis albumformatet. En tendens eksempelvis Private synes at bekræfte. Det hypede band er end ikke at finde på album top 40 trods monsterhittet ”My Secret Lover” – eller måske rettere derfor.

En alternativ konklusion kan dog være, at de danske kunstnere enten ikke er dygtige nok til at få den brede befolknings opmærksomhed, eller at dansken bare generelt ikke er modtagelige nok for ny musik – dansk eller udenlandsk. Spejder man til England eller USA er andelen af unge nye kunstnere i toppen i hvert fald markant større. Den opfattelse, at Danmark ikke i samme grad støtter nye orkestre over en bred front, blev også pointeret af Thobay K fra The Floor Is Made Of Lava i et nyligt interview med MyMusic. Han savner et reelt generationsskifte, og kan muligvis have ret i, at ”…vi er lidt tunge i røven til at modtage ny lyd”.

Musik i teatret? Ja tak!

2007-11-30T10:00:00.000+01:00

Efter godt to uger er kampen om at skrive titelnummeret til Mungo Parks ’Othello’ for alvor sat ind. Der er uploadet over 80 numre, og med små to uger til afgørelsen bliver det langt fra en nem proces dommerpanelet går i møde. Ud over mængden af numre er også de musikalske genrer bredt repræsenteret.
Nanna Clausen fra Fake Diamond Records, Mungo Parks direktør Martin Lyngbo og forestillingens instruktør Mikkel Flyvholm står for udvælgelsen af det vindende nummer og dermed også for beslutningen om hvilken genre de ønsker, skal repræsentere forårets forestilling.

Hvis MyMusic.dk og Mungo Parks samarbejde er gået din næse forbi, er det vist fordi du har lukket ører, øjne og internet helt og aldeles ned, for både Mungo Park og MyMusic.dk har sørget for at få budskabet ud vidt og bredt. Senest medvirkede Frej Elbæk fra Mungo Park og Rasmus Ardahl fra MyMusic.dk i TV2s formiddagsprogram Brunch.

Hvis du endnu ikke har fået skrevet et nummer til forestillingen, så fat mod, for der er stadig tid. Deadline for upload af numre er fredag d. 7. december – husk at der kan max. uploades 3 numre pr. band/kunstner. Læs mere om projektet her, og glæd dig til afgørelsen d. 11. december, som vi naturligvis følger op på, både her på bloggen og på sitet.

Lyrisk coaching

2007-11-28T11:28:00.000+01:00

Bandakademiet i Roskilde kan andet og mere end at tage en udvalgt samling bands under deres vinger og gøre bedre til, well, at være band. Bandakademiet introducerer nu nemlig workshops, der er åbne for andre end akademiets tilmeldte bands, og øser altså ud af den ekspertise deres tilknyttede undervisere har. Det første udadvendte forløb er en lyrisk workshop, der under titlen "Make a good song better & the bad one excellent!" vil give interesserede bands og sangskrivere værktøjer til at hive det sidste ud af det eksisterende materiale, eller simpelthen kickstarte den lyriske side af det kommende materiale.

Workshoppen ledes af den amerikanske rock poet, Neill C. Furio, der har skrevet sange til og med Marie Frank, Lars H.U.G., Boatman Love og mange flere. Og så er det ganske gratis at blive klogere på sin egen kunst!

Forløbet foregår i Roskilde-spillestedet Gimle den 10.-13. december, og eneste krav for at deltage er, at bandet skriver originalt materiale og har mindst et år på bagen.

Der er mere info og tilmelding hos Marianne Fruergaard på mariannef@roskilde.dk.

Czech det ud!

Musik i valgkampen 4 - doping i musikken

2007-11-09T12:38:00.000+01:00

Som vi kunne skrive igår, var idrætten ikke en del af Mogens Jensen's kulturpolitik, da han præsenterede Socialdemokratiets program for et løft af 7 bærende kulturområder. Det er underforstået, at man ikke piller ved sporten - det er der bare ikke stemmer i. Men sporten kan inspirere på tværs af de andre kulturdiscipliner. Hvad siger i til forslaget fra socialdemokratiets Mads Reinholdt fra Rudersdals Kommunes valgkreds:

"Bliver en sportsudøver taget i doping eller er der blot mistanke om doping, føre det straks til karantæne og måske senere til udelukkelse. Men brug af forbudte stoffer er ikke kun noget man kender til indenfor sportens verden. Brug af forbudte stoffer er også kendt indenfor musikkens verden. De officielle historier om musikeres misbrug af stoffer kender vi. Senest sangerinden Amy Winehouse, der virkede påvirket under hendes koncert i Danmark.

Derfor foreslår Rudersdals Socialdemokratiske folketingskandidat Mads Reinholdt, at der under Kulturministeriet oprettes en institution til at bekæmpe stoffer i musikbranchen. På samme måde som vi i dag har Antidoping Danmark, som vi kender det fra sportens verden, burde der oprettes et Antistof Danmark. Også så vi kan få belyst hvor alvorlig stofmisbrug er, inden for den danske musikverden. Spillesteder og pladeselskaber burde teste musikartister for stoffer, på samme måde som sportsfolk jævnligt testes for stoffer og findes der stoffer hos en artist bør det få konsekvenser, præcis som vi kender det indenfor sportens verden."

Musik i valgkampen 3 - visioner uden excel-ark

2007-11-08T17:11:00.000+01:00

- Det er godt, det er modigt – og det er højst sandsynligt forgæves.
Det var ordene fra komiker og skuespiller Flemming Jensen i tirsdags, da Mogens Jensen, kulturpolitisk ordfører for Socialdemokratiet, præsenterede et omfattende kulturpolitisk program. Og måske har kulturen fyldt for lidt i valgkampen?

Kulturprogrammet skulle først være lanceret d. 23. november, men valget fremskyndede præsentationen af Kultur er Velfærd, som kataloget med de 10 arbejdsgruppers ideer kom til at hedde (titlen er sikkert dybere end jeg lige kan udgrunde).

MyMusic.dk var selv glade for at være repræsenteret i Mogens Jensens musik-udvalg, så hvad vi siger er ikke habilt. På den ene side må det siges, at hvis A kommer til magten, så får vi i Mogens Jensen en kulturminister, der har lyttet grundigt og samvittighedsfuldt til alle hovedgrene af dansk kulturliv og dermed sat sig ind i de dynamikker, der styrer kulturlivet og stimulerer både den gode og den dårlige kunst.

Og som Hanne Vibeke Holst sagde senere: - kunsten lærer os at dø. Men kunsten lærer os også at leve. Forsamlingen nikkede – det er nok rigtigt. Jo, det passer! Og jeg måtte vise mig fra min allermest fun spoilende, liberalistiske side, da jeg spurgte til nøgletallene?

Mogens Jensen kredsede om beløbet en halv mia. Det lyder bedre end 500 mio., hvilket svarer til 2 års hoveduddelinger alene på musikområdet. Disse 500 mio. – undskyld, denne hele halve mia. – skal fordeles over 8 år og over 8 bærende hovedgrene i dansk kultur. Men det lyder af mange penge, når de kulturradikale rødder stopper piben og talsmændene fra de berømmede, men hårdt prøvede foreninger er samlet.

Mogens Jensen har kritiseret Brian Mikkelsen for at have skåret kulturbudgettet med 15 % - men Mogens Jensens svar er at tilføre 10 % til det statslige kulturbudget og derudover en endnu ikke defineret pulje til kommunerne. Kommunerne har hårdt brug for pengene – i vores gren af kulturlivet til f.eks. øvelokaler og ungdomshuse – men hvor mange penge, der skulle tilføres kommunalt fremgik ikke i svaret på mit spørgsmål. Mogens Jensens idekatalog er 55 sider langt og der står øget støtte og opprioritering – vel at mærke i statsligt regi - fra side 11 til 40.

Det er et ambitiøst projekt, der emmer af kærlighed til kulturen – skål, tillykke og tak for det – men skal man ikke være et typisk, udpræget kulturmenneske - uden sans for excel ark og planlægning - for at tro, at dette budget holder længere end til side 15 over 8 år.
…

Sporten er ikke med i kataloget, men det vender vi tilbage til i morgen.

Musik i valgkampen 2 - Venstre & Radiohead?

2007-11-06T15:10:00.001+01:00

Radiohead har fået rigtig meget omtale for deres utraditionelle og usædvanligt vellykkede markedsføring af deres nye album ”In Rainbows”. Og det er fortjent, selv om direkte salg fra kunstner til køber ikke er nogen revolution. Det er faktisk foregået på dansk grund i lang tid, hvor andelshavere i Digidi har kunnet sælge direkte til køberne og i fremtiden endda måske med momsfritagelse! – men her er naturligvis tale om et ydmygt antal solgte eksemplarer.

Men mon ikke Radiohead ville undre sig, hvis de vidste, at de bliver name droppet i Venstres kulturpolitiske dagsorden - og tilmed som en grund til ikke at indgå i en diskussion om ophavsretten og kunstnernes vilkår? På New Media Days torsdag-morgensession, hvor Venstres unge og visionære kulturpolitiske ordfører, Ellen Trane Nørby, svarede på et direkte spørgsmål fra (notorisk velunderbyggede) Kresten Schultz Jørgensen: er det ikke på tide, at der revideres i loven om ophavsret, som ikke er gearet til at håndtere de nye medier?

Det mente Ellen Trane Nørby ikke var et politisk problem, da rettigheder forvaltes decentralt (hos KODA o.lign.) Hun mente, at musikere i højere grad kan klare sig selv og fremhævede Radiohead som et eksempel på, at musikerne tager web 2.0 til sig og tilføjede, at Radiohead havde lært musikindustrien en lektie.

Hvilken lektie er mon det? Er det den lektie, at pladeselskaber skal lade være med at investere i orkestre med kunstnerisk integritet? At kunstnere skal sælge direkte til køberen og dermed klare alt arbejde selv? Er det den lektie, at musikerne nu har overtaget og at politikere, medier og musikere derfor ikke behøver at arbejde for lovsikret, grad-inddelt ophavsret på nettet?

Der er selvfølgelig stor uenighed på dette punkt, men ikke alene ser det ud til at "In Rainbows" konsekvent fortolkes som en hilsen til pladeselskaberne - og ikke som et unikt forsøg, der skal belyses i sin egenskab af at være en enestående begivenhed. Det ser ud til at det store fokus på ”In Rainbows” har gjort mere skade end gavn, når medier, politikere og alle andre, der bruger pladen som eksempel glemmer, at Radioheads fremgangsmåde ikke kan fungere for ret mange. Og især når Radiohead bliver det gældende argument for ikke at tage diskussionen om ophavsret og kunstnernes ændrede levevilkår på nettet. Denne diskussion florerer i snævre, realpolitiske kredse, hvor der i f.eks. KODAs regi - fuldt forståeligt - forvaltes efter gældende lovgivning. Set på den måde er det sgu ikke KODA, der er noget galt med, når der lappes på nye problemer i gamle modeller.

Loven om ophavsret bør revideres og et vist politisk pres på forvaltningsinstitutterne ville bestemt ikke være af vejen for at skabe dialog. Men den tunge vej vil ingen kulturordfører betræde, heller ikke Ellen Trane Nørby, som fik vist at hun kunne namedroppe konceptet bag ”In Rainbows”, men hun viste også, at hun ikke ville eller kunne perspektivere over sammenhængen: at succesen er forbeholdt supergrupper, at succesen er unik og ikke siger noget generelt om en supergruppe, der blev opdaget og præsenteret i samarbejde med pladeselskaber – og i dette tilfælde i øvrigt en supergruppe, der har annonceret at deres næste plade skal udgives via et pladeselskab.

...

Socialdemokraternes kulturpolitiske ordfører Mogens Jensen havde i øvrigt valgt at aflyse sin deltagelse i panelet (Simon Emil Ammitzbøll, Ellen trane Nørby og Holger K. som sit in for Mogens) for at dele roser ud på bøhlandet. En underlig strategisk disposition – at brænde en fuld sal af medierepræsentanter, journalister og netværkere af på New Media Days. Men det vender vi tilbage til i morgen i forbindelse med Mogens Jensens fremlæggelse af socialdemokratiets kulturprogram.

...

Følg i øvrigt diskussionen på gaffa.dk, hvor Copenhagen Records' Jakob Sørensen reagerer på Gaffas november-artikel om Radiohead nye forretningsmodel.

Musik i valgkampen 1 - DRM som valgflæsk

2007-11-06T14:49:00.000+01:00

Valgkampen går ind i sin sidste uge. Musikken er bølget ind og ud af valgkampen i den ene koger efter den anden. Og her har vi ikke engang nævnt parti-sangene.

Pirateri og ungdomhus - det burde ligge til et godt valg, men i stedet står Enhedslisten til at få én over nakken? Det gør de i hvert fald ifølge Berlingske og meningsmålingerne på politikens fine lille flash-application, der dømmer partiet under spærregrænsen.

Først Line Barfod som formand for folketingsgruppen – internt stærk men lidt uprøvet og skinger i det offentlige rum, dernæst Asmaa, der hverken vil give mænd hånden eller tage afstand fra sharia – og med Frank Aaens opbakning. Rosenkrantz-Theil ude og og her til sidst Enhedslistens spidskandidat til Folketinget, Johanne Schmidt-Nielsen, som ifølge computerworld udtaler ”at fildeling skal være lovlig, og digital rights management, DRM, ulovlig”.

For det første er DRM ikke aktuelt – DRM er på vej ud. For det andet er et lovindgreb utopisk, da man næppe ved lov kan få flertal mod at beskytte ophavsret med software. For det tredje har vi her en spidskandidat, der promoverer sig selv som klassens uartige pige: ”i forbindelse med en fest godt kan finde på at downloade et Britney Spears-nummer, som jeg ellers aldrig ville købe – og så slette det igen dagen efter”.

Johanne Schmidt-Nielsen skynder sig altså at slette nummeret, så man ikke kan bevise noget. Hverken at hun har gjort det eller ikke gjort det? Er det ikke mere Enhedsliste-agtigt at gøre som piratgruppen – indrømme at der ligger ulovligt materiale på ens harddrive - og så holde fanen højt, når Antipiratgruppen kigger forbi og praktiserer gældende lovgivning. Face it - der er altid en fest under opsejling, hvor man bliver nødt til at svinge træbenet til noget værdiløs pop.

Vendingen ”et nummer, som jeg ellers aldrig ville købe” er jo interessant. Man napper et nummer, som man ikke ville bruge, hvis det ikke var gratis. Men man bruger nummeret – ergo har det en værdi.

Det er Clintons ”jeg inhalerede ikke”-argument om igen og vi er ikke imponeret over Enhedslistens ærlighed. Men ok - indtil videre er denne hovedkuldse kasten sig ind i et nyt uvejr måske det bedste bud på at kaste røgslør, mens man manøvrerer partiet ud fra den øvetævernes holdeplads, som Asmaa fik parkeret dem på.

Tungen lige i munden - vi følger med hver dag op til det endelige valg.

Lagt mærke til noget?

2007-11-01T15:06:00.000+01:00

What the deuce?!

Så blev der lige rykket godt og grundigt rundt på MyMusic.dks forside, sådan BAM lige ud af det blå. Eller næsten, i hvert fald.

Den 15. oktober løftede vi sløret for vores planer med det virtuelle album og redaktionens kontra brugernes rolle ifm anmeldelser og feedback. VI har efter lange, seje overvejelser valgt nu at indtage en mere tilbagetrukket rolle som karaktergivere, rådgivere og bedrevidere(?) - dvs. at man fra i dag ikke længere er garanteret en redaktionel anmeldelse når man udgiver et virtuelt album, men at vi til gengæld vil gøre hvad vi kan for at opfordre brugerne til at anmelde og give feedback. Mere ansvar til brugerne, med andre ord. Læs mere om ændringerne her.

I forbindelse med revitaliseringen af det virtuelle album giver vi også lige forsiden en tiltrængt overhaling. Vi håber I kan lide det:

De nyeste albummer, singler og bands vises nu sammen på forsiden, så man hele tiden kan følge med i hvad der sker på sitet - på en overskuelig måde. Se de otte nyeste virtuelle albummer, skift faneblad og se de nyeste singler, skift faneblad igen og se hvilke nye bands, der har sneget sig ind i vores community.

I højre side vises nu de nyeste brugeranmeldelser - både af albummer og singler - ovenover de redaktionelle anmeldelser af albummer og koncerter. Gæstelytteren er også røget over i højre side, ligesom single toplisterne har fundet sig en mere overskuelig plads i højre kolonne - single toplisterne er i øvrigt en glimrende indgang til alle de mange sange, der findes på MyMusic.dk; bare klik på en genre, se om der er noget på toplisten der frister, eller rod rundt i subgenrerne du kan vælge imellem i toppen.

Og så har vi gjort det lidt lettere at se hvordan man opretter sig som bruger af siden eller tilmelder sit band. Så nu er der ikke nogen undskyldning for ikke at gå ombord i de små 40.000 (!) sange bands har stillet til skue på MyMusic.dk. Mon ikke det er muligt finde noget man kan lide?

Håber som sagt I kan lide hvad I ser. Kast endelig noget feedback i vores retning!

Video med Tilde

2007-10-26T11:11:00.000+02:00

Pladedebuterende Tilde kiggede forbi kontoret til en kop kaffe og en snak om hendes lynkarriere, og ud over et interview kom der en frisk lille video ud af det. I videoen kan du blandt andet høre hvor Tilde tager hen og hører elektronisk musik i København, og hvor hun henter inspiration til sin egen musik.

Hele interviewet kan du læse her, og videoen....ja, den er i bedste hjemmevideostil!

Spil Dansk Debat

2007-10-25T14:45:00.000+02:00

Spil Dansk Dagen er i fuld gang rundt om i det ganske land. Og i dagens aviser bliver dansk musik naturligt nok sat under lup. I Information kan man bl.a. læse et interview med Jonas Villumsen fra Entakt om lyrik i dansksproget musik. Find det her.

Men der er også mere kritiske røster fremme og i et debatindlæg i samme avis tager Henrik Marstal bladet fra munden og kritiserer Koda for ikke for ikke at være sit ansvar voksent. Især fællessangen står for skud:

”Selvom begivenheden forekommer sympatisk, er der grund til at forholde sig kritisk til den unødvendigt nationalt-fokuserede måde, hvorpå arrangøren KODA præsenterer dagen udadtil, ude af proportioner som den er med den langt mere jordnære måde, hvorpå arrangementerne forløber over hele landet.”

Den kritik svarer Koda’s direktør, Niels Bak, på i Kristeligt Dagblad:

”Vi synes, det var interessant at se, om der kunne bringes noget nyt ind i det, vi kalder en dansk fædrelandssang. Men Spil Dansk Dagen handler ikke kun om dansksproget musik eller musik, der er komponeret af danskere. Vi sætter med vilje streg under, at det handler om danskproduceret musik og derved er herboende udlændinge også inviteret med”

Hvordan oplever du Spil Dansk Dagen? Er det nationale fokus for stort, og noget, der burde høre fortiden til, eller er Spil Dansk Dagen en god måde at fejre og fokusere på alsidigheden i dansk musik?

Deadline reminder

2007-10-25T09:35:00.000+02:00

Lange, lige landeveje. Snuskede burger-joints. Cowboyhat og riffel på ladet af pick-up trucken.

I Austin, Texas samles den 12.-16. marts i år for 21. gang i træk hele den samlede musikbranche. Det er selvfølgelig den prestigefyldte og vanvittigt store musikfestival/konference/messe, South by Southwest, vi taler om, og grunden til vi taler om den er, at deadline for at ansøge om en showcase er i morgen!

Sidste år spillede mere end 400 ikke-amerikanske bands showcases på festivalen, der tenderer verdens største samling af musikere, publikum og branchefolk. Selv om amerikanske bands har helt indtil den 9. november om at få fingeren ud og ansøge om en plads i programmet, så er det allerede i morgen danske bands skal have sendt deres ansøgning afsted.

Heldigvis skal du ikke poste et brev velvidende at det tager det en uges tid at nå over atlanten. Du skal blot ansøge online på SxSW's website og så ellers mene musikken seriøst, og selvsagt have ambitioner, der rækker videre end Danmark, Tyskland, osv.

Sidste år var det danske bands som Slaraffenland, Moi Caprice, Vincent Van GoGo, The Kissaway Trail og Mew, der holdt den danske eksport-fane højt på den amerikanske festival.

Din ansøgning skal være festivalen i hænde (online) senest fredag midnat amerikansk tid, hvilket reelt vil sige kl. 6 lørdag morgen for dig.

Held og lykke.

Ufin markedsføring?

2007-10-17T16:40:00.000+02:00

Der er 10 dage tilbage i Duracells storstilede Ramp Music konkurrence, hvor tre bands dyster om 1 mio. kroner øremærket markedsføring. Du, jeg, alle og enhver kan på RampMusic.dk stemme på de tre bands og dermed være med til at bestemme, om det er The Bronson Brothers, Lily Electric eller Troels Boberg, der skal have band-kontoen boostet noget så eftertrykkeligt.

Stillingen har gennem hele forløbet været meget lige, så der er ikke noget at sige til, at kampen om de sidste stemmer er blevet hård. Dog fik vi her på redaktionen kaffen galt i halsen, da vi i går kunne læse Skanderborg Festivals seneste nyhedsbrev (fra den 16. oktober); festivalen, der for et par måneder tilbage kunne kåre Troels Boberg vinder af Starfighter 2007, opfordrede nemlig alle til at deltage i en konkurrence om VIP-billetter til næste års festival. Det eneste man skulle gøre var, at gå ind på Ramp Music sitet, give Troels Boberg 5 stjerner, Lily Electric og Bronson Brothers 0 stjerner, og så skrive en mail til Danmarks Smukkeste Festival og fortælle dem, at man havde gjort som de bad om.

Hmm...

Festivalen har nu udsendt endnu et nyhedsbrev, hvor de indrømmer at deres konkurrence var i strid med markedsføringsloven - hvilket de tilsyneladende ikke var klar over - og at den derfor nu er aflyst. De må dog stadigvæk gerne opfordre folk til at stemme på deres Starfighter-vinder, Troels Boberg, hvilket de derfor gør.

En temmelig uheldig episode, der sætter de i forvejen plagede musikkonkurrencer i et endnu værre lys. For fjerner det ikke fokus fra musikken, hvis resultatet af en konkurrence om 1 mio. kroner skal afgøres af en anden organisations markedsføring?

Vi kigger nærmere på den lumre sag i en artikel i morgen. Indtil da kan vi her på MyMusic.dk så fristes til at opfordre alle jer til at stemme på vores legatmodtagere Lily Electric. Men det gør vi ikke. Gå i stedet ind på RampMusic.dk og placer din stemme lige præcis der hvor DU synes den hører hjemme. Nu!

Radiohead og anmelderne

2007-10-10T14:15:00.000+02:00

Nu er MyMusic.dk ikke just kendt for at være blandt de hurtigste leverandører af anmeldelser – noget vi ofte får kritik for. For aktualitet er jo altafgørende.

Derfor er det interessant at overvære den sideeffekt, der er ved Radioheads hasteudgivelse af ”In Rainbows”. Efter fire års ventetid blev albummet offentliggjort for 10 dage siden og som bekendt udgivet i dag til download.

Fint for forbrugerne, men mindre godt for aviser og dagblade, der er vant til at have albummer i deres hænder i god tid, så de kan danne en mening og have en anmeldelse klar på udgivelsesdagen eller gerne lidt før.

”In Rainbows” har så vidt vides ikke været mulig at få fingre i før i dag. Hvad betyder det mon for anmeldelserne?

Gaffa traf en beslutning i aktualitetens tegn, vandt kapløbet og havde en anmeldelse klar 3-4 timer efter udgivelsen. Fire stjerner, gennemgang af to numre og en konklusion: ”distributionen er det mest revolutionerende ved albummet”. Soundvenue havde egentlig kalkuleret med et helt døgns betænkningstid, men lod sig presse/inspirere og var allerede sidst på eftermiddagen klar med en stjerne ekstra og en anmeldelse, der konkluderer: "hvis man giver sig tid til at lede, skal man nok finde guldet for enden af regnbuen". Den lader vi lige stå.

Hurtig betjening, men hvorfor egentlig? Tidligere var anmeldelser altafgørende så forbrugerne kunne finde vej i junglen af udgivet musik. Med ”In Rainbows” kan de tvivlende såmænd bare downloade albummet gratis. Anmelderens opgave er derfor måske snarere at give trofaste læsere den rette vurdering, og som professionel aktør forsøge at åbne for nogle alternative perspektiver. Alt det, der tager tid.

Fire år brugte Radiohead på ”In Rainbows”, der nu skal have stjerner og meninger med på vejen, og det helst så hurtigt som overhovedet muligt. Aktualitet er afgørende, men er det vigtigere end fordybelse, saglighed og den rette bedømmelse? Næppe, hvis man spørger Radiohead, der foruden at ruske op i pladebranchen også stiller nye spørgsmål til anmelderstaben. Hvem tør vente længst?

Frank Arnesen på MyMusic.dk!

2007-10-05T10:20:00.000+02:00

Ja, det kunne have været cool. Men nej. Så tæt på og dog så langt fra - han er desværre travlt optaget i Chelsea FC. Til gengæld ønsker han MyMusic.dk god vind fremover, og det er i sig selv en præstation, for han er bestemt ikke en herre der er let at få kontakt til.

'Hvad skulle Frank Arnesen egentlig her?', tænker du måske nu. Han skulle da have været gæstelytter! Den position er nemlig ikke forbeholdt musikere eller andre brancherelaterede personager, og med en fodboldtosset redaktion er der ingen vej udenom hverken Arnesen eller Schmeichel..!

Der bliver i disse tider skruet op for månedens gæstelytter med en jævnere udskiftning og en bunke spændende lyttere der venter på at komme til orde.
Er der nogen du savner? Nogen du godt kunne tænke dig at læse en artikel af? Så smid en kommentar - der er ingen grænser, bare skyd løs!

Har du glemt hvem der allerede har været på banen? Tjek det her og hold øje med siden.

360°

2007-10-02T12:18:00.000+02:00

Og når nu Radiohead har fået sat gang i de små grå (både dem mellem ørerne og dem, der sidder bag skrivebordene hos de etablerede pladeselskaber), så kan det måske være interessant at kaste et hurtigt blik på et emne, der prægede de fleste af paneldiskussionerne på Popkomm.

360°-modellen.

For dem der ikke er bekendt med ”360°-modellen” eller ”360°-kontrakten”, kan den i ganske grove træk beskrives som pladeselskabernes forsøg på at møve sig ind på markedsområder, de i en stribe årtier har holdt sig fra, nemlig booking, management, merchandisesalg - og hvad der ellers kan være forbundet med koncertvirksomhed. Det mest kendte eksempel er vel nok Robbie Williams, der har skrevet under på en kontrakt, der giver hans pladeselskab EMI en betragtelig procentdel af hans indtjening ved koncerter. Men modellen er noget mere nuanceret end som så.

De mindre pladeselskaber gør det allerede; varetager deres artisters interesser som både management, booking og label. I mange tilfælde af ren og skær nødvendighed, i andre tilfælde for at være tættere på deres bands. De større pladeselskaber, som nu er ved at hoppe med på bølgen, gør det for at tjene nogen af de penge, de mener de går glip af ved det sløje cd-salg. Ikke kun på Popkomm er det en anerkendt betragtning, at cden i dag er appetitvækkeren, der skal få fans til at grovæde koncerter og merchandise. Man kan gå skridtet videre og sige at cden er lidt ligegyldig - du downloader jo alligevel albummet over LimeWire, ja du gør! Et godt eksempel er The Police; hele deres bagkatalog kan erhverves (lovligt!) for under 1000 kroner, hvorimod de bedste billetter til bandets seneste verdensturné gik for op mod 5000 kroner.

Universal Music opkøber mindre pladeselskaber, skiller sig af med de dele af nyerhvervelserne de ikke kan bruge (= labeldelen) og implementerer selskabernes booking-, management- og merchandiseafdelinger i maskineriet, så de kan finde ud af hvordan pokker de skal tjene penge på deres kunstneres storsælgende turnéer.

Men det er vel egentlig også meget fair, ikke? Når nu det er pladeselskaberne der har gjort forarbejdet og markedsført kunstnerne, men kun kan læne sig tilbage og se hvor få cder de sælger, på trods af den intensive tourvirksomhed. Som en af paneldeltagerne, Carol von Rautenkranz (LADO Musik), påpegede, så er 360°-modellen den eneste måde at overleve på som label; ”You benefit from careers and not just cd sales”. Hvilket går meget godt i spænd med det tilbagevende Popkomm-mantra; pladebranchen er død, men musikbranchen har det bedre end nogensinde.

Når man tager kontrollen

2007-10-02T11:16:00.000+02:00

I forlængelse af gårsdagens Radiohead-stunt har jeg gået og summet lidt over en paneldebat, jeg overværede på Popkomm. Titlen var en anelse abstrakt, nemlig ”Artists as Architects” - en titel åben for fortolkning, med tusind spændende emner lurende i kulissen, men snakken der kom ud af det ellers interessante oplæg, viste sig at være en temmelig tam størrelse. En ufokuseret snak om hvorfor man ikke partout skal kaste sin karriere i hænderne på et major label (er det ikke efterhånden indlysende?).

Alligevel må man give moderator Mark Sutherland (Billboard Media) kredit for at ramme hovedet på sømmet, når han indledningsvist pointerede, at det det hele drejede sig om for tiden var ”artists taking control of their own career”.

Og det er præcis det Radiohead gør lige nu. Ikke at de nogensinde har virket specielt kuede af pladeselskaber eller managere, men lige nu siger de fuck off til både iTunes og real-life distributører, som ganske sikkert hellere så albummet ”In Rainbows” stå ved siden af Evanescense og U2 i Bilka, Føtex, Fona og alle de andre steder, der er penge, der skal bruges. Det er en åben omfavnelse af deres fans, og en afværgende gestus i fjæset på alle dem, som elsker Karma Police, men som aldrig har hørt om ”OK Computer”. Det er sgu da at tage kontrol over sin egen karriere!

Det eneste du har brug for er altså god musik og så evnen til at kunne gå i lige linie mod dine fans. Hvilket direktøren for Hill Valley Records, Jon Tufnell, paradoksalt nok var den eneste i panelet, der lod til at være klar over; ”Direct contact to your fans is worth 1000 flyers.” Til hvilket Michael Monroe fra det legendariske rockband Hanoi Rocks svarede; ”Yeah well, the Internet is a necessary evil...”

Håndsoprækning. Hvor mange tror Radiohead kommer til at tjene penge på deres skødesløse salgstaktik?

”Her!”

Hvad er det værd?

2007-10-01T16:18:00.000+02:00

Vi har tidligere her på sitet kastet spørgsmålet ud i websfæren; hvad er musikken værd? Vi hentydede til IFPIs forslag om en abonnementsordning for musikdownload, og syntes det kunne være meget sjovt at finde ud af, hvad folk der om nogen lytter til meget musik (dig!) ville punge ud hver måned, for til gengæld at have adgang til al tænkelig musik. Det er en abstrakt størrelse at gabe over.

Radiohead er helt med på idéen om at spørge lytterne selv hvad de synes musikken er værd. Og de har netop gjort det på en temmelig håndgribelig måde!

Radioheads nye album, "In Rainbows", udkommer den 10. oktober og i den forbindelse har bandet søsat en noget aparte, men, efter min mening, ganske fantastisk salgsmodel: Fra www.inrainbows.com kan man lige nu forudbestille to forskellige udgaver af deres nyeste album, nemlig en overdådig pakke med albummet som downloads, to heavy duty vinyler, en enhanced CD med nye sange, ekstra materiale og artwork, og hvis man synes håndgribelig musik er lidt for 1999, så kan man også nøjes med at forudbestille albummet som download.

Hvis du trykker "Pre-order" ud for den fornemme pakke med alt det hele plus lidt mere, så bliver du bedt om at slippe 40 pund. Hvis du trykker "Pre-order" ud for download-pakken, så bliver du derimod bedt om selv at sætte prisen.

Fantastisk! Det er altså op til dig selv at bestemme om Radioheads nye album skal koste dig 99 pund, 1 enkelt penny eller alt der imellem. Der er altså ikke længere noget incitament til at gafle dig musikken hos mr BitTorrent, og du kan ovenikøbet tage en hurtig, moralsk diskussion med din underbevidsthed inden du trykker "Pay now".

Det er fedt. Det er nyt. Det er smart. Det er det de unge vil have. Men virker det? Er der penge i skidtet, hvis man lader det være op til menig mand at fastsætte en pris?

Radiohead sælger bevidst ikke sin musik via iTunes, og går her skridtet videre mod en ny form for distribution; en helt ny forretningsmodel. Jeg glæder mig til at se hvad der sker!

Hvem kan sove i Berlin?

2007-09-24T12:01:00.000+02:00

Der er noget om snakken. Det er sgu svært at sove i Berlin.

I løbet af Popkomms fire larmende dage fik vi smagt lidt på den club-kultur der præger Berlins natteliv. Og nej, vi snakker ikke LoveParade-agtive fester pumpet fulde af ecstasy eller punkkoncerter i forladte industrihaller. Men en pæn, stueren blanding af de to. Så stuerent det nu kan blive når kulisserne veksler mellem showrooms på Unter Den Linden og hærgede, forladte maskinhaller-turned-futuristic-club...

Især det gamle Østberlin er imponerende, både hvad den arkitektoniske forvirring angår, men også den måde man kan gå rundt i byen på og undre sig over at man er helt alene, indtil man pludselig støder på Club 103, der er fyldt til bristepunktet af et storsvedende, danselystent klientel. Og så igen. Lige meget hvor mange mennesker der er omkring en, synes der hele tiden at være god plads i Berlin. Er det bare optisk svindel og bedrag pga. alle de mange forladte huse og pladser og de kæmpestore veje, der skiller fodgængerne?

Det er nogle jammerlige billeder, så tag ned og oplev klubberne IRL. Det er det værd. Det kan oven i købet være at du er heldig at støde på Simon her, der altid er mand for anekdoter fra hans tid på Ibiza eller et foredrag om dance-fænomenet "The Egg"

Eller måske kan du møde MyMusic.dks redaktionssekretær, Rasmus Ardahl, med poolkøen i hånden på den absurd ucharmerende cocktailbar, Truce 2...

Anyways, vi er tilbage på kontoret efter en lærerig uge på Popkomm i Berlin. Lettere klatøjede, for det ER svært at sove i Berlin.

Team MyMusic.dk @ popKOMM

2007-09-20T17:36:00.000+02:00

Holdet til popKOMM består i år af, fra venstre; Martin, Morten, Mads og Rasmus. Vi står i indgangen til det massive og faktisk ret stilede messecentret, som minder lidt om VEGA bare meget større.

Aftenen byder på reception med cocktails og pinnemader, samt showcase hos den franske musikeksport, efterfulgt at en elektronisk aften hosted af den Britiske musikeksport.

Det hårde liv i musikbranchen kalder, vi vender tilbage med mere i nat eller nok nærmere i morgen... ;)

Interview med Supertroels

2007-09-20T10:19:00.000+02:00

Lidt efter en super fed VETO koncert fangede vi forsanger mm. Troels Abrahamsen, aka Supertroels, til en meget kort snak om løst og fast.

Vi skal ud på den kæmpe popKOMM messe i dag og regner med at kunne lægge flere, lidt mere seriøse, videoer ud i løbet af dagen.

Go' morgen popKOMM

2007-09-19T11:33:00.000+02:00

Siden skal passes, også selvom man er i Berlin.

Vi er på vej ud af døren for at arrangere receptionen til den officielle danske aften, "Denmark @ Popkomm", som vi er medværter på og hvor vi derfor præsenterer vores seneste legatvindere Lily Electric. Receptionen besøges af et par hundrede specialindbudte presse- og branchefolk fra hele verden; et utaknemmeligt publikum der mæsker sig i øl og pindemadder, men som meget vel kan blive starten på et musikalsk eventyr i udlandet.

Efterfølgende spiller et flot opbud af danske talenter for at få hul igennem ud over de danske grænser, nemlig The Broken Beats, Saybia, Figurines, Dúné, VETO, Alphabeat og The Kissaway Trail.

Vi vender tilbage med fotos, video og reportager. Roger over and out.

Guten abend Berlin

2007-09-18T23:58:00.000+02:00

Så fik vi en billig gang mad, dog ingen sushi, det var vi for sent ude til. Videoen med mads som lovet:

Vi bor her, 3-400 meter fra det kendte radiotårn i Mitte:

Vis stort kort

Popkomm blogging

2007-09-18T20:56:00.000+02:00

Jeg havde lige fået sat ShoZu op på min mobil (Nokia e50) så jeg kunne poste tekst og billeder til blogget direkte. Testede med success i aften, men nu hvor vi er kommet på nettet, er ingen af mine indlæg fra rejsen her ned komme op.

Så I må næjes med lidt færre indlæg til jeg måske finder en løsning.

Pungen har dog ikke noget imod det, Telmore skal have 55 kr. pr mb. data man sender via mobilen fra Tyskland...

Vi lægger ud med en lille video med Mads om vores fantastiske lejlighed, som vi fik fordi den vi bestilte "desværre" blev oversvømmet. Kommer op når den er blevet uploadet og vi er tilbage fra et sushi og weissbier run.

Vil du pille?

2007-09-12T09:45:00.000+02:00

Hvis du er en musikalsk pilfinger skulle du måske lægge vejen forbi Ringsted den 30. september fra 14-17, når den forholdsvis nyåbnede instrumentforhandler DB Musik lader dig pille så tovligt du vil ved. Og når du ikke gider pille mere, så kan du fornøje dig med koncert af Autopoetic.

Læs mere om - og tilmeld dig - arrangementet her.

DB Musik kastede i øvrigt en guitar i grams for et par måneder siden igennem en konkurrence her på MyMusic.dk, og vi har hørt en mumlen i krogene om at endnu en stor konkurrence kunne være på vej. Så hold godt øje.

Dagens regnestykke

2007-09-10T14:03:00.000+02:00

Nylanceret iPod/160 GB = 40.000 sange.
Pris pr track på iTunes = 8 kr.

Pris for fyldt iPod = 320.000 kr.

Røg, fedt og musik

2007-09-05T22:59:00.001+02:00

Vi lever i et velfungerende, venstreorienteret land, hvor regulering spiller en stor rolle. Om man så vil det eller ej. På de områder, hvor staten vurderer at befolkningen skal have hjælp til at dømme, eller forhindres i at snyde, reguleres der. Husleje (fat det, København), rygning og industri er blot nogle få eksempler på, at staten opsætter regler til fællesskabets bedste.

Og at regulering under tiden er nødvendigt er vist hævet over enhver tvivl. Trods den menneskelige fornuft handler vi sjældent i overensstemmelse med, hvad vi godt ved er bedst for os selv og fællesskabet. Det store spørgsmål er så, hvor meget regulering vi som borgere er tjent med. Skal der altid reguleres, også selv om vi er til fare for os selv og andre? Skal der fx være afgifter på fedt? Alkohol? Lyd? Alt det sjove?

I sidste uge kom det frem, at Danmark fra februar skal til at følge EU's støjlovgivning, hvilket indebærer at larmende arbejdspladser enten skal udlevere høreværn til deres medarbejdere eller dæmpe lyden til under 85 dB. Det giver fin mening for byggepladser og skolefritidsordninger, men ikke just for spillesteder, hvor rockkoncerter under 85 dB er lige så meningsfulde som Blockbuster-biograffilm på en iPod.

Reaktionen hos MyMusic.dks brugere var da heller ikke til at tage fejl af. Mage til uretfærdig, kontrollerende lov. Føj! Alligevel vover jeg at tilslutte mig de få, der ser mening med galskaben. Sidste år viste en undersøgelse således at 800.000 dansker har fået skader på hørelsen og at det tal vil være fordoblet om 15-20 år. Alarmerende. Her spiller rockkoncerter selvfølgelig rollen som skurk. Men er det overhovedet retfærdigt? Sammenligner man en times Arctic Monkeys med seks timers iPod i ørene, eller en halv nat på det lokale diskotek, er det i hvert fald ikke.

At det så netop var rockkoncerten, der blev nævnt i sidste uges dækning af historien i medierne skyldes måske snarere den evige mytologisering af sex, drugs and rock'n'roll som den spirende ungdoms største trussel. Nej, indsatsen skal selvfølgelig differentieres og kulturtraditioner beskyttes. Diskoteker skru ned! Sænk max-lyden i MP3-afspillere. Og ja, det er nødvendigt, specielt når den seneste forskning viser, at børn og unges hjerner slet ikke tænker rationelt, men faktisk handler grænseoverskridende og til skade for sig selv (...surprise).

Og for nu at springe ud som totalt overformynderisk reguleringsfarmand, så betyder en prioriteret indsats ikke, at koncerter skal gå fri. Nok skal musik mærkes i mellemgulvet, og ja, Tivolis koncerter er sgu dødssyge. Men omvendt er det også småtåbeligt når koncertgængere udstyrer sig selv med 1500 kroners formstøbte ørepropper og forestiller sig, at netop de får den fulde oplevelse. Måske et mere fornuftigt lyd-kompromis kunne findes. Og så bør EU's skævvridende lovgivning ellers skydes tilbage til Bruxelles til endnu et gennemsyn, så vi slipper for at se på klassiske dirigenter med høreværn, tamme actionfilm i biografen, og Vanilla Sky-lignende scener på HC Andersens Boulevard. For reglerne gælder vel alle.

Er toner en form for sprog?

2007-08-31T08:24:00.000+02:00

Lige siden den græske oldtid har man diskuteret, hvad musik egentlig er for noget. Er det blot lydstrukturer, der udfolder sig i tid? Eller er det en slags sprog, der udtrykker følelser – og som måske tilmed kan beskrive handlinger og holdninger?

I dagens Weekendavis fortæller professor, dr. phil. David Favrholt en aldeles spændende historie om tonernes sprog - fra middelalderens kirkemusik over romatikkens programmusik til moderne fænomenologi, forventningshorisonter og psykoide dannelser.
Læs hele artiklen her

Cd'en fylder 25 år

2007-08-17T16:39:00.000+02:00

I dag er det nøjagtigt 25 år siden, at den første serieproducerede Digital Audio Compact Disc, "The Visitors" af Abba, blev trykt og sendt på markedet fra Philips' fabrik ved Hannover i Tyskland.

Og den lille blanke skive har haft en glorværdig karriere, der bl.a. boostede pladeselskabernes salg til det urealistisk høje niveau i 90'erne, der til alle tider kan sammenlignes med, når branchen skal klage sin nød.

Og så fik den en masse mennesker til at tro, at cd'en var lp'ens afløser, når den i virkeligheden var den digitale revolutions forløber. Musik i digitalt format på en plastikskive. Hverken mere eller mindre.

Den virkelighed er ved at gå op for musikelskerne, og derfor takker cd'en inden længe af, efter vel udført gerning vel at mærke. Læs ComeON.dks historiske portræt af den glatte fætter her.

Frygten for de nye kanaler

2007-08-16T08:43:00.000+02:00

Det skutte nemt at lære de gamle hunde nye kunster. De er bange, nemlig. Og så er de mange, der hele tiden skal se hvad sidemanden gør, før de selv drister sig til at foretage sig noget som helst.

Sådan virker det i hvert fald ofte når man har med det forjættede land af pladeselskaber, publishing-kontrakter og managements at gøre. Det er vel sådan set ikke nogen nyhed, at pladebranchen har været og fortsat er temmelig sløv i optrækket når snakken falder på nye forretningsmodeller, nye salgskanaler, nye markedsføringsværktøjer, nye hvad-som-helst. Det har jo for pokker været et årelangt mantra, at "pladeselskaberne sov i timen" da det der P2P blev opfundet og udbredt på nogle amerikanske universiteter. Ja, Internettet er en farlig størrelse og vil på sigt betyde musikkens visse død, ikke? I hvert fald musikken som vi kender den.

Det alt for tunge maskineri
Og de blunder endnu, pladeselskaberne. Der er utallige eksempler på, at maskineret der hedder major labels har så meget moment, at det er svært for dem pludselig at ændre retning og rent faktisk være innovative. First movers, for nu at bruge et af tidens buzz-words. Det lader til at de store selskaber har for mange beslutningstagere, der skal synes at noget er en god idé, før det kan sættes i værk. Jeg har i forbindelse med vores Beatet!-podcast haft samtaler med både digitalchefer, marketingschefer og A&R's der alle synes det lyder som en fantastisk idé med et medie, der aktivt og vedkommende kan promovere deres kunsteres udgivelser og koncerter og generelt bare sprede ordet om deres nyeste signings. Man får hurtigt svaret: "Fedt, det gør vi! Jeg sender dig den nye single, så du kan spille den i podcastet! Jeg vender det lige med toppen og ringer tilbage senere." Det er i den sidste sætning filmen knækker. Selv om det er den ene eller den anden sektions chef - og ansvarlige på området - skal beslutningen lige vendes med "toppen". Om toppen så er General Manager, CEO, det udenlandske management eller den juridiske afdeling er fuldstændig lige meget, for idet beslutning skal tages et andet sted end der hvor entusiasmen, visionen og den aktive udførelse ligger, så kan man godt vinke farvel til velviljen - eller måske i virkeligheden viljen til at prøve noget nyt.

De uafhængige
TADAA! In comes the indies. Eller hvad? Hvor de kluntede major labels har ry for at være urokkelige mastodonter, der kaster DRM, vandmærker og sagsanlæg i nakken på dig for et godt ord, så har de såkaldte indies - de uafhængige pladeselskaber - haft ry for at have nerver, vilje og visioner til at gå nye veje med musikken. Muligvis af ren og skær nødvendighed, men ikke desto mindre til glæde for både musik, musiker og lytter (tør man skrive "køber" længere?). Men ak, også her rystes der i buksen når nye kanaler for salg og markedsføring præsenteres. I bedste fald deles vandene; enkelte selskaber (ingen nævnt, ingen glemt) er ovenud lykkelige for at fx vores podcast vil bruge tid og opmærksomhed på deres kunstere, også dem der sælger masser af plader, mens andre selskaber finder den helt store hængelås frem ved ordet podcast.

Lad mig forklare. Det juridiske er på plads; der betales KODA og NCB vederlag for musikken, både i forbindelse med stream og med download per unik bruger per døgn. Derudover betales der procenter af alle indtægter direkte forbundet med podcastet - som jo også bliver kanaliseret videre til rette instans. Den opmærksomme læser vil måske vide at pladeselskaberne i bund og grund er forholdsvis ligeglade med ovenstående - det tjener de jo ikke nogen penge på, medmindre de sidder med forlagsrettighederne. Man skal nemlig ikke betale Gramex for at podcaste, da der ikke er tale om offentlig fremførelse af indspillet materiale, og det er oftest her pladeselskaberne får deres penge. Så vi må jo finde på en anden måde at tilfredsstille pladeselskabernes behov; vi skal jo trods alt stadig bruge deres samtykke før vi må lege med den musik, de har rettighederne til.

At IFPI udsender en generel advarsel til deres medlemmer om, at de liiige skal holde igen med at bruge musikken som markedsføring, indtil der ligger en officiel holdning klar, det gør det ikke nemmere at tale med ellers velvillige pladeselskaber. Og det endda selvom IFPI ikke har nogetsomhelst at skulle have sagt når det kommer til måden hvorpå deres medlemmer vælger at bruge deres musik...

De nye kanaler
Der er ingen tvivl om at fremtidens (og nutidens!) musiksalg foregår på nettet i form af downloads. Der er en uendelig spredning af musik på nettet via P2P-netværk, men skam også via den digitale distribution der er ved at få fodfæste. Det er stadigvæk det ulovlige download der dominerer udvekslingen af musik, men folk er ikke onde. De er dovne. Hvis man skal betale for en single eller et album på nettet, så skal det være nemmere at trykke køb end det er at stave til thepiratebay.org - og så skal man i øvrigt ikke bruge tid på selv at fjerne de ulidelige DRM-sikringer, der er plantet i den musik man kan købe lovligt. Men det er en helt anden snak.

Faktum er at der er kommet nye kanaler for både distribution, salg og markedsføring af musikken. Pladeselskaberne hilser dem velkommen, men forstår ikke at bruge dem! Hvad godt gør det at et kæmpe katalog af musik er tilgængeligt i en online musikbutik, hvis ikke forbrugerne ved at det er der, og at det er pokkers nemt at komme til det? Pladeselskaber og forlag er ikke sene til at reklamere for deres kunstnere og disses udgivelser, men de lader det være op til de enkelte musikbutikker at gøre opmærksom på, at musikken altså findes lige præcis her. Hvorfor ikke gå direkte til slutbrugeren og sige; "Hvis du kan lide det her, så klik og køb!"? Det er her de nye markedsføringskanaler kommer frem i feltet. Blogs der lækker et uudgivet nummer med en kunstner og linker til en musikbutik hvor albummet kan købes, eller brugerinvolverende aktiviteter hvor der gives en lillefinger, men fås en arm igen, eller ... et podcast hvor der tales om musikken, kunstnerne, koncerterne, udgivelserne, hvor der gives en ikke-hæmmet smagsprøve på musikken og hvor der linkes direkte til salgsstedet.

I Beatet sørger vi for at linke direkte til digitale salgssteder for den musik vi bruger, som en service for både pladeselskaber og lyttere. Der er sågar så fiks en feature i iTunes som enhanced podcasting, hvilket betyder at man kan plante links direkte i musiknummeret, så man egentlig bare skal trykke på selve podcastet for at komme til kassen i en online musikbutik. Herligt, ikke?! Det må man bare ikke for KODA. Og pladeselskaberne er heller ikke meget for at se deres musik som en del af markedsføringsbudgettet. Men løbet er kørt.

På MySpace.com ligger der rundt regnet 13 millioner bands. Hvor mange af dem der er på kontrakt med et pladeselskab vides ikke, men det skal nok være en pæn slat. Her lægger bands og pladeselskaber musik op til stream uden skrubler ("for det gør man jo!"), og gør dermed musikken tilgængelig for MySpace.coms 200 millioner bruger. De fleste lader sågar brugerne tilknytte musikken deres personlige profiler, så den kan blive udbredt mest muligt. Det er klogt.

Hvor pokker adskiller den slags markedsføring sig fra fx musik i et podcast? Nå ja, kunstnere og pladeselskaber får rent faktisk penge for musikken der bruges i podcastet, men det skal de sgu da ikke brokke sig over.

Hvornår lærer pladeselskaberne - store som små - at se Internet-suppedasen lidt mere nuanceret og at turde bruge den? Det vrimler med distributions-, salgs- og ikke mindst markedsføringskanaler. Ganske gratis og med milliarder af potentielle købere.

Har du hørt Beatet?

2007-08-09T14:45:00.001+02:00

Hvis ikke, så få fingere ud og tjek - tør jeg sige - Danmarks fedeste Podcast (og desværre et af de eneste med musik i).

Det er Mads (studievært) og Rasmus (research) der sammen med Kasper Olsen fra AOK, sørger for at du hver uge bliver opdateret på hvad der sker i Danmarks hovedstad og får tre af de lækreste aktuelle sange smidt i ørene.

Vi er super stolte over Beatet, så tjek det ud på siden eller læg det over på din iPod her: http://www.mymusic.dk/beatet

Topmenu farver

2007-08-09T09:32:00.001+02:00

For at gøre topmenuerne rundt om på siden mere tydelige, er vi gået over til en mere opmærksomhedsfangende gul farve.

Det har dog ikke pyntet på alle "pro" bandsider, hvorfor vi nu har gjort det muligt at vælge mellem en række forskellige farver (billede th.).

Har du et band med en "pro" konto, kan du ændre farven under "Design". Har du ikke en "pro" konto, må du hellere købe en her :)

Menustruktur og layout

2007-08-03T15:54:00.001+02:00

Som et led i en god gang opdateringer på MyMusic.dk, har vi nu også ryddet lidt op i menuen - noget er røger ud og noget er blevet lagt sammen - samt begyndt at farvelægge alle topmenuerne, så man lægger mere mærke til dem.

Artikler og kort nyt findes nu under "Artikler & Nyt", CV-databasen findes under "Bands" og mens vi arbejder på et nyt tiltag omkring medlemsfordele, er denne side helt fjernet. Desuden er koncertanmeldelser, kommet ind under "Anmeldelser", ligesom "Koncerter" er rykket op under "Musik". Men I finder nok ud af det :)

Vi arbejder på flere omrokeringer og små forbedringer i layoutet, mere om det i næste uge.

Du kan læse mere om de nye features her.

EMI solgt – og hvad så?

2007-08-02T18:31:00.000+02:00

Efter et halvt års tovtrækkeri blev verdens fjerdestørste pladeselskab, britiske EMI, onsdag solgt til investeringsfirmaet Terra Firma. Og hvad så, kan man jo spørge?

Tjah, Terra Firma Capital Partners er kendt for at opkøbe større virksomheder i problemer og trimme dem via nye strategier og ledelsesformer, og det er formentlig også målet med investeringen i EMI.

Terra, der siden opstarten i 1994 har brugt 7,6 mia. dollars, har bl.a. investeret i motorvejsadministration, biografer, affaldssortering og naturgas, og ved næppe noget som helst om, hvad god musik er. Og det er måske det branchen trænger til.

For holder fremtidsprofetierne fra de vise musikorakler stik, om at DRM skal fjernes, fildeling udnyttes, musiksalg være på abonnementsbasis osv., fordi det er eneste vej frem, ja så er chancerne alt andet lige øget for, at EMI med en ny ejer vil ryste tidligere tiders tykke lag støv af og sætte en ny fremtidsorienteret dagsorden.

Og netop EMI har jo allerede vist sig som de mest progressive af de fire store ved tidligere på året at slippe deres katalog løs uden DRM-indpakning. Om Terra vil følge op på den strategi må man blot krydse fingre for.

Det store spørgsmål blandt spekulanter er således, om Terra kan og vil investere pengene for at få EMI tilbage på ret køl og på forkant med den digitale udvikling, eller om firmaet i stedet begynder at sælge dele af EMI fra inden for den nærmeste fremtid.

23 % ved, hvad DRM er!

2007-08-02T17:34:00.000+02:00

EntertainmentMediaResearch har lavet en større spørgeundersøgelse omkring digital musik og live-scenen i England. Her er et udpluk af undersøgelsens resultater, der burde interessere pladebranchen:

Communities
- 39 % har implementeret musik i deres profil (13-17-årige: 65 %).
- 27 % finder jævnligt ny musik de holder af på de sociale netværker.

Live-scenen
- 57 % køber ofte en kunstners album efter at have set dem live.
- 64 % synes musik er langt bedre live end på cd.
- 36 % går til langt flere koncerter i dag end for et år siden.

Webcasting
- 10 % er meget interesserede og villige til at betale for at se live-koncerter via webcasts.
- 64 % er interesserede i webcasting, men ikke villige til at betale.

Ejerskab af digital musikafspiller
2005 = 37% ejer en afspiller. 2006 = 57 %. 2007 = 77 %.

Online musiksalg
- 68% af den gruppe, der ved hvad DRM er (23 %) mener, at musik kun er værd at købe, hvis det er fri for DRM.
- 84% af forbrugerne er enige i, at ældre musik burde være billigere.

Læs et større resume af undersøgelsen her.

Nye features på MyMusic.dk

2007-07-31T14:12:00.000+02:00

De kære computerferme systemudviklere har rystet et par nye features ud af ærmet. Vi håber I vil synes om dem - og kom endelig med forslag til forbedringer!

Er du medlem af et af sitets 11.000 tilmeldte bands, så har du nok opdaget at du ikke længere kan finde menupunktet ”Band login”. I stedet kan du finde menupunktet ”Mine bands”, og er du så dristig at klikke på det, så vil du finde en oversigt over de bands du er oprettet som medlem af. Her kan du se hvilke rettigheder du har i de enkelte bands, og for at logge ind i et band skal du blot klikke på profilbilledet eller bandnavnet. Einfach so! Dejlig nemt, ikke? Så er du fri for at huske en milliard passwords.

Også ”Venner”-funktionen har fået en ordentlig overhaling. Både bands og brugere kan nu blive venner med, well, både bands og brugere (og omvendt), ligesom man kan invitere sine ikke-frekventerende real-life venner til at knytte det virtuelle bånd ved hjælp af et link i ”Venner”-oversigten. Og ikke nok med det; du får sørme en mail tilsendt når der er nogen der vil være din virtuelle ven. Dine mail-præferencer kan du i øvrigt ændre under ”Redigér profil”, hvis du er bruger og under ”Opsætning”, hvis du er band.

En anden interessant feature gemmer sig bag det lille kuvert-agtige ikon ud for hver af de ca. 36.000 sange, sammen med ikonerne for ”stream”, ”download”, ”føj til favoritter” osv. Hvis du klikker på kuverten har du mulighed for at sende et direkte link til nummeret til alle med en bare tilnærmelsesvis gyldig email-adresse! Så hvis du falder over det nye yndlingsnummer, og synes at alle dine venner skal skynde sig ind at høre det, så ligger muligheden nu lige til højrebenet.

Desuden har du sikkert også lagt mærke til, at designet på bandsiderne er ændret en smule. Den nederste del af alle bandsider er nu dedikeret til at vise både profilbillede og brugernavn på ”Venner”, ”Nyeste fans”, ”Sidste besøgende” og ikke mindst en liste over hvad fans af det pågældende band også hører. Algoritmen er svær, så lad vær med at spørg. Eller spørg, og forvent at vi nok lige skal bruge et par timer på at formulere funktionen.

Og endelig skal du ikke fortvivle hvis du synes du er ved at drukne i mails med MyMusic.dk som afsender! Det er såmænd bare fordi vi har implementeret en beskedservice, så du får tilsendt en mail når nogen tilføjer dig som ven, skriver en kommentar på din bandside, eller anmelder din musik. Du kan som sagt ændre i dine mail-præferencer under ”Redigér profil”, hvis du er bruger og under ”Opsætning”, hvis du er band. Det er i øvrigt også her du som pro-band kan vælge om du vil have vist det lille pro-ikon ved dit bandnavn eller ej.

Og meget mere er på vej! Stay tuned! Nå ja, og så god fornøjelse med det hele.

Prince-modellen

2007-07-24T21:47:00.000+02:00

I sidste uge forærede Prince sit nye album, "Planet Earth", væk i England via en aftale med avisen Mail on Sunday. På en enkelt dag røg albummet ud til tre mio. mennesker som tillæg til avisen. Et stunt Mail on Sunday efter sigende betalte et beløb for, der mere end rigeligt kompenserer, hvad Prince – der solgte 80.000 eksemplarer af sit forrige album i England – kunne have tjent.

Til gengæld rasede pladebutikkerne og truede med at fjerne hele pop-smølfens katalog fra hylderne i protest mod fratagelsen af en indtægtskilde og manglende loyalitet fra en garvet kunstner, mens Sony-BMG som konsekvens valgte at droppe den fysiske distribution af albummet i England.

Det er Prince nu nok ligeglad med, for hans prioritet var først og fremmest at pleje sine fans og få musikken ud til så mange mennesker som muligt. Og den strategi giver tilsyneladende pote. Den 1. august starter Prince nemlig en udsolgt koncertrække på O2-arena i London, hvor 20.000 tilskuere pr. aften de næste 21 dage vil tage plads til en relativt billig billetpris på 31,21 £ – altså 420.000 gæster på tre uger, der oven i billetten får sig et album. Samlet omsætning: ca. 145 mio. kr.

Nu er Prince' specifikke forretningsmodel nok forbeholdt musikbranchens absolutte sværvægtere, men det åbner alligevel for en diskussion af, hvordan musikere kan og skal leve af deres værk. Er der overhovedet plads til loyalitetsfølelse mellem kunstnerne og salgskanaler i en flygtig digital virkelighed med en smal økonomi?

Er foræringen af musik ikke bare med til at øge forbrugernes forventning om endnu mere gratis musik, og er gratis musik ikke en desavouering af albummet som kunstnerisk værk med et generelt musikalsk kvalitetsfald til følge?

Eller er det – og det gælder måske især nye bands – vigtigere at få opmærksomhed end at sælge plader, og i derefter op til den enkelte at regne ud, hvordan levebrødet tjenes?

Jeg er i tvivl...

Lyd og poesi

2007-07-18T13:38:00.000+02:00

Apropos forrige post, kan jeg kun anbefale alle interesserede at læse det spritnye nummer af Bogens Verden (2/2007), som just har lyd og poesi på temaet. Undertegnede har i al beskedenhed bidraget med artiklen Måske en guldsmeds z-vise stød, som handler om Hans Otto Jørgensens kortprosasamling Ålen har englelyd (2006). Et andet og mere decideret lyd-performance-orienteret bidrag stammer fra forfatteren Martin Glaz Serup til hvis fremragende blog, jeg gerne dropper mit reklamelink - Kornkammer - tjek it out!

Digtere spiller bare bedre II

2007-07-12T20:02:00.000+02:00

For 7-8 måneder siden luftede jeg én af mine kæpheste her på bloggen under den småprovokerende overskrift "Digtere spiller bare bedre". Nærværende post er et ganske kort supplement til debatten, en epilog af den auditive slags. Skulle nogen være i tvivl om, at ord bør regnes for et instrument, en ligeværdig del af det musikalske udtryk, så hør og bliv overbevidst af den norske neokonkretpoet Monica Aasprong. Dette klip er fra hendes Soldatmarkedet (2006).

Ny feature: Lignende bands

2007-07-11T15:48:00.000+02:00

Vi er for tiden i gang med en omgang opdateringer på MyMusic.dk. Den første - Lignende bands - er nu online.

I bunden af alle bandsider findes der 3 faneblade, hvor den første viser de 10 bands som flest af sidens brugere, som også har det band man besøger på sin favoritliste, har blandt sine favoritter i samme genre.

De to øvrige faner, er en lidt federe visning af de eksisterende "Nyeste fans" og "Sidste 10 besøgende".

Håber det kører og at I vil tage godt imod det :)

At skyde sin lørdagskylling med kanoner

2007-07-11T15:07:00.000+02:00

Man dasker ud på kollegiekøkkenet og slår op i Politikens kultursektion her den anden dag. Hvis jeg kender mit kollegiekøkken godt nok var det ikke dagens avis, men måske var den fra weekenden. På forsiden af kultursektionen var overskriften: "I Kina bygger man ikke kulisser". Forsidehistorien gik på det forunderlige i, at man i den kinesiske filmindustri har valgt at bygge alle sets som fuldstændige kopier - ikke bare uden på, men også inden i. Altså ikke nogen westernby af papmaché her. Hvis der skal bruges en pyramide, så bygger man sgu en pyramide, indefra og ud. Nu koster arbejdskraften ikke det helt store i Kina, men tanken er alligevel interessant.

For hvordan i alverden kan det løbe rundt? Store og nøjagtige - til fingerspidserne - kopier af hængende haver, paladser og alt muligt andet godt fra de syv verdenshave. Måske et hurtigt Eiffeltårn eller hvad med Twin Towers? Svaret er, at det kan ikke løbe rundt. I sig selv, that is. Og en af årsagerne er, at den kinesiske filmindustri er en af de mest plagede af piratkopiering overhovedet. Sådan foregår det bare dernede, og tilsyneladende kan man ikke stille noget op mod ulovlighederne.

Men alligevel bliver man ved og ved med at bygge nye haver, nye tårne. Hvorfor? Fordi folk, når de har set filmene, kommer væltende for at se modellerne. Filmene er blevet et visitkort. Og ikke bare et almindeligt visitkort med 4 farver i tryk, men et visitkort, der formidler følelser og stemninger. Filmene er faktisk - med et kynisk udtryk - blevet til en trojansk hest til turismeindustrien. Ligesom iPod'en var en vej for Apple til en kæmpe omsætningsforøgelse, er de præcise genskabelser af nogle af verdens mest imponerende bygninger blevet en bro mellem film- og turismeindustrierne. Den ene supplerer den anden.

Måske kunne musikindsutrien lære noget af det?

Nå, et par dage senere læser man så endnu en nyhed om et pladeselskab, der har brokket sig til YouTube over rettighedsbrud og forlangt noget materiale fjernet. Hvad drejede det sig mon om denne gang? Var det Madonnas musik, der var blevet brugt i en reklame for college-fester i USA, eller en karaokeversion med fræk lyrik af Paris Hiltons seneste bidrag til vores samlede kulturskat?

En tilsyneladende altruistisk sjæl (måske håbede manden også på lidt popularitet) havde besluttet sig for at dele ud af sin evne til at spille guitar og indrettet sig på YouTube som underviser. Over ethundrede videoer havde manden lagt ud, med tips og tricks til, hvordan man lærer at spille guitar. Gratis lektioner til flere år. Der var fast publikum - flere tusinder fulgte med. Hans forbrydelse? Han havde brugt et Rolling Stones-nummer i undervisningssammenhæng; sådan her spiller du Paint It Black, så det lyder for fedest! Straffen? Flere tusinder af håbefulde guitarister har fået fjernet deres støttepædagog med et snuptag. Måske venter der sagsanlæg?

Man tager sig til hovedet - Kina virker pludselig endnu længere væk. Lighteren under visitkortet: Hvor meget Rolling Stones sælger I nu?

Hørt, set og drømt på Roskilde?

2007-07-10T17:50:00.000+02:00

Sammen med KODA nåede vi at afholde vores 3 paneler, men blev nødt til at aflyse 4 ud af 5 live-events - regnen tog strømmen og vejret truede med at skylle standen væk. Men vi havde en god festival, hvor vi iagttog den på alle måder rivende strøm, der trak hverdagens gods med sig og afslørede kampen for overlevelse i alle dens afskygninger. Vi fik anmeldt hele programmet fra Pavilion Jr., fik lavet interviews og bloggen - omdøbt til bloppen af Peter i anledning af torsdagens 100 mio liter vand - blomstrede med beretninger og fotos fra camping-området, mens vores fotografer fik fyret op under intet mindre end 20 fotoserier.

Hvor og hvad var dine store øjeblikke på årets festival?

Kulturministeriet kalder vækstlaget

2007-07-09T19:10:00.000+02:00

MyMusic.dk er med i en arbejdsgruppe under Kulturministeriet. Målet med arbejdsgruppen er at styrke vækstlaget og udviklingen af talenter og derfor har vi valgt at spørge vidt og bredt i det danske musikliv. Måske har du lyst til at bidrage med synspunkter eller erfaringer?

Herunder finder du udvalgets centrale spørgsmål - præsenteret af vores formand Gunnar K. Madsen fra ROSA.

"Spørgsmål om udvikling af den rytmiske musiks vækstlag
En vigtig del af vækstlagsforståelsen ligger i anerkendelsen af, at der findes autonome musikmiljøer indenfor alle den rytmiske musiks genrer og stilarter. Komponister, musikere, producere og diverse promotionsled udgør på et tidligt tidspunkt frøene i de rytmiske vækstbede.

Kulturministeren har nedsat et udvalg om vilkår for det rytmiske vækstlag, der skal udarbejde et forslag til en udviklingsstrategi for det rytmiske vækstlag og komme med konkrete forslag til initiativer (udvalgets kommissorium vedhæftes).

Udvalgets medlemmer vil gerne supplere deres egne erfaringer og viden i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Derfor håber vi på, at du/ I vil medvirke ved at besvare nedenstående spørgsmål.

Og vi modtager gerne konkrete ideer og forslag til forbedringer af vilkårene for dette område – uden vi dog kan garantere, at alle forslagene vil indgå i den endelige rapports anbefalinger.

1. Hvordan deltager du i udviklingen af vækstlaget?
2. Hvilke idéer har du til initiativer, der kan bedre kvaliteten i de rytmiske vækstlag i Danmark?
3. Kender du til problemer, der hindrer vækstlagets udvikling?
4. Hvilke værdier og evner synes du skal være bærende for udviklingen af rytmisk musik?
5. Hvilke digitale muligheder kan imødeses og udvikles til gavn for vækstlaget?
6. Bør der være grænser for hvordan vækstlaget defineres?

Besvarelse af spørgsmålene kan skrives i enten enkeltvis eller i en sammenhæng på bloggen herunder.

På forhånd tak for hjælpen.
På udvalgets vegne

Gunnar K. Madsen
formand"

Kom med jeres indspark!

Melding fra mudderland

2007-07-06T07:28:00.000+02:00

H.mag melder: PIS og LORT - jeg gled i et hul!

Visse festivalgæster mener, det er morsomt at grave mudderhuller - eller fucking lortefælder - som vi andre jo så meget belejligt kan skvatte i. Menneskeracens høje udviklingsstadie bliver afgjort udfordret, hvis ikke direkte modbevist, her på Roskilde.

Fin start og halvfuld knald på Roskilde

2007-07-02T15:25:00.001+02:00

Så fik vi startet vores program på KODAs/MyMusic.dks stand "Musik på nettet" med en fin, tørskoet og velbesøgt paneldebat mellem Claus Pedersen (piratgruppen.org), Ralf Christensen (DR/Information) og Jakob Hüttel (KODA). Debatten bliver lagt ud på hjemmesiden i næste uge - men inden da kan du for en god uordens skyld følge vores færden fra, til og især på Roskilde Festivalen her og på bloggen her.

Så kom regnen

2007-07-01T18:37:00.001+02:00

Metereologerne fik desværre ret i deres forudsigelser om en våd festival. Bedst som de første par bands har fået sparket festivallen igang på Pavillion Junior, kom regnen også. En ellers solrig dag lader til at blive våd. Mange lejre har garderet sig mod de ventede byger med store presseninger, som sikrer tørvejr til øldrikningen - de der ikke har får nok et vådt telt.

Heldigvis ser regnen endnu ikke ud til at have påvirket den gode Roskilde-stemning, og man kan kun håbe på at vejret kan tage til takke med byger, og ikke en syndflod lignende den i 2004.

Wahaha...

2007-06-29T10:52:00.001+02:00

Det er fredag med al mulig fest og ballade forude, varm op med dette herlige klip!

Nye øvelokaler i København – ventelisten er åben

2007-06-28T15:27:00.001+02:00

Foreningen RMK Refshaleøen, Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning og REDA A/S står bag en aftale, der sikrer et nyt øvelokalekompleks med 38 øvelokaler, der kommer til at huse ca. 500 musikere.

Prisen for et øvelokale i det nye kompleks bliver i omegnen af 300 kroner om måneden pr person, men så er man også sikret faciliteter, der er opført efter alle reglementer og bestemmelser.

Adressen lyder Refshalevej 207 A, og komplekset åbner efter planen i oktober 2007.

Er man interesseret i at få plads i foreningens øvelokaler, kan man tilmelde sig ventelisten nu via et link på foreningen hjemmeside.

Klub Golem fejrer fødselsdag

2007-06-28T09:19:00.000+02:00

For et år siden åbnede Klub Golem, Odenses gothklub, og det skal naturligvis fejres. Der holdes fødselsdag lørdag d. 30. juni på Badstuen, med et brag af en fest, hvor klubbens formand Ras Bolding vil give koncert med sin særegne musik, der bedst kan betegnes som en blanding af synth, industrial og goth - inkluderende blandt andet den gode gamle brødkasse - Commodore 64'eren.

Der vil også være DJs i løbet af aftenen; Changeling, Boyfiend, Sue She, Something-Sumthing og Ras Bolding selv. Tjek programmet.

Tid: Lørdag 30. juni - dørene åbnes kl. 20.
Entré: 50 kr.
Sted: Badstuen, Østre Stationsvej 26, 5000 Odense C.

Golem er i øvrigt en cool størrelse - et kunstigt menneske, der stammer helt tilbage fra det gamle testamente.

Roskilde 2007 - hvad SKAL du høre?

2007-06-27T08:48:00.000+02:00

Hvad synes DU er et absolut must - enten på den stærkt besatte Pavilion Junior eller i hovedprogrammet på Roskilde Festivalen i år. Hvad SKAL du for enhver pris se og hvad er du nysgerrig efter - hvornår, hvor og hvorfor?!

Vi er ved at gennemtrawle redaktionen for gode tips til Roskilde Festivalen og hvis du har brug for lidt inspiration til at dykke ned i programmet kan du følge med her.

Derudover vil vi gerne se dig på og omkring vores stand med KODA på yourspace-området ved Pavilion-scenen, hvor vi byder på anti-koncerter med Mike Sheridan, Oliver North Boy Choir, Dr. Lazerlyde, SuperTroels og Atoi. Koncerterne bliver transmitteret over vores 50 trådløse hovedtelefoner - så det bliver både koncentreret og bevægeligt. Standen byder på løjer hver dag fra kl. 12.

Nye toner fra IFPI

2007-06-26T11:30:00.000+02:00

En ny innovativ musiktjeneste har set dagens lys i Danmark. Ezmo lader dig uploade hele din musiksamling så du kan lytte til den overalt – og dele den med op til 10 venner via stream.

Konceptet ligner lidt amerikanske Lalas, som vi tidligere har beskrevet, og en af ideerne er, at man skal kunne lade sig inspirere af vennernes musik, og finder man noget man kan lide, kan man købe og downloade det.

Selv om Ezmo på sin hjemmeside skriver, at initiativet er lovligt, behøver man ikke være juraprofessor for at fornemme, at pladebranchen nok har en anden mening. IFPI har da også med det samme været ude og erklære sitet ulovligt:

"Som det forelægger nu, så er Ezmo indiskutabelt ulovligt ifølge dansk lovgivning. For man må ikke uploade musik, som andre mennesker kan streame eller downloade," siger IFPIs danske talsmand, Jesper Bay, således til ComON.

Ezmo har dog klogelig valgt at gå i dialog med IFPI, der er klar til at se på alternative betalingsmodeller, i erkendelse af, at den nuværende lovgivning på området kan være til hinder for nytænkende initiativer som Ezmos:

"Som udgangspunkt er det jo interessant, når entreprenante mennesker kommer på gode idéer, og det ekstra gode i denne sammenhæng er, at Ezmo på forhånd har kontaktet os", siger Jesper Bay.

Er den udmelding et udtryk for en mere åben stil fra IFPIs side er det glædeligt for hele branchen, for Ezmo bliver næppe den sidste model for salg af musik, der bryder det traditionelle forhold mellem køb og salg. Og så længe der genereres indkomst, bør alle parter principielt være interesseret i at se på alternative fordelingsnøgler.

Ezmo, der er i gang med at lancere konceptet i hele verden, forventer i øvrigt, at de første aftaler med pladeselskaberne er på plads efter sommerferien og senest inden årsskiftet.

Alphabeat og Justin Timberlake

2007-06-26T10:42:00.000+02:00

Alphabeat har scoret kontrakt med EMI i London og det betyder, at de unge kometer, der i fordums tid huserede som Sodastar på MyMusic, efter planen udsendes i hele verden i løbet af det kommende år. Godt gået!

Nu skal man jo ikke genere sine kollegaer unødigt, men det er lidt interessant, at der stadig dukker artikler op, der lyder som var de skrevet midt i halvfemserne. Ekstrabladet bragte en af slagsen i weekenden, om Alphabeats kontrakt, under overskriften "Her er det nye Aqua". Et par uddrag:

"Når bandet Alphabeat sætter sig i flyveren på vej til London i næste uge, er det begyndelsen på et internationalt eventyr for de seks gymnasiekammerater fra Silkeborg."

"Kilder i pladebranchen forventer da også, at Alphabeat når samme højder som megasuccesen Aqua, der solgte 15 millioner eksemplarer af deres debutalbum "Aquarium" og turnerede rundt i hele verden med hvinende teenagere som vedhæng."

Jeg håber oprigtigt, at det scenarium bliver virkelighed for Alphabeat, men mon ikke gruppen vil være tilfredse med en del mindre. Artiklen er også mest et eksempel på, at der stadig er både journalister og "kilder i pladebrancher", der har svært ved at vænne sig til det nye verdensbillede.

Og indrømmet, der ligger bestemt en udfordring for kulturmedierne, når det redaktionelle indhold ikke længere kan baseres på salgstal. EBs vinkel og let usaglige overskrift (som min egen) tiltrækker utvivlsomt læsere lige nu, men Peter og Ulven har formentlig ikke levet forgæves.

Uanset hvad ønsker jeg Alphabeat held og lykke ude i verden, og skal de sigte efter toppen er forbilledet i øjeblikket ganske klart, for hvad man end mener om Justin Timberlake, er det altså en præstation at hive 55.000 mennesker i Parken uden hjælp fra nostalgi (udover de musikalske referencer).

For perspektiveringens skyld kan jeg så lige supplere med at fortælle, at Justin Timberlake debuterede i 2002, fem år efter Aquas debut, og ifølge Wikipedia til dato har solgt i alt 14 mio. albummer på verdensplan ligeligt fordelt mellem sine to udgivelser.

Natasja død i bilulykke

2007-06-24T19:36:00.000+02:00

Sankt Hans 2007 blev en skæbnesvanger nat. Dansk rap 'n' reggae har mistet sin ukronede Queen, Natasja er død i en bilulykke på Jamaica.
Natasjas mor, fotografen Kirstine Saad, bekræfter over for ekstrabladet.dk, at den 32-årige dansker har mistet livet på Jamaica, og at hendes jordiske rester endnu ikke er fragtet hjem til Danmark. Hvorvidt der var alkohol eller stoffer involveret i ulykken, vides ikke med sikkerhed.
Medrapperen og veninden Karen (Ms) Mukupa var også passager i bilen, men slap, så vidt Kirstine Saad er orienteret, uden alvorlige men.
Følg tragedien her

Gode bud på Skt. Hans?

2007-06-22T09:46:00.000+02:00

Planer Sankt Hans Aften?

Herinde kommer to anbefalinger - hvis du har andre ideer fra andre steder, så skriv dem herunder.

På Kulturkajen Docken vil Skt Hans blive fejret i bedste farvestrålende 90’er-stil. Både Dr. Alban og Haddaway (kan du sige: “What is love? Baby, don’t hurt me!” uden at trække på smilebåndet?) spiller live og der vil være en overflod af 90’er-toner på pladespilleren, som styres af Kenneth Bager, Kjeld Tolstrup, The Young & The Restless, Fagget Fairys og Sorte Slyngel. Læs mere her.

HVis man er mere til solidarisk Meltdown og vesterbro-hygge, indbyder Meltdown indbyder til et alsidigt St. Hans show på Onkel Dannys Plads:

Lør. d. 23. juni, Halmtorvet 13, 1700 V.
Gratis entre

PROGRAM
19:00 Bepper & Kamilleblomst
Dansksproget rock

19:15 Alcoholic Faith Mission
Underspillet melankoli

19:50 Daniel & Per
Hip hop

20:05 Lars & Roof on Fire
skramlet rock med skarpt drive
www.myspace.com/larsharboe

20:40 Nicolai Elsberg
Særegen songwriter rock

20:55 Solár
Folkemusik møder nyrock
www.solaar.dk

21:40 Terra Brasil
Brasiliansk dans

Vi slutter med båltale ved Claus Høxbroe og fællessang.

Konferencier: Mads Harboe
Mere info: Info:
www.meltdown.dk/skt_hans

Deadline for tilmelding til PopKomm

2007-06-15T13:05:00.000+02:00

Sidste frist for tilmelding for pladeselskaber og andre, der ønsker at være del af den officielle danske stand på branchefestivalen PopKomm i Berlin nærmer sig. Den 20. juni er der deadline for at melde sig til Kunstrådets officielle danske fællesstand på musikmessen Popkomm 2007, som foregår i Berlin i dagene 19. - 21. september.

På sidste års PopKomm deltog 800 udstillere og 15.000 internationale musikbranchefolk, fordelt på over 1.500 selskaber, organisationer m.m. fra 45 lande. Og der forventes det samme antal deltagere i år. MusicExportDenmark (MXD) arbejder også denne gang på at arrangere danske showcases i forbindelse med PopKomm.

Læs mere om Popkomm her. Tilmelding til den danske fællesstand her.

Se film fra Knock Knock

2007-06-14T15:28:00.000+02:00

Torsdag inden Spot 13 afholdt Innovation Lab en heldagskonference om musikbranchens fremtid, under overskriften "Knock Knock - The Future of Music". Konferencen, som man kan læse mere om i denne urimeligt lange reportage, blev også optaget, og kan nu ses i sin fulde længde online.

Dagen er delt i to episoder. I første kan man bl.a. høre interessante indlæg fra Eric De Fontenay om telebranchen som mulig svargiver på mange af musikbranchens spørgsmål, samt Les Ottolenghi tale om, hvordan man kan bruge p2p til lovligt at promovere kunstnere.

I anden del er der tankevækkende indslag fra bl.a. Magnus Eriksson fra The Pirate Bay, der har oprettet et pladeselskab med målet om at lade musikken være gratis og i stedet tjene penge andetsteds. Og så kan det anbefales at tjekke Steve Myers foredrag om mobilindustrien i Japan, der på forbilledlig vis har integreret musik i en ny generation af produkter.

1. del af Knock Knock
Talere: Nicolai Wammen, Eric De Fontenay , Les Ottolenghi, Henrik Bødker & Anne Holst:

2. del af Knock Knock
Talere: Steve Gordon, Claus Pedersen, Magnus Eriksson, Sofa Session, Mirai, John Buckman, Pieter Willem Betist, Richard Heidenreich, Tue Lund-Christensen, Martin Buck, Steve Myers, Helen Keegan, Martin Spenner.

Billeder fra konferencen kan ses her.

20 Things You Must Know About Music Online

2007-06-12T13:35:00.000+02:00

Den fortrinlige blog om musikteknologi og musikbranchen, hypebot, gør i dag opmærksom på en ny e-bog, der kan downloades gratis. Forfatter til den 96-sider lange "20 Things You Must Know About Music Online", Andrew Dubber, er universitetsprofessor i Birmingham, med ekspertise i online-musik, radio og ny medieteknologi, og desuden skribent på bloggen NewMusicStrategies.

Hypebot fremhæver selv følgende punkter fra bogen.

Don’t believe the hype: Sandi Thom, the Arctic Monkeys and Lily Allen are not super famous, rich and successful because of MySpace, and nor because they miraculously drew a crowd of thousands to their homegrown webcast. PR, traditional media, record labels and money were all involved.

Web 2.0: Forget being a destination — become an environment. Let your customers tag and sort your catalogue. Open up for user-generated content. Your website is not a brochure — it’s a place where people gather and connect with you and with each other.

Cross-promote: Your online stuff is not a replacement for your offline stuff, and nor does it exist independently of it. Figure out how to make the two genuinely intersect.

Forget product — sell relationship: The old model of music business is dominated by the sale of an individual artefact for a set sum of money. iTunes is still completely old school. The new model is about starting an ongoing economic relationship with a community of fans.

Hent "20 Things You Must Know About Music Online" her.

Baby's, got a brand new...

2007-06-11T11:38:00.000+02:00

...guitar!

Vi har netop fundet vinderen af den hidtil største konkurrence på MyMusic.dk; konkurrencen om en spritny DB Guitar! Mange hundrede MyMusic.dk-brugere satte jagten ind på DB Musiks forsvundne forum, talte forumkategorierne og kunne dermed svare på spørgsmålet, der altså udløste et lod i trækningen om den præcisionsbyggede DB Guitar, The Flame.

Og efter billederne at dømme blev Katrine en glad vinder! Se guitaren og den nye ejermand M/K her.

Et (sommer)varmt tillykke herfra!

Undersøgelse af TDC-projekt - opdateret link

2007-06-07T14:40:00.001+02:00

Tak til alle der deltog i det, der ligner Mymusic.dks hidtil bedste bidrag til den virale markedsføring – vores TDC-projekt. Vi har lige fremlagt kampagnen på den store Knock Knock konference i Århus, hvor vi konkluderede, at vores brugere - trods det klare kommercielle formål - gerne vil have flere opgaver. Dermed ikke sagt at vi sælger vores bare røv eller vores brugere, men at der er god grund til at arbejde for en åben audio-proces, hvor brugere på sitet - og ikke en enkelt "musikstylist" afgør, hvad der er fedt og hvilken musik der skal bruges. Til film, teater, software – overalt hvor der skal bruges musik – det vil vi arbejde på fremover.

Projektet viste, at man godt kan finde nye metoder at diskutere og høre musikken, lære nye processer, skabe netværk, betale copy rights holderne og i sidste ende musikerne. Props til alle der deltog trods de kommercielle under- og overtoner.

For at få flere virksomheder til at deltage, vil vi bede jer udfylde skemaet her, som er blevet til i samarbejde med Aalborg Universitet og TDC. Hvis du deltager har du mulighed for at vinde en Samsung SGH-X520 mobiltelefon. Det tager ikke mere end 5-10 minutter at svare på spørgsmålene. Undersøgelsen afsluttes mandag d. 25/6.

I løbet af MaxSms+ kampagnen blev de 425 tilmeldte sange afspillet 220.000 gange. Tak til alle der stillede deres musik til rådighed - vi vil arbejde på at skaffe flere lignende opgaver til MyMusic.dks bands fremover.

Link til undersøgelsen:

http://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=6TUVNPJP1N1P

SOUND DAYS - lyd a la carte

2007-06-06T11:15:00.000+02:00

Lyden kommer næppe længere frem i skoen, end når Sound Forum Øresund indbyder lydkirurger, skabere og audio-eksperimentarier til Sound Days på Halmtorvet.

Der er både koncerter, koncerter, der er installationer og lyd der kryber langs debatpanerlne og hvis du undrer dig over hvor lyden i det hele taget kommer fra og hvor den er på vej hen - så er Sound Days på torsdag og fredag stedet for dig. Kig forbi.

Eller i arrangørernes ord[lyd]:

Sound Days er en helt ny type inspirationsmøde, hvor lydinteresserede designere, forskere og kunstnere sætter hinanden stævne på tværs af traditionelle fagområder. Samlingspunktet er lyd som oplevelse og lydens rolle i fremtidens kultur- og erhvervsliv. På netop dette område rummer Øresundsregionen stærke kompetencer inden for især mobilteknologi, softwareudvikling og kulturteori.

Tid:
Torsdag den 7. juni kl. 9.00-17.00
Fredag den 8. juni kl. 10.00-01.00

Sted:
Kulturstaldene
Forsamlingshuset, Beboerhuset og Råhuset
Halmtorvet 13,
1700 København V

Tilmelding: www.sounddays.com

iTunes MINUS

2007-06-04T23:06:00.000+02:00

Da det 2. april blev annonceret, at iTunes fra maj ville begynde at sælge EMIs katalog uden DRM og i bedre lydkvalitet, ville jublen ingen ende tage. Endelig det første store skridt mod DRM-fri musik, og sikke visionær Apples Steve Jobs endnu engang havde vist sig at være.

Nu er det så tid at tage et lille kig på, hvordan det er gået med løfterne. Ikke godt, kan vi roligt afsløre. Lige inden kalenderen skiftede fra maj til juni lykkedes det godt nok Apple at få de nye DRM-fri filer i 256 kbps klar, men ikke uden tilføjelsen af flere grimme overraskelser.

For det første kan man ikke vælge mellem de gamle beskyttede filer til 1 dollar (8 kr.) og de nye forbedrede til 1.29 dollars (10 kr.) når man har fundet den musik, man overvejer at købe. I stedet skal man opgradere sit iTunes til iTunes Plus, hvorefter man kun kan se den dyre version af musikken.

Man kan godt vende tilbage til den gamle version, hvis man finder vej i sine kontoindstillinger, men på intet tidspunkt kan man se de to priser samtidig. Reelt har iTunes altså bare har hævet prisen på musik med 2 kr. pr nummer, i stedet for at tilbyde valgfrihed. Flot!

Vælger man alligevel at smide en 10'er for en sang, får man så godt nok musikken uden DRM, men til gengæld har Apple været så flinke at indgravere ens navn og e-mailadresse i nummeret. Bare lige så man ikke bliver fristet til at dele med andre. Men ok, så kan man da låne musik til og af vennerne uden at diskutere, hvis der er hvis. Tak iTunes!

Summa summarum, Apples Steve Jobs, har for alvor bevist, at han ikke er den DRM-bekæmper som han går og praler med. Det endelige bevis for det, ligger i at iTunes insisterer på at sælge millioner af numre fra de uafhængige pladeselskaber som beskyttede filer, på trods af at disse sælges DRM-fri mange, mange andre steder.

Og hvorfor skulle Jobs egentlig også være imod DRM? Hvis, undskyld, når der åbnes for DRM-fri filer, kan musik købt andre steder på nettet bruges på iPod'en, og derved fjernes den supertætte iPod/iTunes-relation, og det frygter Apple muligvis.

I øjeblikket afventer de andre store selskaber resultaterne af EMIs og iTunes initiativ, før de selv beslutter sig for, om de skal hoppe med på toget. Med Apple som lokomotiv bliver det nok næppe aktuelt. Et tilbageslag for afskaffelsen for DRM, men det sidste er heldigvis ikke sagt i den sag. Spørg bare forbrugeren. Nu Steve Jobs ikke gør det.

Yeah - we love you Jimi

2007-06-02T10:49:00.001+02:00

Flere gange og med en blød stemme afsluttede den spinkle fotograf med de mange anekdoter sine sætninger sådan i Musikhusets Lille Sal fredag.

Den spinkle mand med de mange billeder var Eddie Kramer, der ikke var kommet for at fortælle om musikkens fremtid, hvor al musik kan laves på pro tools og en mac og sættes i forburgerkredsløb. Eddie var kommet for at fortælle om hvordan han var med til udvikle Jimi Hendrix lyd ved at være medproducer og lydtekniker på bl.a. "Are You Experienced" - og hvordan han introducerede Jimi Hendrix til phaser-effekten, som senere kom til at præge Hendrix' lyd. Kramer fortalte, at Hendrix havde forberedt sig til at smække et rif afsted til en serie aftalte intro-trommer. Uden at fortælle det til Jimi, havde Kramer tilsat phasers i stereo på trommerne - og da Hendrix fik ekspederet lyden ind høretelefonerne styrtede han om på gulvet og tog sig til hovedet i ekstase -"man, ive dreamt that sound!"!

Kramer fortalte om den sky stjerne og om hvordan han en aften, hvor han opdagede at Beatles var i publikum, trak bandet tilbage og løb dem gennem akkorderne i Sergeant Peppers Lonely... på under fem minutter og startede koncerten med den. Eddie Kramer spillede en lydbid af koncerten - nummeret forvandlet til et smukt, stenet og pinefuldt tjørnekrat, der får Liverpool-drengene til at lyde som en ligusterhæk. Historien går, at George Harrison efter nummeret sagde til Lennon: "I think we have to go back and redo the guitars". Tak til Eddie for en lun og smuk start på SPOTs semninarer, hvor man fik lejlighed til at forelske sig i den gamle guitar-orkan igen.

Knock Knock kiggede ind i fremtiden - og ledte efter regnbuen

2007-06-02T10:44:00.000+02:00

Som Rasmus så rigtigt skriver, manglede der modspil fra den etablerede danske branche. Men der manglede også medspil - ogdetgælder fra begge parter, som efterhånden står med så korslagte armeoverfor hinanden at detligner en mindre diplomatisk krise.

IFPI og de store selskaber var ikke inviteret til at tale på konferencen og derfor viste der sig at være ringe tilslutning fra de IFPI Danmarks medlemmer. Måske lidt en fornærmet holdning, men på den anden side er det mærkeligt, at the Majors ikke bliver inviteret til at fortælle om krisen, de mulige løsninger og deres strategier - og det er kendetegnende for tendenserne, at de store selskaber i den grad bliver foragtet, at der bliver peget metaforiske fingre ad dem i såkaldt innovative kredse. De innovative kredse viste sig på konferencen at være virksomheder, der præsenterede sig selv og sine produkter.

Helt kendetegnende for innovationen var - trist nok - at man hellere vil tale om sexede løsninger på bærbare terminaler og musikerens direkte adgang til publikum - end om de omkostninger, som denne adgang har. Som f. eks. på det meget ombejlede sellaband.com, hvor brugere og fans til at finansiere 50.000 $ indspilninger i Sony Studios og samtidig napper bandets publishingindtægter på ubestemt tid - svarende til mellem 20 og 50 % af alt, hvad bandet tjener på udgivelser, koncerter osv. Hvordan det skulle være bedre vilkår end hos the majors kan være svært at se - men det er unægteligt smartere.

SPOT-festivalen kalder. Læs Rasmus Ardahls artikel om konferencen og se om der var noget om musikkens fremtid, som du ikke vidste.
Link: http://www.mymusic.dk/redaktion/artikel.asp?id=2216

De dyre mesterværkers død

2007-05-28T00:11:00.000+02:00

En smule søvnbesvær en lørdag aften kan føre til mange desperate runders zappen. Jeg landede på Bedstefar Charlie, der for en gang skyld formåede at fastholde mig. Kl. 1.20 startede nemlig en times dokumentar i Classic Albums-serien, om skabelsen af Stevie Wondes kanoniserede album, "Songs in the Key of Life" fra 1976. Et af mine favoritter. Bring it on Charlie.

Efter en spændende time med Sir Duke, I Wish, Village Ghettoland, Pastime Paradise og alle de andre klassikere, og afsløringen af, at albummet tog to et halvt år at lave – en stor tålmodighedstest for pladeselskabet Motown – havde ca. 130 musikere involveret, heriblandt Herbie Hancock, George Benson og Minnie Riperton, samt et gospelkor og Hare Krishna-kor, slog det mig:

Kunne mange af datidens mesterværker overhovedet være lavet i dag – økonomisk set?

Er en af konsekvenserne af demokratiseringen af musikbranchen, hvor alle med hjælp fra en laptop kan indspille et album og distribuere det til hele verden, at ingen fremover får så stort økonomisk råderum, at de får tid, plads og råd til at lave det mesterværk de drømmer om?

Nu er det ikke noget mål i sig selv, at en plade skal være dyr, men desværre er det i øjeblikket et nødvendigt mål, at en plade skal være billig, og man kan frygte, at det smitter af på hele æstetikken omkring rytmisk musik.

Et mesterværk kan sagtens bestå at 12 sange med akustisk guitar, men bare vi ikke begynder at tro, at sand musik skal laves hurtigt og billigt, direkte fra hjertet, så det ikke bliver fortænkt, og mister spontanitet og umiddelbarhed. Det er nemlig kun én løsningsmodel.

Jeg elsker at bruge tid på at påpege de store pladeselskabers mangler og hvor godt musikken i dag trives uden deres hjælp. Men uden store selskaber og store pladesalg havde vi næppe fået albums som Stevie Wonders "Songs in the Key of Life", Beach Boys' "Pet Sounds", Moody Blues' "Days of Future Passed", Beatles' "Sgt. Pepper", Jefferson Starships "Red Octopus", eller diverse plader med Steely Dan, Pink Floyd, Scott Walker og Michael Jackson.

Hvis man som debuterende kunstner drømmer om strygere, blæsere, gæstemusikere, superproducere og ikke mindst tid i studiet, kan man godt glemme det. Betyder det, at ingen drømmer om den slags længere? Jeg håber det ikke. Ideelt set burde kreativitet ikke begrænses af penge. Hverken for få eller for mange.

Stop ordtyven!

2007-05-27T23:33:00.000+02:00

For nylig præsenterede Yahoo en spændende ny service til alle musikfans. I samarbejde med Gracenote, som også er dem, der automatisk giver dine cd'er titler når du er online, tilbyder music.yahoo.com nu muligheden for at hente originale sangtekster til over 400.000 numre.

Ideen skulle være at gøre op med alle de ukorrekt aflyttede sangtekster, der florerer på nettet, og simpelthen samle teksterne i én stor lyrikbank. Supergod idé! Især nu, hvor mange køber musik online og ikke får et lille teksthæfte med.

Nu er tekstbasen så en realitet og ved at søge på en kunstner på music.yahoo.com, dukker der en feature op ved navn Lyrics, hvor skatkammeret af poesi findes. MEN, så går det ogå galt! Man kan nemlig ikke kopiere teksterne. Hverken over i et andet dokument, over i en tilhørende MP3-fil, eller noget andet. Man kan intet. Teksten står der bare.

Hvorfor? Pga. den copyright, der bliver gjort opmærksom på i bunden af skærmen... Copyright på ord!! Så har man hørt det med. Jamen så må vi jo skrive dem af i hånden, eller hvad? Endnu engang viser musikbranchen sig fra sin mest tåbelige side. Man skulle ellers tro, at Yahoo og Gracenote, der repræsenterer pladeselskaberne var interesseret i at trække en masse trafik ind på siden, og dermed generere reklameindtægter. Men åbenbart nej.

Bottomline: Hvis du vil gøre musikfans glade så tilbyd dem mere - ikke mindre. Lad være med at sælge musik i lukkede formater med kopisikring, når folk er vant til cd'er. Og lad være med at begrænse deres brug af sangtekster. Det er for pokker ikke en roman vi snakker om.

PS. Wall Street Journal har set nærmere på problemet:

Ord er lyd - lyd er musik!

2007-05-25T09:33:00.000+02:00

Fra 31. maj til 2. juni er der lyrisk leg i gaderne og anderledes liv i LiteraturHaus på Nørrebro. Einar Már Gudmundsson fra Island, Bas Böttcher fra Tyskland og de danske Suzanne Brøgger, Lone Hørslev og Mette Moestrup er blot nogle få navne, som pryder listen dette år 2007. Åben Vogn drøner rundt med megafon, andre reciterer over HC. Andersen og Søren Kierkegaard på Assistens Kirkegård, og så serveres et decideret festfyrværkeri af poetiske eksperimenter indendørs . Tjek det fulde poesifestivalprogram her

CD Wow og paradokset

2007-05-24T22:53:00.000+02:00

CD Wow lukker. Ikke i dag, men snart. Hvorfor? Fordi de er blevet taget i at importere produkter fra lande uden for EØS. Det må man ikke. Men det er langt fra den vigtigste årsag. Nej, CD Wow lukker fordi de er blevet en succes.

Nu er jeg ikke fortaler for at man skal sælge billige ure på strøget, men ser man lidt nærmere på sagen lurer paradokset. Video- og pladeselskabernes brancheorganisationer (FDV og IFPI) er nemlig komplet og aldeles ligeglade med alle de ulovlige hjemmesider, der bryder regler for ophavsret eller import. Medmindre de altså får succes – og faktisk kan stoppes. Så går det løs.

Det er på sin vis forståeligt i forhold til juridiske ressourcer og den slags, men desværre mangler branchen i den grad briller, når de ikke kan se, at de sider de lukker ned, er de samme sider som måske ligger inde med løsningen på branchens gigantiske krise.

AllOfMP3, der for nylig blev rundbarberet af hele IFPIs advokatstand, bliver muligvis drevet af skruppelløse russiske mafiosos, men deres online salg er funktionelt og fleksibelt, og prisen den rigtige. Succes! CD Wow sælger cd'er til 80-90 kr. stykket med gratis forsendelse. Det giver mening for forbrugeren. Value for money.

Forbryder CD Wow sig mod lovgivningen skal de vel lukkes, men det er da tankevækkende, at alle, der finder en succesfuld model for salg af musik, bliver lukket ned af de, der i øjeblikket er allermest desperate efter at sælge musik.

Knock Knock banker på porten til musikbranchens fremtid

2007-05-21T12:33:00.000+02:00

Som opvarmning til SPOT og som et absolut must byder arrangørerne af SPOT indenfor til en konference om musikkens fremtid. En konference, der ganske vist koster, men vores erfaring med Innovation Lab og de valgte navne siger os, at dette bør prioriteres af musikere og branche, fordi det er en unik mulighed i Skandinavien

På "Knock Knock – The Future of Music" 31. maj åbner Innovation Lab og ROSA – Dansk Rock Samråd dørene til en konference om musikbranchens fremtid og aktuelle tilstand. En branche-event, der hverken i form eller format før er set i Skandinavien. Mere end 10 internationale speakers står klar backstage, og alle vil de give deres bud på, hvordan man agerer på branchens konstant foranderlige scene.

Hvordan vil pladeselskaber, forlæggere, distributører, musikere, reklamebureauer, tele- og mobilselskaber og teknologiudbydere satse for at markere sig på det digitale musikmarked – og hvem bliver de nye aktører? Hvilke nye forretningsområder vil opstå som følge af mødet mellem nye teknologier og musik? Hvordan vil industrien forholde sig til hindringer som fx interoperabilitet, politik og piratvirksomhed for at kunne etablere et sundt og overskudsgivende marked? Hvilke produkter, platforme, partnerskaber og forbrugermønstre vil blive drivkraften bag musik i fremtiden – og ja, bag indholdsbrancher i det hele taget? Og ikke mindst; hvad med kunstnerne? Spørgsmålene er mange, og på Knock Knock søger vi svarene.

På konferencen bruger vi musikindustrien som et eksempel på, hvad der sker, når teknologien pludselig dikterer og påfører en branche gennemgribende omvæltningsprocesser – omvæltninger, der dikteres udefra. De seneste ti års historie vidner om, at det ikke er nok for en branche at holde øje med den teknologiske udvikling – det er et must for enhver virksomhed og branche at være på forkant med udviklingen. Det er der heldigvis også mange, der er, og nogle af dem kan du møde på Knock Knock – The Future of Music.

På konferencen kan man møde alt fra markante internationale spillere, pionerer, first-movers og til små innovative undergrundstiltag.

Konferencen
Her kan man bl.a. møde:

Les Ottolenghi, president, INTENT MediaWorks (US)
Johan Vosmeijer, Managing director, SellaBand (De)
Steeve Meyers, CEO, Theta Music Technologies (JPN)
Steve Gordon, Steve Gordon Law (US)
John Buckham, CEO Magnatune (US)
Og mange flere…

Der vil hele dagen også være en udstilling, hvor alt fra de nye medietypers webportaler til futuristiske gadgets vil give et håndgribeligt indtryk af udviklingen i branchen. Oplev bl.a.:

GYPSY MIDI - det musikalske robot-skelet
MIURO - robot-anlægget, der følger dig med musik rundt i huset
SONOS - fremtidens medie- og underholdningscenter i hjemmet
Trommebukser – navnet siger det hele. Et par bukser, der er spækket med sensorer og koblet på et samplet trommesæt
The Music-Internet Symbiosis - Den store web-ø, hvor de mest spektakulære, banebrydende og lovende musikportaler vises og kan afprøves

Knock Knock - The Future of Music
Musikhuset Aarhus, Lille Sal
Torsdag 31. maj kl. 9.30-17.00

Læs mere her.

CD Wow standset i Danmark

2007-05-21T11:29:00.000+02:00

Det skriver ComOn.dk idag. Video- og pladeselskabernes brancheorganisationer (FDV og IFPI) har foretaget prøveindkøb, der viser, at mange af produkterne er importeret fra lande uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) - og det er ikke lovligt ifølge EU’s lovgivning.

Den danske branche mener, at det er CD Wows ulovlige import, der har gjort det muligt for firmaet at holde sine priser markant lavere end de danske distributører, og derfor har branchen i længere tid fulgt CD Wow nøje. I oktober sidste år anlagde AntiPiratGruppen sag mod CD Wow, og da CD Wow senere på året etablerede en dansk afdeling blev det muligt at føre en eventuel sag her i landet - i stedet for Kina.

Det er stadig muligt at smide produkter i indkøbskurven på CD Wows hjemmeside, men Fogedrettens kendelse betyder, at CD Wow skal stoppe salget af de ulovlige produkter til danske forbrugere. Fogedrettet er desuden i gang med at udarbejde en rapport, der skal estimere, hvor meget de berørte parter kan kræve i erstatning.

Læs mere her.

En skam man ikke bor i Århus...

2007-05-16T11:23:00.000+02:00

...og lige kunne smutte forbi Fabriken på lørdag den 19. maj, hvor January Jaunt holder releasefest for deres nys udsendte debut plade, Echoes & Stills, der udkommer på det mere-end-almindeligt uafhængige pladeselskab Strange Ears.

Det er releasefest på den gammeldags måde; vi snakker to livekoncerter og gratis entré. Ikke noget pjat med en cd, der kører på repeat og halvlunkne spons-øl, som bliver hamstret efter et kvarter (- hvor har vi oplevet det før?).

Selv er jeg i færd med at tage feriebilleder af slotte i Lübeck på lørdag, men invitationen til January Jaunts festlige stund er hermed givet videre.

Waiting for the man - 2007 edition

2007-05-14T08:42:00.000+02:00

Så er der en 2007 version klar af den legendariske "I'm waiting for the man", som blev skrevet af Lou Reed og oprindeligt udgivet i marts 1967 på det klassiske banan-album - "The Velvet Underground and Nico". Albummet blev produceret af Andy Warhol og nummeret i øvrigt fortolket ret hurtigt efter af David Bowie. I denne version er sangen ommøbleret og fremført af bandet FAKE. Hent sangen gratis her.

Webby Awards - nettets Oscars

2007-05-11T09:58:00.000+02:00

Siden 1996 er der hvert år blevet uddelt Webby Awards fra The International Academy of Digital Arts and Sciences, som er et 550-medlemmer stort panel. I panelet sidder netveteraner som Vint Cerf og Rob Glaser, mediefolk og visionære som Harvey Weinstein, Matt "the Simpsons" Groening og Robert Greenberg samt kunstnere som Beck og Bowie.

I kategorien "Musik" vandt det site, der kalder sig the Social Music Reevolution - Last.fm helt fortjent. Last.fm blev også valgt af brugerne som det mest brugervenlige site, men her valgte juryen at pege på Flickr, som vinder. For det interaktive renæssancemenneske er det måske værd at tjekke vinderen i kategorien "Art" ud - Electrolux' designprojekt . Ikeas Dream Kitchen vandt for bedste struktur og navigation.

David Bowie vandt en LifeTime Achievement Award for at være blandt de første med et dynamisk forum for sine fans, mens stifterne af YouTube, Steve Chen & Chad Hurley, vandt for Persons of the Year.

Tjek hele listen.